\nEfter at have overnattet i K\u00f8benhavn hos min s\u00f8ster Anne gik turen til lufthavnen for at tage flyet til Washington med det islandske flyselskab, Play – i to etaper, forst\u00e5s.
\nS\u00e5ledes havde jeg lige en mellemlanding i Reykjavik med et ophold p\u00e5 en time, inden vi klarede den anden etape, Reykjavik-Washington, og landede i Dulles International Airport – godt en times tid efter Joanna og Steffen, der havde taget et direkte fly fra K\u00f8benhavn.
\nDe to unge mennesker havde brugt ventetiden p\u00e5 at afhente vores lejebil, og med bilen pakket kunne vi s\u00e5 k\u00f8re til vores f\u00f8rste overnatning p\u00e5 hotel Hampton Inn<\/a> i Front Royal i delstaten Virginia.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA001.jpg\")
Hotel Hampton Inn i Front Royal<\/p><\/div>\n
Efter indkvartering p\u00e5 hotellet stod den s\u00e5 p\u00e5 pizza – og hjem i seng, for vi havde vores l\u00e6ngste k\u00f8redag forude i morgen.<\/p>\n
L\u00f8rdag, d. 4.5.<\/span> Indk\u00f8rslen til Shenadoah National Park<\/p><\/div>\n Vi havde valgt at k\u00f8re ad Skyline Drive, der beskrives som ‘en af de mest betagende k\u00f8reture’ i det \u00f8stlige USA. Det var en kringlet og langsom vej gennem parken helt oppe p\u00e5 toppen af Blue Ridge Mountains, men det blev som sagt ikke den forn\u00f8jelse, vi havde h\u00e5bet p\u00e5.<\/p>\n Skyline Drive p\u00e5 toppen af Blue Ridge Mountains<\/p><\/div>\n Hist og her blev vi pr\u00e6senteret for lidt udsigt – men for det meste var sk\u00f8nheden gemt i t\u00e5gen.<\/p>\n En smule udsigt over Shenadoah-dalen<\/p><\/div>\n Heller ikke de bj\u00f8rne, som omr\u00e5det er s\u00e5 kendt for, fik vi stiftet bekendtskab med. Det blev ved lidt farvestr\u00e5lende fugle i is\u00e6r gule og r\u00f8de nuancer samt en skovbund fyldt med hvide blomster af Treblad (Trillium <\/em>grandiflorum<\/i>); et smukt syn.<\/p>\n Treblad (Trillium grandiflorum<\/em>) i den v\u00e5de skovbund<\/p><\/div>\n Endvidere s\u00e5 vi Hanesporehvidtj\u00f8rn (Crataegus crus-galli<\/i>), der stod langs vejen og netop nu var p\u00e5 sit h\u00f8jeste med blomstringen.<\/p>\n Hanesporehvidtj\u00f8rn (Crataegus crus-galli<\/em>), der blomstrede langs vejen<\/p><\/div>\n Undervejs gennem parken besluttede vi – p\u00e5 grund af vejret – at afkorte turen oppe i bjergene og vende snuden ned i lavlandet igen, og vi satte derfor kursen mod Richmond. Herfra ville vi g\u00f8re en afstikker til Petersburg, der er kendt for et af de st\u00f8rre slag under Den Amerikanske Borgerkrig. Afkortningen af vores rute bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at et planlagt bes\u00f8g p\u00e5 Thomas Jefferson Foundation m\u00e5tte udskydes til en anden gang. Vint\u00f8nde fra Barboursville Wineyard<\/p><\/div>\n Vinproduktionen blev grundlagt i 1976 af Gianni Zonin, oprindelig vinproducent fra Veneto i Italien, hvor familien Zonin havde v\u00e6ret vinproducenter siden 1821.<\/p>\n Vinmarker bag g\u00e5rden<\/p><\/div>\n Et smukt eksemplar af Korea-kornel (Cornus kousa<\/em>) ved P-pladsen<\/p><\/div>\n Da vi var p\u00e5 ving\u00e5rden ved middagstid, tillod vi os en pr\u00f8vesmagning af de lokale vine i det tilknyttede udstillingslokale (pris: 20 $ pr person) – efterfulgt af en dejlig frokost i den tilh\u00f8rende restaurant.<\/p>\n S\u00e5 er vi klar til vinsmagning<\/p><\/div>\n Efter frokosten fortsatte vi med en afstikker til den f\u00f8rste bygning p\u00e5 stedet, en bygning, der i dag ligger hen som ruin. Der er her tale om den eneste bygning, der med sikkerhed er tegnet af arkitekten Thomas Jefferson – USAs 3. pr\u00e6sident. Bygningen blev opf\u00f8rt fra 1814-22 til Jeffersons ven, James Barbour, der var guvern\u00f8r i Virginia, amerikansk senator og krigsminister. Desv\u00e6rre blev den \u00f8delagt ved en brand den 25. december 1884, og har siden da st\u00e5et hen som ruin, men den har siden 1969 v\u00e6ret opf\u00f8rt som bevarelsesv\u00e6rdig i National Register of Historic Places.<\/p>\n Barbourville ruinen – set fra hovedindgangen<\/p><\/div>\n Barbourville ruinen – set lidt fra siden<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i Barbourville forsatte vores rejse til slagmarken i Petersburg, hvor vi startede i bes\u00f8gscentret med en video om belejringen af og slaget om Petersburg.<\/p>\n P\u00e5 visit i bes\u00f8gscentret i Petersburg<\/p><\/div>\n I virkeligheden var det ikke en belejring i traditionel forstand, men snarere en r\u00e6kke slag fra 15. juni 1864 og 25. marts 1865 under den amerikanske borgerkrig. Der var tale om en 9 m\u00e5neder lang skyttegravskrig, hvor Unionens general Ulysses S. Grant lod bygge skyttegravslinjer 50 km rundt om den \u00f8stlige og sydlige udkant af byen. Herved blokerede han forsyningslinjerne til tropperne fra Sydstaterne, der var ledet af general Robert E. Lee. Kanon fra Battery 5 p\u00e5 Dimmock-linjen – og n\u00e6r bes\u00f8gscentret<\/p><\/div>\n Belejringen af Petersburg gav en forsmag p\u00e5 den skyttegravskrig, som ville blive almindelig i 1. verdenskrig og har derfor givet den en fremtr\u00e6dende plads i krigshistorien. Sydstaternes Battery 9 – beliggende p\u00e5 Dimmock-linjen (rekonstruktion)<\/p><\/div>\n Sydstaternes Battery 9 – beliggende p\u00e5 Dimmock-linjen (rekonstruktion)<\/p><\/div>\n Beboelseshus (rekonstruktion) til soldaterne ved Battery 9<\/p><\/div>\n Vi gjorde ligeledes stop ved Fort Stedman, der var hjemstedet for det sidste slag i borgerkrigen, hvor Sydstaternes tropper fors\u00f8gte at bryde belejringen – uden held.<\/p>\n Kanoner ved Fort Stedman<\/p><\/div>\n Fra Petersburg fortsatte vores tur til Williamsburg, der blev grundlagt af engelske bos\u00e6ttere i 1632 under navnet Middle Plantation. Byen er kendt for sit restaurerede historiske omr\u00e5de, Colonial Williamsburg, der er et st\u00f8rre historisk omr\u00e5de med huse i oprindelig stil og en autentisk livsstil.<\/p>\n Hus i Colonial Williamsburg<\/p><\/div>\n Forretning der solgte bekl\u00e6dningsgenstande i Colonial Williamsburg<\/p><\/div>\n Vi brugte en god times tid med at vandre rundt i byen mellem de restaurerede bygninger, og fors\u00f8gte slutte af med aftensmad p\u00e5 en af byens originale restauranter, hvor personalet var kl\u00e6dt i kl\u00e6dedragter fra slavetiden – og i \u00f8vrigt var sorte, som det var tilf\u00e6ldet dengang.<\/p>\n Velhaverbolig i Colonial Williamsburg<\/p><\/div>\n – og endnu en velhaverbolig i byen<\/p><\/div>\n Desv\u00e6rre lykkedes vores forehavende ikke, og vi m\u00e5tte forts\u00e6tte til en Texas Roadhouse for at f\u00e5 stillet sulten. Herefter var det bare videre til vores hotel i Virginia Beach, Courtyard Virginia Beach Oceanfront<\/a>, hvor natten skulle tilbringes.<\/p>\n S\u00f8ndag, d. 5.5.<\/span> Stranden i Virginia Beach, set fra hotellet, Courtyard Virginia Beach Oceanfront<\/p><\/div>\n Turen gik f\u00f8rst over\/under den 28,3 km lange Chesapeake Bay Bridge-Tunnel, hvorefter vi gjorde holdt et par gange; f\u00f8rst ved et udsigtspunkt, lige p\u00e5 den anden side af broen, og derefter ved et velkomstcenter, hvor vi hentede os lidt info om omr\u00e5det. Velkommen til Wallop Flight Facility<\/p><\/div>\n Det var interessant at se raketterne, der prydede omr\u00e5det, men da det var s\u00f8ndag, var bes\u00f8gscentret med bla. affyringsrampen desv\u00e6rre lukket.<\/p>\n Wallop Flight Facility: Raket opstillet ved museet<\/p><\/div>\n Kommunikationsparabol<\/p><\/div>\n Fra centret k\u00f8rte vi gennem feriebyen Chincoteague til \u00f8en Assateague, hvor det var vores hensigt at afl\u00e6gge det 43,3 meter h\u00f8je fyrt\u00e5rn et bes\u00f8g; desv\u00e6rre var det s\u00e5 ogs\u00e5 lige lukket. Det f\u00f8rste fyrt\u00e5rn, der blev bygget p\u00e5 stedet i 1833, viste sig at v\u00e6re ineffektivt, og det blev derfor udskiftet med det nuv\u00e6rende t\u00e5rn i 1867 – lige efter borgerkrigens afslutning – og dette t\u00e5rn virker s\u00e5 stadigv\u00e6k efter hensigten.<\/p>\n Fyrt\u00e5rnet p\u00e5 \u00f8en Assateague<\/p><\/div>\n Herefter k\u00f8rte vi videre til kystbyen Rohoboth, hvor vi indlogerede os i det charmerende og hyggelige hotel Bellmoor<\/a>, og efter vi havde sat Steffen af, k\u00f8rte jeg sammen med Joanna til nabobyen Lewes. Stranden i Cape Henlopen State Park. Regn holder ikke strandg\u00e6sterne v\u00e6k<\/p><\/div>\n Omr\u00e5det, som parken ligger i, er et vigtigt strategisk sted for den amerikanske fl\u00e5de og h\u00e6r under b\u00e5de den amerikanske revolution, krigen i 1812, borgerkrigen, WW1 og WW2, og dets milit\u00e6re betydning ses endnu den dag i dag i omr\u00e5det. Observationst\u00e5rn nr. 7 i Cape Henlopen State Park<\/p><\/div>\n Trappen i observationst\u00e5rn nr. 7<\/p><\/div>\n For os var det – mens regnen s\u00e5 sm\u00e5t tog til – bes\u00f8get i observationst\u00e5rn nr. 7 midt i parken samt en vandretur gennem resterne af Fort Miles med mandskabsbarakker, kanonstillinger, bunkere og en udstilling af forskellige kraftige kanoner, der var h\u00f8jdepunktet p\u00e5 bes\u00f8get i parken. Fort Miles var forsynet med mange kanoner af forskellig st\u00f8rrelse – udstillet p\u00e5 omr\u00e5det; lige fra to styk 16 tommer kanoner til “sm\u00e5” 155 mm Howitzer.<\/p>\n Barak i Fort Miles<\/p><\/div>\n Spotterhus ved Fort Miles<\/p><\/div>\n En af de to 16 tommer kanoner p\u00e5 Fort Miles. Den stod oprindelig p\u00e5 USS Missiouri<\/p><\/div>\n Regnen gjorde imidlertid, at det ikke var s\u00e5 morsomt at vandre rundt, s\u00e5 vi valgte at forts\u00e6tte ind til den historiske kerne af byen Lewes, der stolt h\u00e6vder at v\u00e6re ‘Den f\u00f8rste by i den f\u00f8rste stat’. Lewes var den f\u00f8rste europ\u00e6iske bos\u00e6ttelse i Delaware, som 28 hollandske bos\u00e6ttere grundlagde den 3. juni 1631, og som fik navnet Zwaanendael (Svanedalen). Byen havde en kort tilv\u00e6relse, da en lokal stamme af Lenape-indianere dr\u00e6bte alle bos\u00e6tterne i 1632.<\/p>\n Zwaanendael Museum, der st\u00e5r som et minde i Lewes om de f\u00f8rste bos\u00e6ttere<\/p><\/div>\n I 1658 fors\u00f8gte holl\u00e6nderne sig med en genbos\u00e6ttelse af byen og omegnen, men i 1664 var det s\u00e5 engl\u00e6nderne, der indtog byen og omr\u00e5det, der blev under britisk overherred\u00f8mme indtil USA blev uafh\u00e6ngigt. Navnet Lewes fik byen i 1682.<\/p>\n \u00c6ldste hus i Lewes: The Fisher-Martin House<\/p><\/div>\n Siden har byen fristet en omtumlet tilv\u00e6relse, og de \u00e6ldste huse, der er at se i byen i dag, stammer fra midten af 1700-tallet; det \u00e6ldste hus, The Fisher-Martin House, er s\u00e5ledes fra ca. 1730. I \u00f8vrigt var det en r\u00e6kke charmerende huse at betragte her i midten af byen, hvor vi fandt en P-plads n\u00e6r byens museum, Zwaanendael Museum, der er en kopi af det tidligere r\u00e5dhus i Hoorn, i Holland. Trods regnen gik vi lidt rundt i byen og betragtede de smukke gamle og renoverede bygninger.<\/p>\n Gammel patriciervilla i Lewes<\/p><\/div>\n Huse p\u00e5 hovedgaden i Lewes<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i midtbyen k\u00f8rte vi til Big Oyster Brewery, hvor vi fik smagt et par \u00f8l og k\u00f8bt et lager med til den videre rejse – inden turen gik tilbage til hotellet i Rohoboth og en gang let aftensmad p\u00e5 Taco Bell.<\/p>\n Big Oyster Brewery i Lewes; et bes\u00f8g v\u00e6rd<\/p><\/div>\n Ellers var det bare med at hvile ud til endnu en dag i morgen, hvor turen skulle g\u00e5 videre til Washington.<\/p>\n Mandag, d. 6.5.<\/span> Second Division Memorial<\/p><\/div>\n Mindesm\u00e6rket mindes dem, der d\u00f8de, mens de tjente i 2. infanteridivision i den amerikanske h\u00e6r under 1. verdenskrig. Det flammende sv\u00e6rd symboliserer forsvaret af Paris fra den tyske fremrykning. The Lockkeeper’s House<\/p><\/div>\n Fra huset fortsatte vi gennem parken og s\u00e5 undervejs p\u00e5 vores tur forskellige lokale fugle som r\u00f8dvinget solsort (Agelaius phoeniceus<\/i>), bl\u00e5 skovskade (Cyanocitta cristata<\/i>) og Canadag\u00e5s (Branta canadensis<\/i>).<\/p>\n R\u00f8dvinget solsort (Agelaius phoeniceus<\/em>)<\/p><\/div>\n Bl\u00e5 skovskade (Cyanocitta cristata<\/em>)<\/p><\/div>\n Canadag\u00e5s (Branta canadensis<\/em>)<\/p><\/div>\n Lidt senere passerede vi Vietnams Veteran Memorial – en massiv, sort mur, der viser navnene p\u00e5 de mere end 58.000 soldater og kvinder, der mistede livet under Vietnamkrigen. Muren blev indviet p\u00e5 Veterans Day i 1982, og m\u00e5let med mindesm\u00e6rket er aldrig at glemme dem, der tjente og omkom under Vietnamkrigen.<\/p>\n Vietnams Veteran Memorial – et yndet udflugtsm\u00e5l<\/p><\/div>\n Vietnams Veteran Memorial – der l\u00e6gges blomster for mistede familiemedlemmer<\/p><\/div>\n Som en del af monumentet st\u00e5r statuen ‘The Three Servicemen’, hvor man bla. ser den f\u00f8rste repr\u00e6sentation af en afroamerikaner p\u00e5 National Mall.<\/p>\n Vietnams Veteran Memorial (tv) – statuen ‘The Three Servicemen’ (th)<\/p><\/div>\n Ellers gik vi videre til en af de helt store sev\u00e6rdigheder p\u00e5 stedet, Lincoln Memorial, der \u00e6rer USAs 16. pr\u00e6sident, Abraham Lincoln. Monumentet indeholder en ikonisk statue af en siddende Lincoln, og p\u00e5 v\u00e6ggene kan man l\u00e6se to af hans taler, Gettysburg-talen fra 19. november 1863 samt hans anden indvielsestale fra 4. marts 1865.<\/p>\n Lincoln Memorial – i \u00f8jeblikket under restaurering<\/p><\/div>\n Pr\u00e6sident Lincoln troner i Lincoln Memorial<\/p><\/div>\n Monumentet har siden 1929 v\u00e6ret afbildet p\u00e5 bagsiden af den amerikanske 5-dollarseddel, og det er i \u00f8vrigt kendt fra mange film, herunder ‘Forrest Gump’.<\/p>\n Udsigten fra Lincoln Memorial mod \u00f8st med Washington Monument<\/p><\/div>\n Fra det ene monument til det andet: N\u00e6ste stop var s\u00e5ledes mindesm\u00e6rket for Koreakrigen, Korean War Veterans Memorial, der mindes de soldater, der tjente under Koreakrigen fra 1950-53. Monumentet, der omfatter 19 statuer, der repr\u00e6senterer amerikansk milit\u00e6rpersonel i aktion, blev indviet i 1995, og det er senere (i 1922) blevet udvidet med en mindev\u00e6g, hvor navnene p\u00e5 amerikansk milit\u00e6rpersonel, som d\u00f8de i krigen. Endvidere er der en mindre mur med det sigende slogan ‘Freedom Is Not Free’ – Frihed er ikke gratis.<\/p>\n Korean War Veterans Memorial – udsnit af muren<\/p><\/div>\n Korean War Veterans Memorial – statuer<\/p><\/div>\n Korean War Veterans Memorial – mur med slogan<\/p><\/div>\n Efter at have dv\u00e6let lidt ved dette flotte monument fortsatte vi til Martin Luther King, Jr. Memorial ved kanten af Tidal Basin. Monumentet er en stor granitstatue, ‘H\u00e5bets Sten’, der viser Martin Luther King, der holder sin ber\u00f8mte tale i ‘I Have a Dream’ fra 28. august 1963. Inspirationen til mindesm\u00e6rket er en linje fra ovenn\u00e6vnte tale: ‘Ud af fortvivlelsens bjerg, en sten af \u200b\u200bh\u00e5b’.<\/p>\n Monumentet ‘H\u00e5bets Sten’, der viser Martin Luther King<\/p><\/div>\n Og turen fortsatte fra det ene mere eller mindre imponerende monument til det andet. S\u00e5ledes kom vi forbi det lille og atypiske – set i relation til de andre monumenter – DC War Memorial, der mest af alt bare var en cirkelrund pavillon, og et \u00f8jeblik senere var det s\u00e5 det overdimensionerede World War II Memorial, der l\u00e5 foran os.<\/p>\n World War II Memorial<\/p><\/div>\n Det blev kun til et \u00f8jeblik ved dette monument, f\u00f8r vi spadserede videre til Washington-monumentet, der er en ikonisk obelisk, der st\u00e5r midt i National Mall og i \u00f8vrigt er en hyldest til den f\u00f8rste amerikanske pr\u00e6sident, George Washington, der gjorde USA uafh\u00e6ngigt af briterne. Man begyndte bygningen af obelisken i 1848, men det 169 meter h\u00f8je monument stod f\u00f8rst f\u00e6rdigt i 1884, og det var i en \u00e5rr\u00e6kke verdens h\u00f8jeste bygningsv\u00e6rk.<\/p>\n Washington-monumentet – adgang administreres af National Park Service<\/p><\/div>\n Vi valgte lige at slappe lidt af i obeliskens skygge – med udsigt ned over bagsiden af Det Hvide Hus og Lincoln Monument – inden vi fortsatte \u00f8stover i retning Capitol.<\/p>\n Bagsiden af Det Hvide Hus – set fra Washington-monumentet<\/p><\/div>\n Lincoln Monument – set fra Washington-monumentet<\/p><\/div>\n Vi havde en ide om at bes\u00f8ge Smithsonian National Air and Space Museum, hvor vi skulle kunne f\u00f8lge flyhistoriens store begivenheder fra det f\u00f8rste fly, fremstillet af Br\u00f8drene Wright til de seneste rumkapsler. Det viste sig bare, at der ikke var flere entrebilletter til i dag, s\u00e5 vi skyndte os naturligvis at bestille to billetter til et bes\u00f8g i morgen eftermiddag.<\/p>\n Isbil<\/p><\/div>\n Derefter valgte vi – p\u00e5 foranledning af Joanna – at bes\u00f8ge n\u00e6rved det liggende Bartholdi Fountain and Gardens – byens botaniske have. Det blev s\u00e5 i \u00f8vrigt en stor oplevelse, hvor vi vandrede gennem flere klimazoner – det tropiske hus, \u00f8rkenhuset og orkidehuset med mange smukke, imponerende og sj\u00e6ldne planter.<\/p>\n Fra orkidehuset: Dendrobium finisterrae<\/em> fra New Guinea<\/p><\/div>\n Toppen af bes\u00f8get var dog planten med en af verdens st\u00f8rste blomst, penisblomsten (Amorphophallus titanum<\/em>). Planten, der kun vokser i regnskoven p\u00e5 den vestlige del af Sumatra i Indonesien, har en blomst kan blive op til 3 meter h\u00f8j, og det er meget sj\u00e6ldent, at planten blomstrer ved dyrkning, ofte omkring 15 \u00e5r fra s\u00e5ning til f\u00f8rste blomstring. Ved blomstringen, der h\u00f8jst varer 2\u00bd dag, spreder blomsten en umiskendelig lugt af r\u00e5dnende kadaver, der tiltr\u00e6kker \u00e5dselsbiller, der best\u00f8ver planten.<\/p>\n penisblomsten (Amorphophallus titanum<\/em>) med forklaring p\u00e5 plantens cyklus<\/p><\/div>\n Da vi ser den blomstrende plante, var jeg sikker p\u00e5, at der var tale om en kunstig plante – men den var god nok! Efterf\u00f8lgende kunne vi i Washington Post l\u00e6se en artikel om planten – og at man i \u00f8vrigt skulle skynde sig, hvis man ville opleve synet. Med andre ord: Vi var ekstremt heldige, og det var i \u00f8vrigt f\u00f8rste gang, jeg s\u00e5 planten i blomst, selv om jeg flere gange havde rejst til dels langt for at f\u00e5 oplevelsen. Capitol<\/p><\/div>\n Capitol er s\u00e6de for USAs kongres, hvor Senatet ligger i den nordlige ende af bygningen, mens Repr\u00e6sentanternes Hus ligger i den sydlige ende. St\u00e5r man i National Mall og kigger p\u00e5 bygningen, ligger Senatet til venstre, mens Repr\u00e6sentanternes Hus ligger til h\u00f8jre. Capitol – n\u00e6rbillede<\/p><\/div>\n Bygningen er i nyere tid (2021) kendt for Stormen p\u00e5 Kongressen, hvor opildnede Trump-st\u00f8tter, der var overbeviste om, at valget var omfattet af voldsom valgsvindel, stormede bygningen efter at Trump i en tale sagde til sine st\u00f8tter, at de skulle m\u00f8de op ved Kongressen og vise deres utilfredshed. Alt i alt blev angrebet fra de fleste sider opfattet som en sk\u00e6ndsel for det amerikanske demokrati. Tirsdag, d. 7.5.<\/span> Arlington National Cemetery med gravstene i sirligt m\u00f8nster<\/p><\/div>\n Vi gik lidt rundt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, hvor mange kors og mindesten var anbragt med milit\u00e6r pr\u00e6cision, egentlig uden m\u00e5l – ud over at jeg gerne ville se Arlington House og mindestedet for John F. Kennedy, som jeg havde skrevet opgave om i gymnasiet.<\/p>\n Gravstedet for John F. Kennedy og hans familie<\/p><\/div>\n Gravstedet var et lille stenbelagt omr\u00e5de med en evig flamme og gravsten for John F., hans kone Jaqueline og deres to b\u00f8rn. Lige i n\u00e6rheden af dette sted finder man gravene for hans br\u00f8dre Robert og Edward, markeret med et kors og en simpel sten. Arlington House, der har givet navn til kirkeg\u00e5rden<\/p><\/div>\n I dag fremst\u00e5r huset mest som et minde om tidligere tider, og vi var ikke inde i huset, men n\u00f8jedes med at kigge p\u00e5 – lidt fra afstand.<\/p>\n Arlington kirkeg\u00e5rdens lidt \u00e6ldre afsnit med enkeltst\u00e5ende gravsteder<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get p\u00e5 kirkeg\u00e5rden var det vores akt at bes\u00f8ge mindestedet for ofrene efter terrorangrebet 9\/11 p\u00e5 Pentagon, men det viste sig at blive sv\u00e6rere end som s\u00e5. Overalt var P-pladserne private eller tilh\u00f8rte ansatte ved Pentagon, og overalt var der P-vagter og politi, s\u00e5 vi valgte at fortr\u00e6kke og k\u00f8rte i stedet til bydelen Alexandria, hvor vi ville finde et sted at spise lidt sen morgenmad. Cavalier Antiques, i dag aktikvitetsforretning<\/p><\/div>\n Captain’s Row i Prince Street<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt er der i den gamle bydel mere end 200 bevaringsv\u00e6rdige bygninger i bykernen. Carlyle House<\/p><\/div>\n Carlyle House, der er et stenpal\u00e6 bygget af Alexandrias grundl\u00e6gger John Carlyle\u00a0 i 1753, er i dag et historisk museum. Duvall’s Tavern<\/p><\/div>\n George Washington p\u00e5 b\u00e6nken foran Duvall’s Tavern<\/p><\/div>\n Fra Alexandria gik turen sydp\u00e5 til Mount Vernon, der var det tidligere landsted – dvs. bolig og plantage – for George Washington og hans familie. Landstedet, der ligger ved \u00f8stbredden af Potomac-floden knap 25 km syd for Washington DC., blev opf\u00f8rt i ca. 1734 af George Washingtons far, Augustine. I 1754 forpagtede George Washington landstedet, som han overtog som eneejer i 1761, hvorefter han udvidede ejendommen ved at opk\u00f8be flere g\u00e5rde og omkringliggende jordstykker.<\/p>\n Mount Vernon set fra Potomac-floden<\/p><\/div>\n Oprindelig – og indtil 1766 – var hovedafgr\u00f8den tobak, men dette blev opgivet, og senere var det afgr\u00f8der som hvede, majs og andre kornsorter, mens der ogs\u00e5 blev eksperimenteret med produktion af silke, hamp, h\u00f8r og bomuld.<\/p>\n Tidlig slavehytte (rekonstruktion) p\u00e5 Mount Vernon<\/p><\/div>\n Til at passe markerne og husholdningen p\u00e5 Mount Vernon var der tilknyttet mere end 300 slaver, der i starten levede i sm\u00e5 og primitive hytter under kummerlige forhold, men som senere blev indlogeret i sovesale i stenbygninger, m\u00e6nd for sig og kvinder og b\u00f8rn for sig. (Jeg fik fornemmelsen af fangerum, da vi bes\u00f8gte denne del af landstedet).<\/p>\n Senere slavebolig p\u00e5 Mount Vernon<\/p><\/div>\n Kvindernes soverum i en af slaveboligerne<\/p><\/div>\n En del af slaverne er begravet p\u00e5 Mount Vernons jord og har f\u00e5et et anst\u00e6ndigt mindesm\u00e6rke, andre blev frigivet ved George Washingtons d\u00f8d – mens endnu andre forstsatte et liv som slaver p\u00e5 stedet.<\/p>\n Mindesm\u00e6rke p\u00e5 stedet, hvor slaverne blev begravet<\/p><\/div>\n Sammen med Joanna startede vi med at bes\u00f8ge George Washingtons grav og slavernes gravsted og mindesm\u00e6rke, inden vi tog en b\u00e5dtur p\u00e5 Potomac-floden, hvorfra vi kunne se b\u00e5de Mount Vernon fra s\u00f8siden samt Fort Washington p\u00e5 den anden side af floden. Mount Vernon set fra landsiden<\/p><\/div>\n Fra Mount Vernon gik turen tilbage til Washington, hvor vi havde booket tid til et bes\u00f8g p\u00e5 Smithsonian National Air and Space Museum, og efter lidt af en s\u00f8gen efter en P-plads (til blot 48 $ i timen), kunne vi stille os op i k\u00f8en ved indgangen til museet. Statue af br\u00f8drene Wright p\u00e5 National Air and Space Museum<\/p><\/div>\n Sammen foretog br\u00f8drene verdens f\u00f8rste motordrevne flyvning, der fandt sted 14. december 1903 og varede 4 sekunder. Tre dage senere gentog de kunststykket, og denne gang fl\u00f8j de n\u00e6sten en halv kilometer p\u00e5 de 59 sekunder, flyet var i luften. Originaludgaven af br\u00f8drene Wrights f\u00f8rste fly<\/p><\/div>\n I den anden ende af tidsskalaen – og oppe p\u00e5 f\u00f8rstesalen i museet – var der en udstilling om den amerikanske rumfartshistorie. Her var udstillet flere effekter, som jeg tydeligt husker fra min ungdom, hvor jeg sad klistret foran TV-sk\u00e6rmen og fulgte rumfartens f\u00f8rste sp\u00e6de skridt. Freedom 7 (tv) og Gemini VII-modulet (th)<\/p><\/div>\n Apollo 11’s Commandomodul Columbia, hvor astronauterne boede under turen til M\u00e5nen og retur, og som var det eneste isenkram fra Apollo 11-missionen, der vendte tilbage til Jorden. Denne mission var den f\u00f8rste, der bragte et menneske, Neil Armstrong, til M\u00e5nen, og hans ord i den forbindelse er blevet ud\u00f8deliggjorte: ‘That’s one small step for man, one giant leap for mankind’. I \u00f8vrigt var en anden af missionens astronauter, Buzz Aldrin, ogs\u00e5 nede p\u00e5 M\u00e5nen, mens den tredje astronaut, Michael Collins, forblev i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen. Apollo 11’s Commandomodul Columbia<\/p><\/div>\n P\u00e5 udstillingen s\u00e5 man ogs\u00e5 st\u00f8vlerne, som Neil Armstrong havde p\u00e5, da han f\u00f8rste gang satte sine f\u00f8dder p\u00e5 M\u00e5nen – samt hans komplette rumdragt.<\/p>\n St\u00f8vlerne, som Neil Armstrong havde p\u00e5 p\u00e5 M\u00e5nen<\/p><\/div>\n Endelig valgte jeg at dv\u00e6le ved en ‘dune buggy’ som astronauterne kunne k\u00f8re rundt i p\u00e5 m\u00e5nen. P\u00e5 museet kunne man se en kopi af den vogn, der var med Apollo 15.<\/p>\n ‘Dune buggy’ magen til den, der var med Apollo 15<\/p><\/div>\n Og i \u00f8vrigt var der mange andre effekter fra rumhistorien, hvor man kunne danne sig et godt indtryk af den udvikling, der har v\u00e6ret inden for rumfarten – mest i 60’erne og 70’erne. Jefferson Memorial<\/p><\/div>\n Efter et kort bes\u00f8g her var dagens sidste stop ved Albert Einstein Memorial, der er en bronzestatue, der forestiller Albert Einstein siddende med manuskriptpapirer i h\u00e5nden. Statuen er afsl\u00f8ret 22. april 1979 – p\u00e5 hundred\u00e5ret for Einsteins f\u00f8dsel.<\/p>\n Albert Einstein Memorial<\/p><\/div>\n Herfra gik turen tilbage til hotellet, hvor Joanna valgte at slappe lidt af, mens jeg tog en ekstra lille tur rundt om<\/p>\n Forsiden af Det Hvide Hus<\/p><\/div>\n – og denne gang kunne jeg komme t\u00e6ttere p\u00e5 – og helt hen til gitteret, hvilket naturligt nok kunne give nogle fine billeder. Samtidig gik jeg hen over pladsen, hvor demonstrationer for al muligt finder sted – s\u00e5ledes ogs\u00e5 denne eftermiddag…<\/p>\n En demonstrant har sl\u00e5et sig ned foran Det Hvide Hus<\/p><\/div>\n Bagefter gik jeg forbi The Treasure Building – Skattekammaret – og gennem Pershing Park med National World War I Memorial – et nyt mindesm\u00e6rke fra 2015. Flot lavet, men ikke ubetinget noget ‘must-see’.<\/p>\n Treasury Building<\/p><\/div>\n National World War I Memorial<\/p><\/div>\n Tilbage p\u00e5 hotellet kunne jeg sammen med Joanna nyde lidt aftensmad, som hun havde bestilt, og s\u00e5 var det ellers bare f\u00e5 hvilet ud efter endnu en god dag, vi havde haft sammen.<\/p>\n Onsdag, d. 8.5.<\/span> Velkommen til Manhattan<\/p><\/div>\n I \u00f8vrigt var det bare at f\u00f8lge trafikken ind til Manhattan, hvor vi kunne tjekke ind p\u00e5 vores hotel Tempo by Hilton<\/a> p\u00e5 hj\u00f8rnet af 7 th Avenue (Times Square) og West 47 Street (Broadway) midt p\u00e5 eftermiddagen. Efter at have pakket ud og indlogeret os p\u00e5 v\u00e6relserne var n\u00e6ste programpunkt en vandretur i n\u00e6romr\u00e5det, inden vi skulle i teatret.<\/p>\n Reklamer p\u00e5 Times Square<\/p><\/div>\n Fra Times Square gik vi til Bryant Park, hvor folk n\u00f8d det gode vejr med lidt spiseligt eller drikkeligt, og hvor man ellers bare fladede ud i solen. Det var en dejlig fredfyldt park med mange mennesker, der slappede af p\u00e5 hver deres m\u00e5de – eller fik sig en pibe hash eller tjald, hvis da ellers min lugtesans ikke svigtede mig.<\/p>\n Bryant Park<\/p><\/div>\n Videre gik vi til New York Public Library for enden af parken. Biblioteket, der er opf\u00f8rt i 1854, er det n\u00e6stst\u00f8rste i USA efter Library of Congress og i \u00f8vrigt det fjerdest\u00f8rste offentlige bibliotek i verden. Vi gik en tur i bibliotekets lange gange og beundrede arkitekturen, der i \u00f8vrigt tiltrak mange flere bes\u00f8gende end os.<\/p>\n Indgangshallen i New York Public Library<\/p><\/div>\n Fra biblioteket gik turen videre til Grand Central Terminal, jernbanestationen, der er verdens st\u00f8rste – m\u00e5lt i antallet af perroner, 44 stk., fordelt p\u00e5 to niveauer under gadeplan. Terminalen er ligeledes knudepunktet for New York Citys metronet. Ogs\u00e5 her gik vi indenfor for at se den imponerende arkitektur; bygningen er opf\u00f8rt i etaper fra 1903 til 1913, og den ligger i dag n\u00e6sten akavet klemt inde mellem h\u00f8jere og nyere skyskrabere.<\/p>\n Grand Central Terminal<\/p><\/div>\n Billetluger i Grand Central Terminal<\/p><\/div>\n N\u00e6sten det samme kan man sige om The Villard Houses – to beboelsesejendomme fra 1884, der blev opf\u00f8rt for jernbanemagnaten Henry Villard. De to ejendomme er bevaret som et historisk vartegn og udg\u00f8r i dag en del af Lotte New York Palace Hotel. Boligerne er af New York City udpeget som vartegn for byen, og de er opf\u00f8rt i National Register of Historic Places.<\/p>\n Det ene af The Villard Houses<\/p><\/div>\n Vi passerede blot bygningerne p\u00e5 vores vej til St. Patrick’s Cathedral, der er den st\u00f8rste katolske katedral i Nordamerika og s\u00e6de for \u00e6rkebiskoppen af New York City. I katedralen, der er opf\u00f8rt i perioden fra 1858 til 1878, var der messe, da vi kom forbi, s\u00e5 jeg besluttede mig for at pr\u00f8ve at f\u00e5 tid til at kigge indenfor i det imponerende kirkerum ved en senere lejlighed.<\/p>\n Inde fra St. Patrick’s Cathedral<\/p><\/div>\n I stedet fortsatte vores vej forbi Rockefeller Center, hvor vi dv\u00e6lede et \u00f8jeblik ved den ber\u00f8mte plads foran skyskraberen, hvor man om vinteren har anlagt en sk\u00f8jtebane og hvor USA’s h\u00f8jeste juletr\u00e6 t\u00e6ndes under en h\u00f8jtidelig markering hvert \u00e5r. Pladsen, der p\u00e5 denne tid af \u00e5ret er domineret af caf\u00e9er og udsk\u00e6nkningssteder, er omkranset af flag fra alle USAs stater.<\/p>\n Pladsen foran Rockefeller Center, hvor man om vinteren har en sk\u00f8jtebane<\/p><\/div>\n Hovedindgangen til Rockefeller Center<\/p><\/div>\n Prometheus-skulpturen foran Rockefeller Center<\/p><\/div>\n Tiden var efterh\u00e5nden s\u00e5 fremskredet, at vi skyndte os tilbage til hotellet og videre til Eugene O’Neill Theatre p\u00e5 Broadway, hvor vi skulle overv\u00e6re forestillingen ‘The Book og Mormon’. Hylende sjov forestilling i et hyggeligt gammelt teater.<\/p>\n Eugene O’Neill Theatre p\u00e5 Broadway<\/p><\/div>\n Eugene O’Neill Theatre – interi\u00f8r<\/p><\/div>\n Efter forestillingen indsnusede vi lidt af stemningen p\u00e5 Times Square, inden vi s\u00f8gte til hotellet for natten.<\/p>\n Torsdag, d. 9.5.<\/span> S\u00e5 er vi klar til helikoptertur<\/p><\/div>\n Det var en imponerende oplevelse at flyve hen over de h\u00f8je bygninger og f\u00e5 et overblik over byen, som man s\u00e5 absolut ikke har det fra gaderne mellem skyskraberne. Turen startede med at flyve ud over Frihedsgudinden og Ellis Island, inden vi vendte ved Staten Island, inden vi fl\u00f8j op langs Hudson River med et fint udsyn ind over Manhattan p\u00e5 den ene side og New Jersey p\u00e5 den anden. Vores nordligste punkt p\u00e5 turen var Central Park.<\/p>\n Frihedsgudinden set fra en helikopter<\/p><\/div>\n The Trump Building p\u00e5 Wall Street midt i billedet<\/p><\/div>\n Et kig ind over Central Park<\/p><\/div>\n Colombia University – igen i midten af billedet<\/p><\/div>\n Et kig ud over Ellis Island<\/p><\/div>\n Efter helikopterturen fortsatte vi med en tur\/retur med ruteb\u00e5den til Staten Island, hvorved vi kom helt t\u00e6t p\u00e5 Frihedsgudinden og i \u00f8vrigt fik et fint udsyn til det sydligste af Manhattan. Der gik en time med den behagelige tur frem og tilbage – men det var s\u00e5 nok ogs\u00e5 den eneste gratis oplevelse, vi fik, mens vi var i New York City!<\/p>\n Ruteb\u00e5den mellem Manhattan og Staten Island – gratis!<\/p><\/div>\n Endnu engang t\u00e6t p\u00e5 Frihedsgudinden – denne gang set nedefra<\/p><\/div>\n Skyline af det sydlige Manhattan<\/p><\/div>\n Da vi var i land igen (p\u00e5 Manhattan) gik vi videre op gennem Financial District, hvor vi kom forbi b\u00e5de B\u00f8rsen – New York Stock Exchange – og Wall Street med bla. The Trump Building. New York Stock Exchange – det fra Broad Street<\/p><\/div>\n Fra B\u00f8rsen gik vi videre ad Wall Street til Trinity Church, der er den tredje kirkebygning p\u00e5 dette sted. Den f\u00f8rste kirke blev bygget af medlemmer af den anglikanske kirke og indviet i 1698, og i forbindelse med kirken grundlagdes (i 1709) Trinity School, hvor undervisningen blev holdt i kirkens t\u00e5rn. Denne f\u00f8rst kirke p\u00e5 stedet br\u00e6ndte ved den store brand i New York den 20. september 1776 – i forbindelse med uafh\u00e6ngighedskrigen. Trinity Church – set fra Wall Street (tv) og alteret (th)<\/p><\/div>\n Opf\u00f8relsen af den nuv\u00e6rende – den tredje – Treenighedskirke begyndte i 1839, og kirken stod f\u00e6rdig i 1846, og den blev – p\u00e5 grund af sin h\u00f8jde – et fyrt\u00e5rn for skibe, der sejlede til New Yorks havn. (Kirken var med sine 86 meter den h\u00f8jeste bygning i USA indtil 1869, hvor den blev overg\u00e5et af St. Michaels Church i Chicago). Omr\u00e5det ved Ground Zero<\/p><\/div>\n World Trade Center – eller bare WTC – bestod i sine velmagtsdage af 7 bygninger, der husede mere end 430 virksomheder. Flere bygninger, der efterf\u00f8lgende er blevet opf\u00f8rt i omr\u00e5det, og som vi i \u00f8vrigt ikke bes\u00f8gte, fort\u00e6ller historien om terrorangrebet den 11. september 2001. Den ene Memorial Pool (syd)<\/p><\/div>\n I Ground Zero-omr\u00e5det er der flere ikoniske bygninger, f.eks. One World Trade Center, der ogs\u00e5 er kendt under det tidligere navn Freedom Tower (Frihedst\u00e5rnet), der er hovedt\u00e5rnet i det nye World Trade Center-kompleks i New York, som har erstattet tvillinget\u00e5rnene. T\u00e5rnet, der er 1776 fod (541 meter) h\u00f8jt og blev indviet d. 3. november 2014, ligger lige nord for de to Memorial Pools. H\u00f8jden p\u00e5 1776 fod er valgt, idet tallet symboliserer den amerikanske uafh\u00e6ngighed fra Storbritannien netop i 1776.<\/p>\n One World Trade Center (tv) og 200 Liberty Street (th)<\/p><\/div>\n \u00d8st for One World Trade Center finder man et andet interessant byggeri, det 176 meter h\u00f8je 200 Liberty Street, tidligere kendt som One World Financial Center. World Trade Center Station<\/p><\/div>\n Perelman Performing Arts Center<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden var vi blevet godt sultne af al den sightseeing, og derfor gik vi mod Chinatown, hvor vi undervejs passerede St. Peter’s Roman Catholic Church, der er bygget i nygr\u00e6sk stil med 6 ioniske s\u00f8jler i facaden. Kirken \u00e5bnede i 1838, og den er udpeget som et vartegn for New York City.<\/p>\n St. Peter’s Roman Catholic Church<\/p><\/div>\n P\u00e5 vores videre f\u00e6rd passerede vi flere retsbygninger: Tweed Courthouse<\/p><\/div>\n New York County Supreme Court – New Yorks h\u00f8jesteret – er den \u00e6ldste h\u00f8jesteret i USA, og den blev oprettet som h\u00f8jesteret allerede den 6. maj 1691. Domstolen blev videref\u00f8rt af staten New York efter landets uafh\u00e6ngighed i 1776. New York County Supreme Court<\/p><\/div>\n Fra Supreme Court ville vi gerne v\u00e6re g\u00e5et videre ad Centre Street og forbi endnu en retsbygning, New York County Criminal Court, men her havde politiet sp\u00e6rret alt af p\u00e5 grund af den verserende straffesag mod en vis Donald Trump, s\u00e5 i stedet fortsatte vi vores vej mod Chinatown gennem Columbus Park. Stemningsbillede fra Chinatown; bygninger med de kendte brandtrapper<\/p><\/div>\n Stemningsbillede fra Chinatown; Mott Street<\/p><\/div>\n Efter en kinesisk frokost i en lille fortovsrestaurant i Mott Street vandrede vi lidt rundt i de hyggelige gader i Chinatown, inden vi bes\u00f8gte Mahayana Buddhist Temple i det bef\u00e6rdede kryds ved Manhattan Bridge Arch and Colonnade. Manhattan Bridge Arch and Colonnade<\/p><\/div>\n Mahayana Buddhist Temple<\/p><\/div>\n Buddha-figur i Mahayana Buddhist Temple<\/p><\/div>\n Herefter var de to unge mennesker ved at v\u00e6re godt tr\u00e6tte, s\u00e5 vi tog en f\u00e6lles Uber nordp\u00e5 mod hotellet – dvs. at jeg valgte at st\u00e5 af midtvejs, fordi der stadigv\u00e6k var nogle ting, jeg gerne ville se. Jeg steg s\u00e5ledes ud af bilen ved The Flatiron Building – Strygejernsbygningen. Flatiron bygningen i et par forskellige vinkler<\/p><\/div>\n Fra The Flatiron Building vandrede jeg videre forbi <\/span>St. Francis of Assisi Church, der ligger noget klemt inde mellem st\u00f8rre og h\u00f8jere skyskrabere. Kirken, der er romersk-katolsk, er indviet i 1892. St. Francis of Assisi Church<\/p><\/div>\n Lidt l\u00e6ngere fremme p\u00e5 min tur passerede jeg <\/span>Madison Square Garden, der er hjemsted b\u00e5de for NBA-klubben New York Knicks (basketball) og NHL-holdet New York Rangers (ishockey). Madison Square Garden<\/p><\/div>\n Herefter vandrede jeg videre af 7th Avenue, hvor jeg faldt over en skulptur, The Garment Worker, der er fremstillet af Judith Welles, og som er en hyldest til de j\u00f8diske arbejdere inden for bekl\u00e6dningsindustrien – arbejdere, der udgjorde rygraden i det j\u00f8diske liv i New York ved \u00e5rhundredeskiftet. The Garment Worker<\/p><\/div>\n Ogs\u00e5 Broadway mellem 7th og 8th Avenue gik jeg en tur ned ad. Broadway<\/p><\/div>\n Endelig lagde jeg turen forbi nogle af de bygninger, jeg havde set i g\u00e5r: Rockefeller Center, St. Patrick’s Cathedral<\/p><\/div>\n St. Patrick’s Cathedral, interi\u00f8r<\/p><\/div>\n New York Public Library – hovedindgangen<\/p><\/div>\n Ellers brugte jeg lidt tid p\u00e5 at slentre rundt p\u00e5 Times Square og indsnuse duften af storby – l\u00e6s: hash, som var den mest fremherskende duft i gaderne, inden jeg s\u00f8gte tilbage til hotellet for at hvile ud inden aftensmaden. Joanna var ikke “in the mood” til at g\u00e5 ud at spise, s\u00e5 det blev en mandetur med Steffen, hvor vi endte p\u00e5 en charmerende gammel restaurant, Lillie’s Victorian Establishment. Her stod menuen p\u00e5 rigtig god mad, suppleret med nogle drinks og en seri\u00f8s mandesnak. Det var en god m\u00e5de at f\u00e5 snakket i hyggelige rammer med min kommende svigers\u00f8n. Fra Lillie’s Victorian Establishment<\/p><\/div>\n Times Square by night<\/p><\/div>\n Da vi – nogle timer senere – var tilbage p\u00e5 vores v\u00e6relser, havde Joanna brugt alenetiden med at finde en aktivitet til os, Steffen og undertegnede: Et morgenbes\u00f8g p\u00e5 SUMMIT One Vanderbilt, der er en udsigtsplatform p\u00e5 91.-93. etage i Vanderbilt-bygningen. SUMMIT: N\u00e5r man st\u00e5r ud p\u00e5 91. etage m\u00f8des man af spejle og glas<\/p><\/div>\n SUMMIT: Udsigt fra 91. etage med Empire State Building i baggrunden<\/p><\/div>\n Toppen af oplevelsen er p\u00e5 92. etage, hvor man tr\u00e6der ud i glasbure, hvor man kan se ned til gadeniveau gennem “gulvet”. P\u00e5 trods af at det regnede var oplevelsen helt formidabel, og man kunne ikke lade v\u00e6re med bare at tage endnu et foto, og et til, og endnu et… S\u00e5 det blev til en hel del billeder den time, vi var oppe i toppen!<\/p>\n SUMMIT: Udsigt til Chrysler bygningen<\/p><\/div>\n SUMMIT: Udsigt til Central Park<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i SUMMIT vendte vi tilbage til hotellet, hvor Joanna ventede, og hvor vi afleverede vores v\u00e6relser, pakkede bilen og fors\u00f8gte at komme v\u00e6k fra Manhattan. Det var ikke helt nemt: s\u00e5ledes tog det os en time at k\u00f8re de f\u00f8rste 200 meter af dagens rute – gennem Times Square, forst\u00e5s. Trafikken l\u00f8ste sig dog noget op, og 5 timer senere kunne vi stige ud af bilen ved vores hotel for den kommende nat, The Logan Philadelphia by Hilton<\/a> i Philadelphia. Cathedral of SS. Peter and Paul ved Logan Square<\/p><\/div>\n Min tur startede med – i let regn at g\u00e5 forbi katedralen og over Logan Square, der er omkranset af flere imposante bygninger i form af byens st\u00f8rste bibliotek, Free Library of Philadelphia, mod nord og naturvidenskabsmuseet, The Franklin Institute, mod vest.<\/p>\n Free Library of Philadelphia<\/p><\/div>\n Naturvidenskabsmuseet The Franklin Institute<\/p><\/div>\n Herefter blev det til en smuk tur gennem Benjamin Franklin Parkway – en bred boulevard fra Logan Square til Philadelphia Museum of Art.<\/p>\n Benjamin Franklin Parkway<\/p><\/div>\n Mit m\u00e5l for turen op ad boulevarden var Rocky statuen i bronze foran kunstmuseet. Rocky statuen foran kunstmuseet<\/p><\/div>\n Selv om regnen s\u00e5 sm\u00e5t tog til, vandrede jeg nogle hundrede meter videre til statuen af Joan of Arc (Jeanne d’Arc), der ligesom andre statuer i omr\u00e5det er en del af den permanente udstilling under Philadelphia Museum of Art.<\/p>\n Statuen af Joan of Arc (Jeanne d’Arc)<\/p><\/div>\n Efterh\u00e5nden gjorde regnen, at det ikke var s\u00e5 sjovt at g\u00e5 udenfor, s\u00e5 jeg skyndte mig tilbage mod hotellet, idet jeg dog stoppede op foran det lille Rodin-museum for at betragte Rodins ber\u00f8mte kunstv\u00e6rk, The Thinker – T\u00e6nkeren. Der er i alt 28 forskellige kendte afst\u00f8bninger af T\u00e6nkeren – hvoraf den f\u00f8rste fra 1904 er udstillet p\u00e5 Mus\u00e9e Rodin i Paris.<\/p>\n The Thinker – T\u00e6nkeren – i lidt forskellige perspektiver<\/p><\/div>\n Selv om jeg havde planer om en l\u00e6ngere tur rundt i Philadelphia, valgte jeg nu at s\u00f8ge ly for regnen p\u00e5 hotelv\u00e6relset. Arch Street Presbyterian Church<\/p><\/div>\n Fra kirken gik det videre til Rittenhouse Square, der er en af fem originale pladser planlagt af byens grundl\u00e6gger William Penn i slutningen af \u200b\u200bdet 17. \u00e5rhundrede. Rittenhouse Square, der er hjertet af byens dyreste og mest eksklusive kvarter, er omgivet af h\u00f8jhuse med luksuslejligheder og nogle af byens fineste restauranter. Parken var et fint, fredfyldt sted med gamle pavilloner og skulpturer, men det var s\u00e5 som s\u00e5 med byliv her efter regnen og i den tilstundende aften.<\/p>\n Lysthus i Rittenhouse Square<\/p><\/div>\n Springvand i Rittenhouse Square<\/p><\/div>\n Alts\u00e5 fortsatte jeg gennem de sm\u00e5, hyggelige gader til en anden af byens ber\u00f8mte parker, John F. Kennedy Plaza, ogs\u00e5 kaldet Love Park, hvor en k\u00e6mpestor Love-statue har v\u00e6ret opstillet siden 1976. Parken ligger t\u00e6t ved r\u00e5dhuset.<\/p>\n F. Kennedy Plaza – Love Park – med den store Love-statue<\/p><\/div>\n Fra parken gik turen videre forbi den lille trekantede Levy Park, der under navnet Horwitz-Wassermann Holocaust Memorial er indrettet til minde om ofrene for Holocaust i Nordamerika under WW2. P\u00e5 pladsen st\u00e5r en stor bronzeskulptur, Monumentet for de Seks Millioner J\u00f8diske Martyrer, og den minder os – med inskriptionen HUSK p\u00e5 b\u00e5de engelsk og hebr\u00e6isk – om, at vi skal k\u00e6mpe for, at historien ikke gentager sig. Pladsen, der \u00e5bnede for offentligheden i oktober 2018, indeholder flere interaktive elementer, der skal skabe en oplysende og reflekterende oplevelse for de bes\u00f8gende.<\/p>\n Horwitz-Wassermann Holocaust Memorial<\/p><\/div>\n Monumentet for de Seks Millioner J\u00f8diske Martyrer<\/p><\/div>\n Hermed blev det afslutningen p\u00e5 denne lille, sene tur rundt i centrum, og efter en drink p\u00e5 hotellet tog vi alle tre ud i byen p\u00e5 en l\u00e6kker lille restaurant, Restaurant Laurel<\/a>, hvor vi delte nogle velsmagende retter og en flaske bobler – som den sidste f\u00e6lles “supper” i USA i denne omgang.<\/p>\n L\u00f8rdag, d. 11.5.<\/span> Maleriet Apprised<\/p><\/div>\n Liberty Bell, der opbevares godt beskyttet i en bygning, der ogs\u00e5 rummer en udstilling om den amerikanske frihedskamp, er et ikonisk symbol p\u00e5 amerikansk uafh\u00e6ngighed. Oprindelig hang klokken p\u00e5 den anden side af gaden i Pennsylvania State House, nu kendt som Independence Hall, og den blev bestilt og leveret i 1752 fra England.<\/p>\n Liberty Bell<\/p><\/div>\n Den f\u00f8rste ringning med Liberty Bell skete den 8. juli 1776, hvor ringningen proklamerede vedtagelsen af USAs uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring 4 dage tidligere. Independence Hall<\/p><\/div>\n Med bes\u00f8get p\u00e5 dette historiske sted var vi f\u00e6rdige med Philadelphia for denne gang, og turen gik videre ind i landet til Gettysburg, som vi n\u00e5ede ved middagstid – s\u00e5 bes\u00f8get her startede med frokost p\u00e5 en lille irsk pub, O’Rorke’s Family Eatery<\/a> i udkanten af byen, skr\u00e5t over for Dobbin House, der er en historisk restaurant fra 1776.<\/p>\n Dobbin House Tavern i Gettysburg fra 1776<\/p><\/div>\n Efter frokosten gik turen ud p\u00e5 omr\u00e5det, hvor slaget ved Gettysburg stod mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig. Baggrunden for slaget var, at generalen Robert E. Lee havde f\u00f8rt sin konf\u00f8dererede h\u00e6r ind i nordstaten Pennsylvania – dels for at true Unionens hovedstad Washington D.C. og dels for at lette presset p\u00e5 Virginia, som\u00a0 havde lidt voldsomt under de to h\u00e6res man\u00f8vrer. Slaget, der varede i tre dage og var det st\u00f8rste i borgerkrigen m\u00e5lt p\u00e5 antallet af soldater og tabenes st\u00f8rrelse, regnes af mange historikere for det afg\u00f8rende vendepunkt i krigen. I slaget sejrede Unionens h\u00e6r over Lees konf\u00f8dererede h\u00e6r og standsede dermed Sydstaternes invasion af Nordstaterne.<\/p>\n Velkommen til Gettysburg National Military Park<\/p><\/div>\n Vi k\u00f8rte direkte til det store og imponerende State of Pennsylvania Monument, der mindedes der mindes de 34.530 Pennsylvania-soldater, der k\u00e6mpede i slaget ved Gettysburg. Mindesm\u00e6rket, der blev f\u00e6rdiggjort i 1914, er det st\u00f8rste monumentet p\u00e5 Gettysburg Battlefield. Det st\u00e5r langs Cemetery Ridge, der var Unionens kamplinje den 2. juli 1863.<\/p>\n State of Pennsylvania Monument<\/p><\/div>\n Vores n\u00e6ste stop var ved et andet markant mindesm\u00e6rke, Monument to the High Water Mark of the Rebellion, der er opkaldt efter de d\u00f8de og s\u00e5rede ved et infanteriangreb, som de konf\u00f8dererede tropper udf\u00f8rte i midten af Unionens linjer d. 3. juli 1863; et angreb der er kendt som Pickett’s Charge. Angrebet var en stor fejltagelse og ledte til de konf\u00f8dererede troppers nederlag ved Gettysburg.<\/p>\n Monument to the High Water Mark of the Rebellion<\/p><\/div>\n Sidste stop p\u00e5 slagmarken var en at de g\u00e5rde, der overlevede slaget – og som stadigv\u00e6k henst\u00e5r i samme stand som dengang, Bryan House. Huset – eller rettere farmen – var ejet af en fri sort mand, Abraham Bryan, der sammen med sin familie m\u00e5tte flygte fra omr\u00e5det inden slaget for at undg\u00e5 tilfangetagelse.<\/p>\n Bryan House<\/p><\/div>\n Efter vores korte bes\u00f8g her p\u00e5 slagmarken – vi kunne nok godt have brugt en hel dag her – hastede vi videre til lufthavnen i Washington, hvor vores veje skulle skilles. Lejebilen blev afleveret, og Joanna og Steffen drog videre nordp\u00e5 til Niagara Falls, mens jeg skulle bruge natten p\u00e5 at komme tilbage til K\u00f8benhavn via Island. Alts\u00e5 skiltes vores veje, og efter et kort ophold i lufthavnen gik rejsen videre…<\/p>\n S\u00f8ndag, d. 12.5.<\/span> Nordlys p\u00e5 hjemturen<\/p><\/div>\n Nu har jeg sammen med Claudia flere gange rejst nordp\u00e5 for at komme til at se nordlys – uden at det ellers var lykkedes, og s\u00e5 kommer det her helt overraskende, hvor man mindst venter det. Dette er beskrivelsen af en rejse gennem staterne Maryland, Virginia, Delaware, Pennsylvania, New York og New Jersey sammen med Joanna og Steffen. En rejse, der egentlig f\u00f8rst blot skulle g\u00e5 til Washington, men som efterh\u00e5nden blev udvidet med f\u00f8rst New … L\u00e6s resten
\nEfter en spartansk morgenmad og en tynd kop kaffe startede vi vores tur ned gennem Shenandoah National Park – desv\u00e6rre i regnvejr og t\u00e5ge, hvilket satte sit pr\u00e6g p\u00e5 det, der skulle have v\u00e6ret en flot tur med mange, rigtig mange fantastiske udsigtspunkter.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA002.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA004.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA003.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA005.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA006.jpg\")
\nTuren f\u00f8rte os i stedet forbi byen Barboursville – hjemsted for Barboursville Vineyards – der er den f\u00f8rste moderne producent af vin i Virginia.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA007.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA010.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA009.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA008.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA012.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA013.jpg\")
\nMed forsyningslinjerne endeligt oversk\u00e5ret, opgav general Lee byerne Petersburg og Richmond i april 1865, hvilket f\u00f8rte til hans overgivelse ved Appomattox.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA014.jpg\")
\nFra bes\u00f8gscentret bes\u00f8gte vi f\u00f8rst Battery 5, f\u00f8r vi k\u00f8rte ud p\u00e5 slagmarken, hvor vi gjorde et par stop og dannede os et indtryk af, hvordan krigen var blevet f\u00f8rt. Is\u00e6r stoppet ved Battery 9 var interessant, idet man havde rekonstrueret, hvordan en s\u00e5dan stilling havde set ud under krigen – med palisader, kanonstillinger og bebyggelse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA015.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA016.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA017.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA019.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA021.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA022.jpg\")
\nEfter en rolig nat startede vi dagen med en tur langs standen – lige uden for hotellet – hvorefter vi k\u00f8rte til en kaffebar for at f\u00e5 lidt at spise og drikke, inden vi kunne forts\u00e6tte turen nordp\u00e5 til f\u00f8rst staten Maryland – og derefter Delaware.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA023.jpg\")
\nI velkomstcentret blev vi anbefalet at tage en afstikker til Wallop Flight Facility, der er et raketopsendelsessted p\u00e5 Wallop Island, der er ejet af NASA. Der har v\u00e6ret mere end 16.000 opsendelser fra omr\u00e5det, siden det blev grundlagt i 1945, og det anvendes hovedsagelig til forskningsform\u00e5l, herunder at teste flyveegenskaber for fly, l\u00f8fteraketter og rumfart\u00f8jer samt at \u00f8ge kendskabet til Jordens \u00f8vre atmosf\u00e6re.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA025.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA027.jpg\")
\nVores f\u00f8rste bes\u00f8g i Lewes var Cape Henlopen State Park, der er et af de f\u00f8rste offentlige omr\u00e5der, der er etableret i USA. Dette skete i 1682 med erkl\u00e6ringen om, at Cape Henlopen ville v\u00e6re til ‘brug for borgerne i Lewes og Sussex County’.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA028.jpg\")
\nUnder 2. Verdenskrig byggede den amerikanske h\u00e6r Fort Miles ved Cape Henlopen, og man kan stadigv\u00e6k se bunkere og observationst\u00e5rne \u200b\u200bi parken. Endvidere st\u00f8der man p\u00e5 en r\u00e6kke ildkontrolt\u00e5rne samt underjordiske kanonbatterier (bunkere), som skulle bruges sammen med t\u00e5rnene mod et eventuelt luftangreb.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA030.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA031.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA033.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA034.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA036.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA037.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA038.jpg\")
\nDagen startede med en l\u00e6kker og omfangsrig morgenmad p\u00e5 hotellet – den absolut bedste p\u00e5 denne tur indtil videre – og herefter var det bare af sted til Washington, hvor vi ved middagstid kunne indlogere os p\u00e5 vores hotel, Hilton Garden Inn<\/a>, i hjertet af byen.
\nEfter en kort pause, hvor vi lige kunne ligge lidt p\u00e5 langs, gik jeg sammen med Joanna ud i byen for at kigge p\u00e5 det gr\u00f8nne omr\u00e5de – The National Mall – mellem Lincoln Memorial og Capitol – en l\u00e6ngere g\u00e5tur p\u00e5 godt 8 km, inden vi – godt tr\u00e6tte i benene – tog en Uber fra Capitol tilbage til hotellet.
\nVores tur skulle egentlig f\u00f8rst f\u00f8re os forbi Det Hvide Hus, men p\u00e5 grund af et arrangement i huset var der lukket for al adgang til at komme t\u00e6t p\u00e5, og vi m\u00e5tte n\u00f8jes med et kig p\u00e5 bagsiden af huset – gennem det massive gitterhegn. I stedet gik vi videre forbi Second Division Memorial, der er placeret i pr\u00e6sidentens park ved Constitution Avenue.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA039.jpg\")
\nVi gik herfra videre til The Lockkeeper’s House, der er den \u00e6ldste bygning p\u00e5 National Mall. Huset, der er bygget i 1837, tjente som bolig for kanalslusevogteren, der opkr\u00e6vede vejafgifter, registrerede handel, vedligeholdt kanalen og styrede trafikken ved den kanal, der tidligere l\u00f8b her mellem floderne Potomac og Anacostia.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA040.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA041.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA042.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA043.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA044.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA045.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA046.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA047.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA048.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA051.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA052.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA053.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA057.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA056.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA055.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA058.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA059.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA060.jpg\")
\nHelt h\u00f8je af synet af planten forlod vi Botanisk Have og fortsatte til vores sidste station p\u00e5 dagens program, Capitol.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA061.jpg\")
\nBygningen blev opf\u00f8rt og stod f\u00e6rdig i \u00e5r 1800, men blev \u00f8delagt under Den britisk-amerikanske krig (1812-krigen), men blev genopf\u00f8rt inden for 5 \u00e5r.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA062.jpg\")
\nVi vandrede roligt forbi bygningen og beundrede dette flotte bygningsv\u00e6rk, mens vi samtidig mindedes ovenn\u00e6vnte storml\u00f8b.
\nHerefter var vi ved at v\u00e6re godt matte i benene, s\u00e5 n\u00e6ste punkt blev en Uber tilbage til hotellet, hvor vi fik benene op og hvilet ud.<\/p>\n
\nEfter en god nats s\u00f8vn gik Joanna og jeg i gang med dagens program, der hovedsagelig bestod af nogle bes\u00f8g i oplandet, og vi satte kursen mod Arlington, hvor vi havde to steder p\u00e5 programmet: Den ber\u00f8mte, milit\u00e6re kirkeg\u00e5rd og ‘The Pentagon Memorial’.
\nAlts\u00e5 k\u00f8rte vi den korte tur til Arlington National Cemetery, der er ligger p\u00e5 omr\u00e5det ved Arlington House, der tidligere var bolig for general Robert E. Lee og hans familie. P\u00e5 kirkeg\u00e5rden, der blev etableret under den amerikanske borgerkrig, ligger mere end 290.000 mennesker begravet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA063.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA065.jpg\")
\nP\u00e5 et h\u00f8jere sted p\u00e5 kirkeg\u00e5rden ligger Arlington House,der var familieresidens for Robert E. Lee, der var general for Sydstaternes h\u00e6r under den amerikanske borgerkrig. Huset blev bygget af Lees svigerfar, GWP Custis i 1803-18, og det blev under borgerkrigen anvendt af Nordstaterne som milit\u00e6rt hovedkvarter. Efter krigen blev Arlington kirkeg\u00e5rden anlagt p\u00e5 husets jorder – dels for at sikre, at Lee aldrig kom til at bo p\u00e5 stedet igen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA064.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA066.jpg\")
\nVi fandt en parkeringsplads i den gamle bydel og vandrede herfra ned ad en af de \u00e6ldste gader, Prince Street – forbi b\u00e5de velholdte gamle beboelsesejendomme og st\u00f8rre bygninger som Cavalier Antiques, i dag aktikvitetsforretning, og Athenaeum, der i dag er kunstgalleri. Den del af gaden, der l\u00e5 n\u00e6rmest havnen, er kendt som Captain’s Row – en r\u00e6kke huse, der er bygget af og til kaptajnerne, der lagde til ved byens gamle kajer. Gaden er her brostensbelagt og lagt af hessiske soldater, der var blevet taget til fange under uafh\u00e6ngighedskrigen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA067.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA068.jpg\")
\nEfter lidt brunch gik vi videre til havnefronten med forskellige gamle lagerbygninger, inden vi via King Street med dens mange restauranter, pubber og caf\u00e9er vendte snuden tilbage mod bilen. Flere gange henvendte de lokale sig til os og indledte en lille snak, inden de anbefalede os flere af deres sev\u00e6rdigheder. Det medf\u00f8rte s\u00e5, at vi lige fik set Carlyle House og Duvall’s Tavern.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA069.jpg\")
\nDuvall’s Tavern var stedet, hvor\u00a0George Washington den 31. december 1783 blev fejret af Alexandrias bedre borgerskab for hans tilbagevenden fra uafh\u00e6ngighedskrigen. Foran huset st\u00e5r en b\u00e6nk, hvor man finder en bronzestatue af en siddende Washington.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA070.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA071.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA072.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA075.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA076.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA077.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA074.jpg\")
\nEfter b\u00e5dturen bes\u00f8gte vi en af de rekonstruerede slavehytter af tr\u00e6 og ler samt de ‘mere moderne’ bygninger for slaverne, hvor k\u00f8nnene levede adskilt.
\nI \u00f8vrigt kunne vi nyde en flot udsigt over hovedbygningen – som vi s\u00e5 i \u00f8vrigt ikke bes\u00f8gte.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA073.jpg\")
\nHalvdelen af museet var lukket, fordi det var under ombygning\/renovering, men vi fik da lejlighed til at bes\u00f8ge verdens f\u00f8rste fly, der var tungere end luften og bygget af br\u00f8drene Orville og Wilbur Wright.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA078.jpg\")
\nFlyvningerne fandt sted ved Kitty Hawk i North Carolina.
\nP\u00e5 museet var der en hel udstilling om br\u00f8drene og deres fly – heriblandt originaludgaven af det f\u00f8rste fly, de fl\u00f8j i.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA079.jpg\")
\nUdstillingen b\u00f8d bla. p\u00e5…
\nRumkapslen Freedom 7, der havde Alan Shepard som pilot. Dette var den f\u00f8rste bemandede rumkapsel, der blev opsendt i Mercury-programmet, der i alt kom til at best\u00e5 af 7 bemandede flyvninger. Rumflyvningen, der varede blot 16 minutter, skete den 5. maj 1961.
\nGemini VII-modulet, hvori Frank Borman og Jim Lovell tilbragte n\u00e6sten 14 dage i rummet. Modulet blev opsendt 4. december 1965 og var den fjerde bemandede flyvning i Gemini-serien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA0882.jpg\")
\nApollo 11 blev opsendt fra Jorden 16. juli 1969. M\u00e5nevandringen foregik 20. juli, og modulet vendte tilbage til jorden 24. juli.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA0883.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA081.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA080.jpg\")
\nJeg havde h\u00e5bet p\u00e5 at se ‘Spirit of St. Louis’, flyet som Charles Lindberg fl\u00f8j over Atlanten i som f\u00f8rste mand 20.-21. maj 1927. Desv\u00e6rre var flyet pakket ned og h\u00f8rte i \u00f8vrigt til i den dal af museet, der var under ombygning.
\nFra museet k\u00f8rte vi tilbage mod hotellet, idet vi dog gjorde holdt ved Jefferson Memorial, der er bygget mellem 1939 og 1943 til \u00e6re for Thomas Jefferson.
\nFor amerikanerne er Jefferson en af de vigtigste politikere, idet han er hovedforfatteren af \u200b\u200bUSA’s uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring, en central intellektuel kraft bag den amerikanske revolution, en grundl\u00e6gger af det republikanske parti og i \u00f8vrigt landets tredje pr\u00e6sident.
\nInde i Jefferson Memorial ser man en 5,8 meter h\u00f8j bronzestatue af Jefferson, lige som man kan l\u00e6se mange citater, der till\u00e6gges ham. Jefferson Memorial er bygget stik syd for Det Hvide Hus – og p\u00e5 den anden side af National Mall og ved bredden af Tidal Basin.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA084.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA085.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA088.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA089.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA087.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA086.jpg\")
\nMorgenen gik med at f\u00e5 pakket og tjekket ud fra hotellet, inden vi kunne s\u00e6tte os i bilen med GPS’en indstillet p\u00e5 New York City. Og det bet\u00f8d, at der l\u00e5 3-4 timers k\u00f8rsel forude.
\nUndervejs blev der s\u00e5 lige tid til lidt morgenmad (fastfood, forst\u00e5s) og til at Joanna fik bestilt billetter til en forestilling p\u00e5 Broadway: The Book of Mormon.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA090.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA091.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA092.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA093.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA094.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA095.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA096.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA097.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA098.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA100.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA099.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA101.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA102.jpg\")
\nEfter morgenmad p\u00e5 hotellet k\u00f8rte vi med en Uber til helikopterlandingspladsen p\u00e5 det sydligste punkt p\u00e5 Manhattan, og der stod nu en helikoptertur hen over omr\u00e5det omkring Manhattan p\u00e5 programmet – dvs. Joanna blev p\u00e5 jorden, mens Steffen og undertegnede steg til vejrs for at f\u00e5 en halv times tur hen over byens sev\u00e6rdigheder – startende med Frihedsgudinden og sluttende med Central Park.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA103.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA104.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA105.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA106.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA107.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA108.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA110.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA111.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA109.jpg\")
\nB\u00f8rsen, der ligger p\u00e5 hj\u00f8rnet af Wall Street og Broad Street, er den st\u00f8rste b\u00f8rs i verden – regnet efter markedsv\u00e6rdi. P\u00e5 B\u00f8rsen handles aktier face-to-face, og ikke elektronisk som det sker ved f.eks. NASDAQ.
\nSelve b\u00f8rsbygningen best\u00e5r af to dele, den sydlige ved Broad Street 18 er fra 1903, og den erstattede en tidligere b\u00f8rs fra 1865, der l\u00e5 samme sted, mens den anden del, den nordlige ved Wall Street 11, er fra 1922.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA112.jpg\")
\nBygningen af den anden Trinity Church-bygning begyndte i 1788, og denne kirke blev indviet i 1790. Der var her tale om en kirkebygning, der var b\u00e5de l\u00e6ngere, bredere og h\u00f8jere end sin forg\u00e6nger. Denne kirke blev revet ned efter at v\u00e6re blevet mere eller mindre \u00f8delagt af sne i vinteren 1838-39.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA113.jpg\")
\nFra Trinity Church gik vi videre til Ground Zero, der er domineret af de to 9\/11 Memorial Pools, der er placeret lige der, hvor de to tvillinget\u00e5rne, der tilsammen udgjorde World Trade Center, stod. Der var en sl\u00e5ende stilhed i omr\u00e5det med de to pools, der omgives af mure med inskriptioner af navnene for ofrene for terrorangrebet i den 11. september 2001.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA114.jpg\")
\nVed ovenn\u00e6vnte terrorangreb blev det oprindelige 1 World Trade Center (Nordt\u00e5rnet) med en h\u00f8jde p\u00e5 417 meter, og 2 World Trade Center (Sydt\u00e5rnet) med en h\u00f8jde p\u00e5 415,1 meter \u00f8delagt. Da WTC \u00e5bnede 4. april 1973 var tvillinget\u00e5rnene de h\u00f8jeste bygninger i verden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA115.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA116.jpg\")
\nI omr\u00e5det finder man ogs\u00e5 den futuristiske bygning, der rummer World Trade Center Station – indviet i 2016 – samt Perelman Performing Arts Center, der er omgivet af en del kunst p\u00e5 murene i omr\u00e5det.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA117.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA118.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA119.jpg\")
\nTweed Courthouse, der ogs\u00e5 kendes som Old New York County Courthouse, er bygget i italiensk stil i perioden fra 1861 til 1872. Retsbygningen er – n\u00e6st efter r\u00e5dhuset – den n\u00e6st\u00e6ldste byregeringsbygning p\u00e5 Manhattan. Bygningen har huset hovedkvarteret for New York City Department of Educations p\u00e5 de \u00f8verste etager og flere skoler i stueplan. Tweed Courthouse er opf\u00f8rt i National Register of Historic Places som et nationalt historisk vartegn , og dets facade og interi\u00f8r er begge udpegede vartegn i New York City.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA120.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA121.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA122.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA123.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA124.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA125.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA126.jpg\")
\nBygningen, der er et 22 etagers h\u00f8jhus, der blev opf\u00f8rt i 1902 af byggefirmaet Fuller Company, har en trekantet grundform, og det blev i 2023 k\u00e5ret som den fjerdemest elskede bygning i USA. Desv\u00e6rre var bygningen lige nu (dvs. siden 2019) under restaurering og pakket fuldst\u00e6ndig ind i st\u00e5lstilladser!
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA127.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA128.jpg\")
\nMadison Square Garden-bygningen synger dog p\u00e5 sidste vers, idet den inden for de n\u00e6ste 4-5 \u00e5r skal rives ned for at give plads til en ny jernbanestation, der skal kunne honorere fremtidens krav til h\u00f8jhastighedstog.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA129.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA130.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA131.jpg\")
\nSt. Patrick’s Cathedral, Broadway og New York Public Library.
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA132.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA133.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA134.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA135.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA136.jpg\")
\nDen k\u00f8bte vi – og billetterne blev bestilt, inden vi gik til ro for natten. Vi havde jo – ud over bes\u00f8get her – en k\u00f8retur til Philadelphia foran os.
\n<\/span>
\nFredag, d. 10.5.<\/span>
\nDagen startede med, at Steffen og undertegnede ville vandre de godt 1,1 km fra hotellet til Vanderbilt-bygningen for at indl\u00f8se de billetter til SUMMIT, som vi havde k\u00f8bt i aftes – men da det begyndte at regne, valgte vi i stedet at praje en Uber.
\nEfter at have st\u00e5et i k\u00f8 i mere end en halv time var det endelig vores tur til at tage elevatoren op til 91. etage i bygningen, hvor udsigtsplatformen befandt sig i godt 400 meters h\u00f8jde. Fra de tre etager har man den bedste 360 graders panoramaudsigt over Manhattan Midtown, og allerede, n\u00e5r man tr\u00e6der ud af elevatoren, bliver man m\u00f8dt af interaktive installationer, glasgulve og spejle, der skaber utrolige og imponerende optiske illusioner.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA137.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA138.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA139.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA140.jpg\")
\nI ro og orden blev vi indkvarteret p\u00e5 vores v\u00e6relse, og da det stadigv\u00e6k regnede on-off, valgte Steffen og Joanna at blive p\u00e5 hotellet og s\u00f8ge efter en egnet restaurant til vores sidste aften i USA, mens jeg gik en tur for at opleve lidt af de sev\u00e6rdigheder, der l\u00e5 i n\u00e6rheden af hotellet. Ja, faktisk blev det til hele to ture!
\nFra mit v\u00e6relse p\u00e5 hotellet, der l\u00e5 ud til Logan Square, kunne jeg se over p\u00e5 Cathedral of SS. Peter and Paul p\u00e5 den anden side af vejen – en katedral bygget mellem 1846 og 1864. Katedralen er hovedkirken for det romersk – katolske \u00e6rkebisped\u00f8mme i Philadelphia og er samtidig den st\u00f8rste kirke i byen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA141.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA142.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA143.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA144.jpg\")
\nStatuen er placeret neden for de trapper op til museet, der blev ud\u00f8deliggjort i filmen Rocky fra 1976, hvor Rocky Balboa steg op af trapperne. Scenen betragtes som en af \u200b\u200bde mest ikoniske i moderne films historie, og den er siden blevet en metafor for en underdog, der st\u00e5r over for en stor udfordring.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA145.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA146.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA147.jpg\")
\nEfter en pause p\u00e5 en times tid var regnen holdt helt op, og jeg vovede mig derfor igen ud i byen, denne gang sydp\u00e5, hvor jeg ville bes\u00f8ge den lille park Rittenhouse Square.
\nP\u00e5 vejen mod parken passerede jeg Arch Street Presbyterian Church, en historisk kirke, der ligger p\u00e5 – ja, som navnet siger: Arch Street. Kirken er bygget i 1855 i nyklassisk gr\u00e6sk stil, og den var centrum for den presbyterianske kirke gennem det 19. og det 20. \u00e5rhundrede.
\nI dag har kirken tabt sin betydning, og menigheden best\u00e5r af kun 20-30 aktive medlemmer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA148.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA149.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA150.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA151.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA153.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA152.jpg\")
\nEfter at vi havde pakket vores bagage forlod vi hotellet og k\u00f8rte til Independence Visitor Center i midtbyen, hvor vi skulle bes\u00f8ge Liberty Bell og Independence Hall – og det var egentlig disse to sev\u00e6rdigheder, der gjorde, at vi overhovedet havde taget ophold i Philadelphia.
\nMen f\u00f8rst gik vi gennem Independence Visitors Center, hvor vi kunne nyde det flotte maleri, Apprised, p\u00e5 en af v\u00e6ggene. Maleriet, der forestiller en travl dag p\u00e5 det overd\u00e6kkede High Street Marked den 19. september 1787, er malet af David Gordon til minde om USAs forfatning fra 1787-88.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA156.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA155.jpg\")
\nIndependence Hall p\u00e5 den modsatte side af gaden er et nationalt mindesm\u00e6rke i Philadelphia. Bygningen ligger p\u00e5 Chestnut Street mellem 5th og 6th Street, og er mest kendt for at v\u00e6re stedet hvor den amerikanske uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring blev diskuteret og underskrevet – se ovenfor. Bygningen, der er en smuk og velbevaret murstensbygning i gregoriansk stil, blev bygget i perioden fra 1732 til 1753.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA154.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA157.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA158.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA159.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA160.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/2405-USA161.jpg\")
\nNatten mellem l\u00f8rdag og s\u00f8ndag blev brugt i flyet mellem Washington og Reykjavik, hvor den st\u00f8rste oplevelse var, da piloten over radioen fortalte, at vi – lige nu – kunne opleve det flotteste nordlys p\u00e5 h\u00f8jre side af flyet – der hvor jeg sad. Derfor slukkede han lyset i kabinen – og ja, hvilket syn i markante gr\u00f8nne farver.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/2405-USA162.jpg\")
\nEllers var der bare en kort pause i Keflavik, inden de sidste par timers flyvning til K\u00f8benhavn, efterfulgt af en tur med Kombardo-ekspressen “hjem til Aarhus”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"