{"id":11108,"date":"2024-06-04T21:57:00","date_gmt":"2024-06-04T21:57:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=11108"},"modified":"2025-08-24T16:27:07","modified_gmt":"2025-08-24T16:27:07","slug":"albanien24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2024\/06\/04\/albanien24\/","title":{"rendered":"Albanien, 24.5.-1.6.24"},"content":{"rendered":"

Dette er beretningen om en far-s\u00f8n-tur til et af Europas ret s\u00e5 oversete lande, Albanien.
Det viste sig i starten af for\u00e5ret, at Hjalte havde noget ferie, der skulle afvikles, mens jeg jo er i den situation, at jeg kan rejse, n\u00e5r jeg har lyst. Derfor besluttede vi denne tur, hvor vi i lejet bil rejste rundt i landet i en uges tid og bes\u00f8gte nogle af Albaniens sev\u00e6rdigheder, b\u00e5de inden for kategorierne historie, kultur og natur.
Da vores afrejse var kl. 6 fredag morgen, blev vi fragtet til Billund af Claudia, hvorefter vi overnattede p\u00e5 lufthavnshotellet, s\u00e5 vi ikke skulle s\u00e5 tidligt af sted hjemme fra Aarhus fredag morgen for at tjekke ind.<\/p>\n

Fredag, d. 24.5.<\/span>
Flyveturen til Tirana i Albanien gik uproblematisk – med en mellemlanding i Munchen – og vi landede sidst p\u00e5 eftermiddagen i godt og vel 30 graders varme i Tirana International Airport N\u00ebn\u00eb Tereza<\/span><\/span>. Afhentning af lejebil og af sted til vores hotel, Ebel Boutique Hotel<\/a> – lige ved en af byens meget trafikerede rundk\u00f8rsler. Faktisk havde vi s\u00e5 store problemer med at finde hotellets p-plads, at vi fik k\u00f8rt noget rundt i omr\u00e5det, f\u00f8r vi fandt frem til hotellets bagindgang, fik parkeret og fik tjekket ind.<\/p>\n

\"\"

Lidt gavlkunst p\u00e5 vej mod centrum i Tirana<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi de knap halvanden kilometer ind til byens hjerte, Sheshi Sk\u00ebnderbej – Skanderbegpladsen. Pladsen er opkaldt efter Albaniens nationalhelt, Gjergj Kastrioti Skanderbeg, der form\u00e5ede at holde osmannerne stangen og ude af Albanien indtil sin d\u00f8d i 1468 – herefter blev Albanien erobret og en del af det Osmanniske Rige.\u00a0<\/p>\n

\"\"

Skanderbegpladsen – set fra toppen af klokket\u00e5rnet<\/p><\/div>\n

Skanderbegpladsen er med sine 40.000 m2<\/sup> den st\u00f8rste \u00e5bne plads i Albanien og blandt de st\u00f8rste i Europa, og i forbindelse med pladsen ligger nogle af de vigtigste bygninger i byen: Nationalmuseet, Operahuset, Tirana R\u00e5dhus, klokket\u00e5rnet og Et\u2019hem Bey-moskeen.<\/p>\n

\"\"

Operahuset set fra Skanderbegpladsen<\/p><\/div>\n

Vi valgte at starte med et bes\u00f8g i klokket\u00e5rnet, Kulla e Sahatit, hvorfra vi havde en fin udsigt over pladsen og omr\u00e5det. (En indgangsbillet til t\u00e5rnet kostede 200 Lek = 2 Euro, men da vi kun kunne betale med 20.000 Lek-sedler, kom vi gratis ind).
T\u00e5rnet, der er 35 meter h\u00f8jt, er bygget under osmannerne i 1822 – i \u00f8vrigt samtidig med Et’hem Bey-moskeen, der ligger lige ved siden af. P\u00e5 det tidspunkt, hvor t\u00e5rnet blev bygget, var det byens h\u00f8jeste bygning.<\/p>\n

\"\"

Skanderbegpladsen med klokket\u00e5rnet og Et’hem Bey-moskeen<\/p><\/div>\n

Efter turen op i t\u00e5rnet valgte vi at bes\u00f8ge Et’hem Bey-moskeen, der b\u00e5de udvendigt og indvendigt er udsmykket med freskomalerier, der viser tr\u00e6er, vandfald, landskaber og broer. De fleste af de scenerier, der ses i v\u00e6gmalerierne, er dog ikke realistiske, men fiktive.<\/p>\n

\"\"

Et’hem Bey-moskeen, facaden, smukt udsmykket<\/p><\/div>\n

Da kommunisterne med Enver Hoxha i spidsen tog magten i Albanien i 1944 blev religioner forbudt og moskeen lukket, og f\u00f8rst i 1991, hvor 10.000 mennesker tr\u00e6ngte ind i moskeen, blev den \u00e5bnet igen. Moskeen er ikke ret stor, s\u00e5 hvor de mange mennesker dengang havde befundet sig i bygningen, var os en g\u00e5de.<\/p>\n

\"\"

Udsmykning i Et’hem Bey-moskeen<\/p><\/div>\n

\"\"

Minbar (pr\u00e6dikestolen) i Et’hem Bey-moskeen<\/p><\/div>\n

Ude p\u00e5 gaden igen gik turen til byens basar, hvor de fleste af standene dog havde lukket i middagsheden, s\u00e5 vi n\u00f8jedes med en l\u00e6kker frokost p\u00e5 en lille fortovsrestaurant. Og her fik vi s\u00e5 for f\u00f8rste gang p\u00e5 denne tur konstateret, at den traditionelle albanske mad kan noget! – og s\u00e5 til meget sm\u00e5 priser…<\/p>\n

\"\"

Vores f\u00f8rste m\u00f8de med en albansk fortovsrestaurant<\/p><\/div>\n

Efter frokosten vandrede vi gennem sm\u00e5 gader til Ura e Tabak\u00ebve, Tanners’ Bridge (Garverbroen p\u00e5 dansk), der er en gangbro fra det 18. \u00e5rhundrede – bygget af osmannerne. Oprindelig var broen en del af Saint George Road, der forbandt Tirana med det \u00f8stlige h\u00f8jland, og som var den rute, b\u00f8nderne med husdyr og landbrugsprodukter brugte fra oplandet og ind til byen.
Broen f\u00f8rte oprindelig over floden Lan\u00eb, men da floden i 1930’erne blev omlagt, mistede broen sin betydning og forfaldt. F\u00f8rst i 1990’erne blev den restaureret og gen\u00e5bnede som fodg\u00e6ngerbro, og den anses i dag som et af byens vigtigste kulturarvsmonumenter.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tanners’ Bridge<\/p><\/div>\n

Fra broen fortsatte vi forbi Namazgah-moskeen, der er den st\u00f8rste moske p\u00e5 Balkan, og videre til The Cloud – et kunstv\u00e6rk, der er fremstillet af Sou Fujimoto. The Cloud er placeret p\u00e5 pladsen lige foran National Gallery of Arts, hvor der ogs\u00e5 er mange kulturelle arrangementer. S\u00e5ledes var der netop en musikfestival p\u00e5 pladsen foran The Cloud, mens vi var i byen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Namazgah-moskeen<\/p><\/div>\n

\"\"

Kunstv\u00e6rket The Cloud<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 eftermiddagens program var et bes\u00f8g i bunkeranl\u00e6gget Bunk’Art 2, hvortil indgangen var placeret p\u00e5 en central plads lige ved landbrugsministeriets farvestr\u00e5lende bygning. Anl\u00e6gget blev i perioden 1981-86 konstrueret som atombunker, men det er i dag omdannet til et museum, der har til form\u00e5l at bevare mindet om den kommunistiske \u00e6ra, og gennem 24 v\u00e6relser og mere end 1000 m2<\/sup> fort\u00e6lles historien om indenrigsministeriet og dets hemmelige politi, Sigurimi.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Indgangen til bunkeranl\u00e6gget Bunk’Art 2<\/p><\/div>\n

\"\"

Billeder i indgangen af nogle af ofrene for regimet<\/p><\/div>\n

Efter det kommunistiske regimes fald besluttede nogle personer at angribe kuplen, der udg\u00f8r indgangen til bunkeren, fordi den symboliserer mange \u00e5rs undertrykkelse. I dag er kuplen stadigv\u00e6k beskadiget, da dette var en del af historien om det kommunistiske regime.
Vi tog os god tid gennem bunkerens mange v\u00e6relser og fik et fint indblik i Albaniens tr\u00e6ngselstider under kommunismen.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Enver Hoxhas arbejdsv\u00e6relse i Bunk’Art 2. Aldrig benyttet<\/p><\/div>\n

Fra bunkeranl\u00e6gget – der i \u00f8vrigt ligger lige ved landbrugsministeriets flotte bygning – gik vi videre til Tiranas pyramide, der \u00e5bnede i 1988 og oprindelig tjente som museum for Enver Hoxha, der var d\u00f8d tre \u00e5r tidligere. Pyramiden er designet af Hoxhas datter, Pranvera, der var uddannet arkitekt, og den var p\u00e5 det tidspunkt det dyreste bygningsv\u00e6rk i Albanien.<\/span><\/p>\n

\"\"

Bygningen der huser landbrugsministeriet<\/p><\/div>\n

Pyramiden, der skulle v\u00e6re en hyldest til Enver Hoxha, bliver i folkemunde kaldt ‘Enver Hoxha Mausoleet’, men siden kommunismens fald i 1991 nedlagdes museet, og pyramiden har siden da tjent andre form\u00e5l, bla. blev den brugt som base af NATO under Kosovo-krigen i 1999.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Tiranas pyramide, designet af hans datter, Pranvera<\/p><\/div>\n

Fra pyramiden fortsatte vores tur til Enver Hoxhas hus i bydelen Ish-Blloku eller bare Blloku, der tidligere var boligomr\u00e5de for medlemmerne af det albanske politbureau, og hvor almindelige albanere ikke havde adgang.\u00a0 Blloku er i dag en eksklusiv bydel, hvor mere velhavende albanere bor, og bydelen bliver ofte kaldt ‘den unge albanske elites legeplads’.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Enver Hoxhas hus<\/p><\/div>\n

Enver Hoxhas hus ligger midt i kvarteret, forladt og forfaldent, og det fremg\u00e5r ikke af nogen turistguider, hvor huset ligger – helt i stil med, at den menige albaner ikke vil vide af den tidligere leder af landet. Da vi s\u00e5ledes spurgte om vej til huset, kunne ingen fort\u00e6lle os, hvor vi skulle finde det!
Fra Blloku gik turen nu tilbage til hotellet – igen over Skanderbegpladsen, hvor vi denne gang fik \u00f8je p\u00e5 den markante mosaik p\u00e5 det nationalhistoriske museum, der i \u00f8jeblikket er lukket p\u00e5 grund af renovering. Mosaikken, der er ganske imponerende, forestiller tidligere til nuv\u00e6rende skikkelser fra den albanske historie.
<\/span><\/p>\n

\"\"

Mosaikken p\u00e5 det nationalhistoriske museum<\/p><\/div>\n

Hjemme p\u00e5 hotellet slappede vi lidt af, inden vi vandrede ned ad en sidegade for at spise vores aftensmad p\u00e5 en lille restaurant, som Hjalte havde fundet. Og efter aftensmaden (og is til dessert) gik turen hjem til hotellet igen – og under dynerne.<\/span><\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 25.5.<\/span>
M\u00e5let for dagen i dag var at n\u00e5 frem til Albaniens \u00e6ldste by, Berat – ‘den hvide by’ eller ‘byen med de 1000 vinduer’, s\u00e5 efter en s\u00e6rdeles fremragende morgenmad p\u00e5 hotellet fik vi pakket bilen og begav os af sted. Et delm\u00e5l p\u00e5 turen var byen Elbasan, men undervejs tilf\u00f8jede vi ogs\u00e5 lige et stop i Pogradec, der ligger ved Ohrid-s\u00f8en, t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Nordmakedonien.
Vi forlod Tirana tidligt p\u00e5 formiddagen, og f\u00f8rste stop blev det nedlagte industriomr\u00e5de Kombinati Metalurgjik vest for Elbasan – et ambiti\u00f8st projekt, der var sat i v\u00e6rk af landets kommunistiske styre som et led i industrialiseringen af Albanien. Bygningen af det f\u00f8rste valsev\u00e6rk p\u00e5 stedet startede i 1966, og i sin storhedstid d\u00e6kkede industriomr\u00e5det 155 hektar og omfattede st\u00f8bejernsv\u00e6rk, koksv\u00e6rk, st\u00e5lv\u00e6rk, st\u00f8bejernsst\u00f8beri, kulstofv\u00e6rk, nikkel-kobolt-anl\u00e6g samt flere laboratorier P\u00e5 omr\u00e5det var der 47 km jernbane og mere end 30 km asfalterede veje.<\/p>\n

\"\"

Scene fra Kombinati Metalurgjik<\/p><\/div>\n

Vi bes\u00f8gte et par af de forfaldne bygninger (udefra) og kunne sagtens forestille os, at det havde v\u00e6ret et driftigt sted med mere end 12.000 ansatte fordelt i mere end 520 forskellige virksomheder. V\u00e6rket lukkede ned over en periode fra slutningen af 1980’erne, og det har siden da blot st\u00e5et og forfaldet.<\/p>\n

\"\"

Kombinati Metalurgjik; bygning hvor kun st\u00e5lskelettet er tilbage<\/p><\/div>\n

\"\"

Kombinati Metalurgjik – rest af fabrikshal<\/p><\/div>\n

Fra st\u00e5lv\u00e6rket k\u00f8rte vi ind i centrum af Elbasan, hvor vi fandt en p-plads n\u00e6r bymuren, hvorefter vi gik en tur i den gamle bydel bag muren. Vi gik lidt rundt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 gennem de sm\u00e5, smalle og brostensbelagte str\u00e6der og kom bla. forbi Hamami i Kalas\u00eb – byens undseelige tyrkiske bad, inden vi slog os ned for at nye en kop kaffe.<\/p>\n

\"\"

Smal gade i Elbasan<\/p><\/div>\n

\"\"

Hamami i Kalas\u00eb – Elbasans tyrkiske bad<\/p><\/div>\n

Videre gik vi til den meget specielle Kisha Fjetja e Sh\u00ebn Maris\u00eb – Saint Marys Kirke. Kirken, der er bygget omkring 1830 p\u00e5 resterne af en \u00e6ldre kirkebygning, er i dag et multikulturelt centrum, og i kirken er der spor efter flere religi\u00f8se str\u00f8mninger. Der er s\u00e5ledes tegn p\u00e5, at kirken, der egentlig er romersk ordodoks, ogs\u00e5 har v\u00e6ret anvendt til andre religi\u00f8se handlinger. Balkonen b\u00e6rer tydelige islamiske tr\u00e6k, og en kalender i kirken er juliansk!<\/p>\n

\"\"

Kisha Fjetja e Sh\u00ebn Maris\u00eb – Saint Marys Kirke. S\u00f8jlegang<\/p><\/div>\n

I kirken er der en ikonostase (billedv\u00e6g) med mange ikoner, hvoraf to af dem stammer fra det f\u00f8rste \u00e5rhundrede e.Kr.<\/p>\n

\"\"

Saint Marys Kirke: Balkonen med islamiske tr\u00e6k<\/p><\/div>\n

\"\"

Saint Marys Kirke: Kirkens ikonostase<\/p><\/div>\n

Vi fik en fik en gennemgang af kirken og dens betydning af en \u00e6ldre kvinde; dette foregik p\u00e5 albansk suppleret med et par engelske gloser og en del tegnsprog, og under vores bes\u00f8g i kirken m\u00f8dte vi ogs\u00e5 den nuv\u00e6rende ortodokse pr\u00e6st, Nikolas Marku – en ledende skikkelse indenfor kirken i Albanien.
N\u00e6r kirken s\u00e5 vi reklame for den lokale snaps, Raki, der laves p\u00e5 forskellige lokale frugter.<\/p>\n

\"\"

Reklame for raki<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i kirken gik turen gennem de sm\u00e5 gader tilbage til bilen, idet vi dog undervejs passerede byen gamle moske, klokket\u00e5rnet og resterne af en meget tidlig basilika, der f\u00f8rst blev fundet i 2007 og siden da l\u00f8bende udgravedes.<\/p>\n

\"\"

Resterne af en tidlig basilika uden for bymuren<\/p><\/div>\n

Fra Elbasan fortsatte vi vores tur mod \u00f8st til Ohrid-s\u00f8en og Pogradec, hvor vi – p\u00e5 anbefaling fra venner i Danmark – gjorde holdt for at smage den lokale fisk, Koran.<\/p>\n

\"\"

F\u00f8rste blik p\u00e5 Ohrids\u00f8en med byen Lin<\/p><\/div>\n

Koran (Salmo letnica<\/i>), ogs\u00e5 kaldet Orhid \u00f8rred, er en fisk, der er endemisk for Ohrid-s\u00f8en og dens bifloder, men p\u00e5 grund af overfiskning og ulovligt fiskeri er fiskebestanden i dag meget truet. (Dette er vi dog f\u00f8rst blevet bekendt med, efter vi var kommet hjem fra vores bes\u00f8g i Albanien!)<\/p>\n

\"\"

Pogradec – s\u00f8promenaden<\/p><\/div>\n

\"\"

Pogradec – idyl ved s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Efter vi havde fundet en p-plads gik vi en tur langs s\u00f8en, hvor det, der engang var fornemme bygninger fra kommunisttiden, l\u00e5 og forfaldt. Pogradec blev besat af italienske tropper i 1939, men efter Italiens kapitulation i 1943 blev byen et yndet udflugtsm\u00e5l for mange kommunistiske embedsm\u00e6nd med Enver Hoxha i spidsen. Pampernes sommerboliger – og omr\u00e5det omkring dem – var dengang afsp\u00e6rret for offentligheden, men i dag ligger de – som skrevet – blot og forfalder, som et minde om en tid med undertrykkelse fra Albaniens kommunistiske elite.<\/p>\n

\"\"

Engang fornem bygning fra kommunisttiden<\/p><\/div>\n

\"\"

Endnu en forfalden bygning fra tiden med kommunisterne<\/p><\/div>\n

Efter turen langs s\u00f8en, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste, fandt vi restaurant Lake View, der l\u00e5 lige ved s\u00f8bredden. Her fik vi s\u00e5 serveret en ret med koran som en del af en st\u00f8rre frokost, hvor der i \u00f8vrigt blev ved med at komme l\u00e6kre ting p\u00e5 bordet – uden at det havde indflydelse p\u00e5 regningen.<\/p>\n

\"\"

Restaurant Lake View med udsigt over s\u00f8en<\/p><\/div>\n

Fra Pogradec gik turen tilbage mod Elbasan – dog med et stop i byen P\u00ebrrenjas, hvor kunstneren Eljan Tanini i 2018 forsynede et par forladte nikkelminet\u00e5rne med i alt 1380 marieh\u00f8ns. De to minet\u00e5rne, der g\u00e5r mere end 300 meter ned under jorden, blev udsmykket i l\u00f8bet af 22 dage, og p\u00e5 toppen af det ene t\u00e5rn – 52 meter oppe i luften – er et tr\u00e6 spiret som et fint symbol p\u00e5 naturens modstandskraft.<\/p>\n

\"\"

Marieh\u00f8ns p\u00e5 de to nikkelminet\u00e5rne i P\u00ebrrenjas<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt er de to t\u00e5rne en del af endnu et nedlagt industrikompleks, der f\u00e5r lov til at st\u00e5 og forfalde – her en nikkelmine.
Fra P\u00ebrrenjas fortsatte vi vores tur til Berat, der er en \u00e6ldgammel by, der st\u00e5r p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste. Her ankom vi efter m\u00f8rkets frembrud i styrtende regnvejr og havde i \u00f8vrigt store problemer med f\u00f8rst at finde vores hotel, Hotel Gorica<\/a>, der l\u00e5 i den \u00e6ldste bydel, og derefter b\u00e5de med at finde en P-plads og at blive indkvarteret.
Men alt lykkedes, og da vi f\u00f8rst havde hvilet os lidt, og efter at regnen var stilnet af, gik vi ned om hj\u00f8rnet til en lille, ny\u00e5bnet restaurant n\u00e6r hotellet, Te Ura, hvor vi fik l\u00e6kker og autentisk, albansk mad. Vi kom i snak med indehaveren, der lovede, at han til n\u00e6ste aften kunne skaffe os b\u00e5de raki og en s\u00e6rdeles l\u00e6kker jomfru olivenolie fra familiens landsted for “ingen penge”.
Blandt andet derfor besluttede vi, at vi ville tage en overnatning mere i Berat og bestilte, inden vi gik hjem i seng, overnatning i et andet hotel i byen, Hotel Berati<\/a>, for den kommende nat.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 26.5.<\/span>
Efter en god nats s\u00f8vn stod vi op til fint vejr over Berat, og vi startede dagen med en l\u00e6kker morgenmad i hotellets lille restaurant, inden vi pakkede bilen og gik ud for at udforske byen.
Vi startede med en g\u00e5tur i de smalle og til dels stejle gader i den \u00e6ldste bydel syd for floden Osum.<\/p>\n

\"\"

En lille gade i det gamle Berat – hvor vores hotel i \u00f8vrigt l\u00e5…<\/p><\/div>\n

Det f\u00f8rte os bla. forbi den lille ortodokse kirke Kisha e Sh\u00ebn Spiridonit – St. Spiridons Kirke. Et bes\u00f8g i kirken blev det dog ikke til; det var jo s\u00f8ndag, og kirken var fyldt med mennesker, der var til gudstjeneste.<\/p>\n

\"\"

St. Spiridons Kirke<\/p><\/div>\n

I stedet vandrede vi videre og kom h\u00f8jere op i byen, hvorfra vi havde nogle fantastiske udsigtspunkter mod byen p\u00e5 den anden side af floden – og det stod os straks klart, hvorfor byen blev kaldt s\u00e5vel ‘den hvide by’ som ‘byen med de 1000 vinduer’.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over floden<\/p><\/div>\n

\"\"

Osum-floden gennem Berat<\/p><\/div>\n

P\u00e5 klippen ovre p\u00e5 den anden side kunne vi ogs\u00e5 se kirken Kisha e Sh\u00ebn Mehillit – St. Michaels Kirke – der er en lille middelalderlig byzantinsk kirke, der er opf\u00f8rt p\u00e5 en afsats p\u00e5 en klippev\u00e6g. Man mener, at kirken blev bygget i det 14. \u00e5rhundrede og dedikeret til \u00e6rkeenglen Michael, og selv om vejen op til kirken var stejl og anstrengende at bestige, var det besv\u00e6ret v\u00e6rd at tage turen derop!<\/p>\n

\"\"

St. Michaels Kirke – set fra den anden side af Osum-floden<\/p><\/div>\n

\"\"

St. Michaels Kirke – t\u00e6t p\u00e5 og interi\u00f8r<\/p><\/div>\n

Fra Berat tog vi en tur ud af byen med det m\u00e5l at bes\u00f8ge et par interessante steder i bjergene syd\u00f8st for Berat: Bogove Vandfaldet og Osum Canyon.
F\u00f8rst k\u00f8rte vi til Bogove, hvor vi parkerede bilen og vandrede godt 1,6 km ad en rimelig god sti til vandfaldet. I virkeligheden var de tale om to forskellige vandfald, der droppede ned i den samme azurbl\u00e5 s\u00f8, hvor det s\u00e5 ogs\u00e5 var muligt at bade. Det var et flot syn, der absolut var v\u00e6rd at bruge tid p\u00e5.<\/p>\n

\"\"

Bogove Vandfaldet: Det ene – lidt skjulte vandfald<\/p><\/div>\n

\"\"

Bogove Vandfaldet: Det andet, h\u00f8jere og ikke s\u00e5 vandrige vandfald<\/p><\/div>\n

Fra Bogove gik turen videre til en lille restaurant, ‘Arber & Ambra’, hvor vi fik serveret l\u00e6kker hjemmelavet gullasch, inden vi k\u00f8rte videre til Osum Canyon. Her gjorde vi holdt ved det st\u00f8rste og mest bes\u00f8gte viewpoint, og synet herfra er ekstra flot, fordi man kan tr\u00e6de ud p\u00e5 en platform, der bygget ud over kl\u00f8ften. Det var meget imponerende at se ned i den op til 450 meter dybe kl\u00f8ft, som man mener er dannet for 2 til 3 millioner siden ved vanderosion, og den 26 km lange kl\u00f8ft, hvor floden Osum flyder i bunden, g\u00e5r for at v\u00e6re en af \u200b\u200bde mest spektakul\u00e6re naturattraktioner i Albanien. Og ja – flot og imponerende var den!<\/p>\n

\"\"

Osum Canyon – set fra udsigtsplatformen<\/p><\/div>\n

\"\"

Osum Canyon – set fra udsigtsplatformen<\/p><\/div>\n

\"\"

Floden i Osum Canyon<\/p><\/div>\n

Fra Osum Canyon gik turen tilbage til Berat – dog med et enkelt stop ved en sp\u00e6ndende, men usikker, tr\u00e6bro over Osum – lige f\u00f8r vi kom til Bogove. Broen virkede meget ustabil, s\u00e5 vi holdt os fra at fors\u00f8ge at g\u00e5 over til den anden side af floden!<\/p>\n

\"\"

Lidt ustabil bro over Osum<\/p><\/div>\n

I Berat – dvs. lige f\u00f8r vi n\u00e5ede ind til byen – gjorde vi endnu engang stop ved et nedlagt fabriksomr\u00e5de. Der er nu noget over disse forladte virksomheder, fabrikker, v\u00e6rker og miner, der er blevet forladt, fordi de er urentable, og derefter bare ligger og forfalder, uden at ‘nogen’ g\u00f8r ‘noget’.<\/p>\n

\"\"

Et forladt og forfaldent fabriksomr\u00e5de i udkanten af Berat<\/p><\/div>\n

\"\"

… lidt mere forfalden fabrik<\/p><\/div>\n

Tilbage i Berat fik vi parkeret bilen og blev indkvarteret p\u00e5 Hotel Berati – et sk\u00f8nt lille hotel i et travlt omr\u00e5de af byen. Herefter gik vi en tur i omr\u00e5det, hvor der b\u00e5de var en park, en stor brostensbelagt plads og en ortodoks katedral, Katedralja e Sh\u00ebn Dhimitri.<\/p>\n

\"\"

Katedralja e Sh\u00ebn Dhimitri<\/p><\/div>\n

Herefter hvilede vi lidt ud p\u00e5 hotelv\u00e6relset, inden regnen satte ind, og vi skulle tilbage til g\u00e5rsdagens restaurant, Te Ura, for at spise aftensmad – og for at afhente vore bestilte varer. Det blev endvidere til en hyggelig aften i selskab med restaurantens ejer, Lani Froto, der sad\/stod og hyggede med os efter lukketid – og han var noget rundh\u00e5ndet med udsk\u00e6nkning af raki.<\/p>\n

\"\"

Lani Froto sk\u00e5ler med Hjalte i raki<\/p><\/div>\n

Sent hen p\u00e5 aftenen – og da regnen var holdt op – vandrede tilbage tilbage til hotellet gennem den flot oplyste by.<\/p>\n

\"\"

En vue op over Berat i aftenm\u00f8rket<\/p><\/div>\n

\"\"

Broen over Osum i smuk aftenbelysning<\/p><\/div>\n


Mandag, d. 27.5.<\/span>
Dagen startede med morgenmad og efterf\u00f8lgende tjek-ud fra hotellet, hvorefter kursen blev sat mod Apollonia, hvor vi ville bes\u00f8ge den ark\u00e6ologiske park.
Da vi – dvs. mest Hjalte – planlagde dagens rute, fandt han flere interessante steder, som kunne v\u00e6re sp\u00e6ndende at bes\u00f8ge. F\u00f8rste stop blev s\u00e5ledes i den lille by, Ura Vajgurore, hvor vi agtede at bes\u00f8ge et termalbad. Badet var helt nyanlagt med omkl\u00e6dningsfaciliteter, og ud over to lokale gubber – noget \u00e6ldre end os – var vi alene p\u00e5 stedet. Vi kom i snak med de \u00e6ldre m\u00e6nd, og ved tolkning af deres tegnsprog kunne vi forst\u00e5, at vi var velkomne til at tage en sv\u00f8mmetur i det svovlholdige vand, s\u00e5 det blev til en sv\u00f8mmetur for Hjalte og den ene af m\u00e6ndene.<\/p>\n

\"\"

Termalbadet i Ura Vajgurore<\/p><\/div>\n

\"\"

Hjalte med en af de lokale i termalbadet<\/p><\/div>\n

N\u00e6ste stop var ligeledes i Ura Vajgurore, hvor vi skulle se p\u00e5 resterne af en gammel romersk bro. Selve broen var der ikke s\u00e5 meget at skrive hjem om, men i en have bag broen fandt vi et tr\u00e6 med masser af modne mispler, som vi fik lov til at plukke s\u00e5 mange af, som vi kunne spise. Faktisk kom ejeren af tr\u00e6et, en \u00e6ldre kvinde, og gav os nogle plasticposer til frugterne, og hun hjalp endda med at plukke!<\/p>\n

\"\"

Resterne af osmannisk bro i Ura Vajgurore<\/p><\/div>\n

\"\"

Modne mispler, som bare kunne plukkes<\/p><\/div>\n

H\"\"erefter gik det videre til n\u00e6ste stop, Apollonia, der formodentlig var den vigtigste af flere klassiske oldtidsbyer af samme navn. Byen blev grundlagt omkring \u00e5r 600 f.Kr. af gr\u00e6ske kolonister fra Korinth, der – efter invitation fra de lokale illyrere – anlagde Apollonia som en handelsplads p\u00e5 et ellers temmelig forladt kystomr\u00e5de.
Byen opn\u00e5ede med tiden uafh\u00e6ngighed fra Korinth, og den blev ledet som et oligarki – et f\u00e5mandsv\u00e6lde, hvor den gr\u00e6ske elite regerede og bestemte.
Fra det andet \u00e5rhundrede f.Kr. gik byen i samarbejde med romerne, og som et resultat af dette samarbejde, oplevede byen en opblomstring. Der blev bla. oprettet en ber\u00f8mt skole for gr\u00e6sk filosofi, retorik og milit\u00e6r tr\u00e6ning, der tiltrak studerende fra hele det romerske rige, og den f\u00f8rste romerske kejser, Augustus, studerede i Apollonia i sine unge dage.
Fra det tredje \u00e5rhundrede e.Kr. begyndte byen at forfalde, da dens havn sandede til som f\u00f8lge af et jordsk\u00e6lv, og byen blev helt forladt sm\u00e5 hundrede \u00e5r senere. Efter den tid henl\u00e5 omr\u00e5det uber\u00f8rt, og det blev f\u00f8rst genopdaget i det 18. \u00e5rhundrede, og f\u00f8rst rigtig unders\u00f8gt af ark\u00e6ologer ved den \u00f8strigske bes\u00e6ttelse af Albanien i 1916-18.
I 1967 blev en del af omr\u00e5det uigenkaldeligt beskadiget af tunge maskiner ved bygningen af ca. 400 milit\u00e6rbunkere i beton ved og n\u00e6r den antikke by.<\/p>\n

\"\"

Resterne af Bouleuterion, der var byr\u00e5dets m\u00f8delokale<\/p><\/div>\n

Efter vi havde parkeret og indl\u00f8st billet til omr\u00e5det (200 Lek pr person) vandrede vi rundt og beundrede ruinerne, selv om de – for de flestes vedkommende – var af noget tvivlsom kvalitet. De mest imponerende af ruinerne l\u00e5 faktisk blot f\u00e5 hunderede meter fra indgangen.
Bedst bevaret var s\u00e5ledes Bouleuterion, der var byr\u00e5dets m\u00f8delokale – bygget ved byens \u00e5bne plads, Agora. For den anden ende af denne plads l\u00e5 teatret, der ogs\u00e5 temmelig velbevaret.
Langs resterne af en s\u00f8jler\u00e6kke, der formodentlig har best\u00e5et af 35 s\u00f8jler, hvoraf basis til 27 af dette er bevaret, bev\u00e6gede vi os til en mindre plads, hvor man kunne se resterne af et par templer, Artemis templet og Tempel B, samt en cisterne. Der var ikke meget at se, men man kunne da godt danne sig et indtryk af stedets storhed.<\/p>\n

\"\"

Resterne af Tempel B med en cisterne i baggrunden<\/p><\/div>\n

Lidt skuffede gik vi herefter til resterne af det bunkersanl\u00e6g, som regimet lod opf\u00f8re i 1967; et anl\u00e6g med flere forfaldne bunkere, der var sammenknyttet af underjordiske gange – som vi, hovedsagelig Hjalte, lige skulle have udforsket.<\/p>\n

\"\"

Resterne af bunkersanl\u00e6gget<\/p><\/div>\n

Samtidig brugte jeg tiden p\u00e5 at kigge sommerfugle, svalehaler (Papilio machaon<\/i>), der var flere af i omr\u00e5det.<\/p>\n

\"\"

Svalehale (Papilio machaon<\/em>)<\/p><\/div>\n

Ellers vandre vi lidt rundt i hj\u00f8rner af Apollonia, hvor vi ligeledes flere gange s\u00e5 eksemplarer af gr\u00e6sk landskildpadde (Testudo hermanni<\/em>) – lige fra velvoksne eksemplarer til en lille unge…
Noget af det sidste, vi brugte tid p\u00e5 at udforske, var Apollo-obelisken, der er en kalkstenss\u00f8jle, der var dedikeret til guden Apollo.<\/p>\n

\"\"

Gr\u00e6sk landskildpadde (Testudo hermanni<\/em>)<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Apollonia gik turen videre til Vlore ved Adriaterhavet, hvor vi havde bestilt overnatning p\u00e5 Vila Arial<\/a> – med udsigt over havet.
Efter vi var blevet indkvarteret og havde f\u00e5et t\u00e6ndt for airconditioningen, vandrede vi den korte vej ned til stranden, hvor vi for anden gang p\u00e5 denne tur oplevede et byggeri fra kommunisttiden, der havde st\u00e5et – halvf\u00e6rdigt – og f\u00e5et lov til at forfalde siden styrets fald. Hvorfor hotellet her i yderste r\u00e6kke mod stranden bare l\u00e5 hen, ja, det giver slet ingen mening. Vi kom i ‘snak’ med en \u00e6ldre mand, der opholdt sig i hotellets skygge, og han viste os rundt i ruinerne. Det var m\u00e6rkeligt at g\u00e5 rundt her i byggerod fra det sidste \u00e5rhundrede blandt delvis ubrugte byggematerialer.<\/p>\n

\"\"

Forfaldent og ikke f\u00e6rdigbygget hotel fra kommunisttiden<\/p><\/div>\n

\"\"

… inde p\u00e5 \u00f8verste etage i hotellet<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8gt i ‘hotellet’ fortsatte vi langs vandet og p\u00e5 en mennesketom strand ind til byens havn, hvor vi kunne betragte det meget lille Muzeu Komb\u00ebtar, Nationalmuseet for uafh\u00e6ngighed, og byens lille gr\u00e6skl\u00e6dte pyramide, inden vi fandt en hyggelig lille restaurant, Novus, der serverede traditionel albansk mad, og hvor vi indtog aftensmaden, inden vi vandrede tilbage til vores hotel.<\/p>\n

\"\"

Muzeu Komb\u00ebtar, Nationalmuseet for uafh\u00e6ngighed<\/p><\/div>\n

Inden vi gik til ro k\u00f8rte vi ud til Agave Beach nord for Vlore – et fint sted at overv\u00e6re solnedgangen…<\/p>\n

\"\"

Solnedgang over Adriaterhavet<\/p><\/div>\n


Tirsdag, d. 28.5.<\/span>
Dette blev en dag med megen k\u00f8rsel, og en dag, hvor vi m\u00e5tte afkorte vores p\u00e5t\u00e6nkte program; vi havde simpelthen planlagt for meget til, at vi kunne n\u00e5 det hele…
F\u00f8rste stop blev Byllis Ark\u00e6ologiske Park, der ligger ca. 65 km \u00f8st for Vlore.
Turen op til parken blev noget vanskeliggjort af, at vores GPS ikke lige f\u00e5et fat i, at der var kommet en ny vej derop, s\u00e5 vi blev guidet af en noget interimistisk vej til parken – en smal, hullet og stejl vej, der blev noget af en udfordring at k\u00f8re p\u00e5. Gevinsten ved at k\u00f8re denne vej var imidlertid, at vi kom helt t\u00e6t p\u00e5 en olieboring, hvor pumpen bare stod og k\u00f8rte – helt ubeskyttet i forhold til omgivelserne.<\/p>\n

\"\"

Og p\u00e5 vores vej: et olieboret\u00e5rn<\/p><\/div>\n

N\u00e5, men vi kom dog frem – og vi var de f\u00f8rste bes\u00f8gende i parken denne dag, hvilket bet\u00f8d, at vi kunne vandre helt alene rundt blandt ruinerne, der er h\u00f8jt beliggende og hvorfra man har et fint udsyn ned over floden Vlosa.<\/p>\n

\"\"

Fra Byllis: udsigt over floden Vlosa<\/p><\/div>\n

Byllis var en oldtidsby, der var bygget af illyrerne omkring 350 f.Kr. p\u00e5 en bakketop, hvor byen l\u00e5 godt beskyttet bag tykke mure, der blev opf\u00f8rt p\u00e5 samme tid. Senere – i l\u00f8bet af det tidlige 2. \u00e5rhundrede f\u00f8r Kristi – blev byen langsomt gradvist overtaget af gr\u00e6ske nybyggere, men efter den romersk-illyriske krig i 169-168 f.Kr. og flere \u00f8del\u00e6ggelser og plyndringer af romerne, blev byen romersk koloni i 30 f.Kr.
Vi vandrede rundt i ruinerne, hvor vi fik set resterne af mange af de gamle bygninger: hus B, arsenalet, basilikaerne A og C, Justinians bade, cisternerne, Prytaneion, stadion, gymnasiet, teatret og stoaen.<\/p>\n

\"\"

Byllis: Teatret<\/p><\/div>\n

\"\"

Byllis: Cisterner<\/p><\/div>\n

Og da vi egentlig var f\u00e6rdige med vores tur gennem omr\u00e5det, blev vi opm\u00e6rksomme p\u00e5 katedralen, der tidligere – indtil man opdagede et d\u00e5bskapel og et bispepalads i bygningen – kaldtes basilika B, og som viste sig at v\u00e6re det mest interessante ved hele omr\u00e5det. Selv om vi overalt kunne l\u00e6se, at gulvet i katedralen ikke m\u00e5tte betr\u00e6des, kaldte en opsynsmand p\u00e5 os og lod os g\u00e5 ind og se gulvet, der afsl\u00f8rede en flot og velbevaret mosaik.<\/p>\n

\"\"

Byllis: Katedralen<\/p><\/div>\n

\"\"

Byllis: mosaikgulv i katedralen<\/p><\/div>\n

Herefter forlod vi omr\u00e5det for at k\u00f8re til vores n\u00e6ste stop p\u00e5 vej sydp\u00e5, byen Tepelen\u00eb.
Her bes\u00f8gte vi f\u00f8rst den noget uhyggeligt interneringslejr – koncentrationslejr, der var i brug fra april 1949 til marts 1954, og som var oprettet af Albaniens kommunistiske styre som f\u00e6ngsel for straffefanger, politiske fanger, flygtninge og desert\u00f8rer. Imidlertid var det oprindelige form\u00e5l med lejren at deportere familierne til allerede p\u00e5grebne politiske fanger samt at flytte overklassefamilier til lejren for at de kommunistiske magthavere kunne beslagl\u00e6gge disse familiers hjem.
Lejren vakte international vrede, bla. fordi mange b\u00f8rn d\u00f8de under de kummerlige forhold i lejren.<\/p>\n

\"\"

Bygning ved indgangen til lejren i Tepelen\u00eb<\/p><\/div>\n

\"\"

Bolig i lejren i Bygning ved indgangen til lejren i Tepelen\u00eb<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt havde vi store problemer med at finde porten til lejren, og f\u00f8rst da vi fik hj\u00e6lp af et fotohold, der var i gang med optagelser derinde, kunne vi komme derind. Og selv om det er besluttet, at lejren skulle omdannes til et center for at mindes og \u00e6re ofrene for diktaturet generelt, er der ikke sket noget endnu – ud over at der er plantet 300 cyprestr\u00e6er – ‘B\u00f8rneskoven’ – til minde om de 300 b\u00f8rn, der mistede livet i lejren p\u00e5 grund af sygdom, sult og d\u00e5rlig hygiejne.<\/p>\n

\"\"

Rester af opholdsbygning i lejren i Tepelen\u00eb<\/p><\/div>\n

Fra lejren k\u00f8rte vi lidt uden for byen til Ujesjellesi i Ali Pashait – Ali Pashas akv\u00e6dukt – over B\u00ean\u00e7a-floden. Denne imponerende akv\u00e6dukt, der led stor skade under et jordsk\u00e6lv i 30’erne, blev efterf\u00f8lgende genopbygget, men desv\u00e6rre ikke i sin oprindelige form.<\/p>\n

\"\"

Ali Pashas akv\u00e6dukt<\/p><\/div>\n

Turen gik efter bes\u00f8get her videre til Gjirokast\u00ebr, der ogs\u00e5 kaldes Stenbyen og i \u00f8vrigt er f\u00f8deby for Enver Hoxha, og undervejs mellem Tepelen\u00eb og Gjirokast\u00ebr passerede vi en lang r\u00e6kke boder langs vejen, hvor der blev solgt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, krydderurter, te, drikkeyoghurt, honning – og endda fisk. Det gav os et lille stop, hvor vi fik handlet lidt ind – af krydderurter og honning.<\/p>\n

\"\"

Honningbod langs landevejen<\/p><\/div>\n

Tilbage til Gjirokast\u00ebr: Byen har mange stejle og smalle gader, der g\u00f8r bilk\u00f8rsel i bykernen til noget af en udfordring. Vi parkerede derfor neden for borgen og gik ad stejle gader opad for at betragte de gamle huse i den historiske bydel i Gjirokast\u00ebr, der er p\u00e5 UNESCOs Verdensarvliste som et sj\u00e6ldent eksempel p\u00e5 en velbevaret osmannisk by.<\/p>\n

\"\"

Et kig ned over Gjirokast\u00ebr gamle bydel<\/p><\/div>\n

Vi fandt et roligt sted og slog og ned for at nyde frokosten, inden vi k\u00f8rte ned i en anden del af byen for at kigge p\u00e5 nogle af de imponerende gamle bygninger. (Her m\u00f8dte vi i \u00f8vrigt en dansk efterskole, der var p\u00e5 tur rundt i Albanien).<\/p>\n

\"\"

Huset Zekate i Gjirokast\u00ebr<\/p><\/div>\n

\"\"

Sk\u00ebnduli huset i Gjirokast\u00ebr<\/p><\/div>\n

Fra Gjirokast\u00ebr gik vores tur videre til Syri i Kalt\u00ebr – The Blue Eye – som er en kilde, der forsyner floden Bistric\u00eb med vand. Kilden er en meget popul\u00e6r turistattraktion, og man kan se det turkisbl\u00e5 vand komme op fra et karsthul med en dybde p\u00e5 over 50 meter.<\/p>\n