\nVi k\u00f8rte tidligt hjemmefra, og foran os l\u00e5 500 km, inden vi var fremme i H\u00fclptingsen, hvor vi efter frokost k\u00f8rte til Linden – en bydel i Hannover. Her var vores m\u00e5l var den ber\u00f8mte ‘Scilla-Bl\u00fctenfest auf dem Lindener Berg’, hvor tusindvis af blomstrende Scilla Siberica<\/em> danner et unikt bl\u00e5t t\u00e6ppe af blomster p\u00e5 den nedlagte kirkeg\u00e5rd p\u00e5 Lindener Berg.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen001.jpg\")
Bl\u00e5t t\u00e6ppe af Scilla siberica<\/em> p\u00e5 den nedlagte kirkeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n ‘Bjerget’, der med sine 89 meter er det n\u00e6sth\u00f8jeste naturlige punkt i Hannover, var m\u00e5l for den f\u00f8rste del af vores tur til Linden – med en tur p\u00e5 kirkeg\u00e5rden som omdrejningspunktet. K\u00fcchengarten-Pavillonen set gennem tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n Pavillonen g\u00e5r for at v\u00e6re en af Hannovers arkitektoniske skatte og rummer i dag et udstillingsrum om historien om den tidligere industriby Linden og en permanent udstilling rummer pal\u00e6ontologen Carl Struckmanns fossilsamling.<\/p>\n K\u00fcchengarten-Pavillon, fronten<\/p><\/div>\n Selve pavillonen blev oprindelig opf\u00f8rt i sandsten i forbindelse med oml\u00e6gningen af k\u00f8kkenhaven – formodentlig i 1741, mens kuplen blev tilf\u00f8jet i 1749. Lindener Turm (tv) og Villa Osmers bag blomstrende kirseb\u00e6r (th)<\/p><\/div>\n Fra t\u00e5rnet gik vi forbi Villa Osmers, der er en ejendommelig bygning n\u00e6r toppen af Lindener Berg. Bygningen blev opf\u00f8rt i 1903 til Heinrich Osmers, der var rektor p\u00e5 mellemskolen p\u00e5 Lindener Berg, og bygningen kaldes p\u00e5 grund af sit udseende i folkemunde ‘Lindener Schl\u00f6sschen’. Siden 1978 er bygningen ejet af en lokal tandl\u00e6gefamilie. St. Martinskirche – det tilbagev\u00e6rende t\u00e5rn<\/p><\/div>\n Fra Lindener Berg gik turen videre til bydelen Linden-Limmer. Villa Hermann Stephanus, Davenstedter Stra\u00dfe 4<\/p><\/div>\n Villaen, der er fredet, er bygget i tiden mellem 1865 og 1870, og den ligger i dag klemt inde mellem st\u00f8rre og nyere bygninger. V\u00e5benskjoldet p\u00e5 husfacaden af Villa Stephanus i Gartenstrasse<\/p><\/div>\n Omkring 2010 flyttede politistationen ud, hvorefter bygningen gennemgik en restaurering, s\u00e5ledes at den i dag rummer en r\u00e6kke ejerlejligheder. Gavlmaleri i St\u00e4rkestrasse<\/p><\/div>\n Herefter gik turen tilbage til H\u00fclptingsen til aftensmad og hyggeligt samv\u00e6r i familiens sk\u00f8d.<\/p>\n Mandag, d. 25.3.<\/span> Floden Aue – her mellem H\u00fclptingsen og Burgdorf<\/p><\/div>\n I Marktstrasse bes\u00f8gte vi en del forretninger med damebekl\u00e6dning og faldt i samme gade over over 2 af byens i alt 28 ‘Stolpersteine’. Stenene, der i virkeligheden er sm\u00e5 messingplader p\u00e5 10 gange 10 cm, dokumenterer sk\u00e6bnen for nogle af byens j\u00f8diske borgere under 2. Verdenskrig. Her i Marktstrasse fandt vi stenene ud for nummer 43 – for Henri Steinberg og Jenny Steinberg. Stolpersteine for Henri Steinberg og Jenny Steinberg i Marktstrasse<\/p><\/div>\n Efter at have ford\u00f8jet historien kom vi frem til byens evangelisk-lutherske kirke, St. Pankratiuskirche. Denne kirke er bygget i 1813 i klassicistisk stil p\u00e5 et sted, hvor flere tidligere kirker ogs\u00e5 var bygget – den \u00e6ldste fra det 13. \u00e5rhundrede. Kirken i sig selv er – hverken i det ydre eller i det indre – noget specielt mindev\u00e6rdigt.<\/p>\n St. Pankratiuskirche<\/p><\/div>\n Vi tog b\u00e5de en tur rundt om kirken og kastede et blik indenfor – uden at det kunne fjerne indtrykket af en kedelig lille landsbykirke.<\/p>\n St. Pankratiuskirche – kirkeskibet<\/p><\/div>\n Uden for kirken – p\u00e5 Spittaplatz, byens markedsplads – er der en br\u00f8nd med en skulptur, der forestiller skomageren og sp\u00e5konen Wicken Thies, der levede i den f\u00f8rste halvdel af 1600-tallet. Wicken Thies kom med mange fantastiske forudsigelser, der ogs\u00e5 gik i opfyldelse. Skulptur af Wicken Thies<\/p><\/div>\n Br\u00f8ndens placering midt p\u00e5 pladsen har gennem \u00e5rene delt byens borgere i to grupper; nogle vil have den fjernet, fordi den st\u00e5r i vejen, n\u00e5r der er st\u00f8rre arrangementer p\u00e5 pladsen, mens andre \u00f8nsker, at den bliver st\u00e5ende, hvor den altid har st\u00e5et, fordi den er en gave fra en af byens banker. Lige nu bliver den st\u00e5ende! Skulptur af Karl Johann Philipp Spitta<\/p><\/div>\n Fra Spittapladsen fortsatte vi ind i det middelalderlige omr\u00e5de nord for Marktstrasse, hvor vi fandt mange bindingsv\u00e6rkshuse af \u00e6ldre dato. Stadtsparkasse Burgdorf over for kirken<\/p><\/div>\n N\u00e6sten hele byen blev \u00f8delagt ved denne brand, men flere huse – herunder Ackerb\u00fcrgerhaus Am Brandende 2 – overlevede. I det hele taget var der mange smukke, gamle bindingsv\u00e6rkshuse i omr\u00e5det omkring Am Brandende.<\/p>\n Huse, til venstre Ackerb\u00fcrgerhaus, ved Am Brandende<\/p><\/div>\n P\u00e5 et af husene var der en mindeplade for de to store brande i byen, hhv. i 1648 og den tidligere omtalte i 1809, hvor byen blev mere eller mindre \u00f8delagt og efterf\u00f8lgende genopbygget.<\/p>\n Mindeplade for stedet, hvor branden blev stoppet i 1809<\/p><\/div>\n Efter en kop kaffe med tilh\u00f8rende tysk Torte p\u00e5 Caf\u00e9 Fr\u00e4ulein Louise fortsatte vi vores tur i Stadtpark Burgdorf – og p\u00e5 vejen derhen passerede vi Schloss Burgdorf og Rathaus 2. Schloss Burgdorf<\/p><\/div>\n N\u00e6r slottet ligger Rathaus 2, der blev bygget i 1911 og dengang anvendt som residens og officiel villa for distriktsadministratoren. I dag er bygningen r\u00e5dhus for byen.<\/p>\n Rathaus 2<\/p><\/div>\n Turen i parken gav os lejlighed til at nyde den stille natur og lytte til nogle af de mange fugle, der boede her. Isfuglen, som man ellers reklamerede vidt og bredt med p\u00e5 flere opslagstavler, s\u00e5 vi dog desv\u00e6rre ikke nogen spor af.<\/p>\n En lille s\u00f8 i Stadtpark Burgdorf<\/p><\/div>\n Ellers gik turen tilbage til H\u00fclptingsen ad samme vej, som vi var kommet om formiddagen; langs Aue. Her fik vi set en af de lokale storke, der havde sin rede p\u00e5 den modsatte side af floden.<\/p>\n En stork har lige lettet fra engen ved H\u00fclptingsen<\/p><\/div>\n Eftermiddagen blev brugt p\u00e5 et familiebes\u00f8g i Hemmingen-Westerfeld, hvor der endnu engang stod kaffe og kage p\u00e5 programmet. Tirsdag, d. 26.3.<\/span> Wolfenb\u00fcttels hovedkirke, Beatae Mariae Virginis<\/p><\/div>\n Vores bes\u00f8g i byen startede med en parkering for enden af Kornmarkt, hvorefter vi kiggede ind i byens hovedkirke, Beatae Mariae Virginis, der betragtes som den f\u00f8rste st\u00f8rre protestantiske kirke i verden, bygget i \u00e5rene fra 1608 til 1624. Beatae Mariae Virginis; krypten med nogle af hertugfamiliens kister<\/p><\/div>\n Kirkerummet er meget imponerende, og is\u00e6r pr\u00e6dikestolen, alteret, orglet og et mindesm\u00e6rke for Heinrich II, hans to s\u00f8nner Karl Victor og Philipp Magnus samt hans 2. hustru, Sofie af Polen, er imponerende.<\/p>\n Beatae Mariae Virginis: kirkeskibet med alteret i baggrunden<\/p><\/div>\n Orglet g\u00e5r for at v\u00e6re s\u00e6rligt smukt, og det er sikkert p\u00e5 grund af dette, at kirken er blevet centrum for kirke- og orgelmusik med orgelkoncerter som en del af kirkens faste program. Beatae Mariae Virginis: Orglet<\/p><\/div>\n Heinrich II, der levede fra 1489 til 1568 og var hertug af Brunswick-L\u00fcneburg, regerede fra 1514 og indtil sin d\u00f8d, og han betragtes som den sidste katolske prins i Niedersachsen. Han var gift 2 gange, f\u00f8rst med Maria (1515-1541), hvormed han fik 11 b\u00f8rn, og senere med Sofie af Polen, der ikke sk\u00e6nkede ham nogle arvinger. Derudover havde han en aff\u00e6re med sin hofdame, Eva von Trott, med hvem han fik 7 b\u00f8rn!<\/p>\n Beatae Mariae Virginis: Mindesm\u00e6rke for Heinrich II og 2 af hans s\u00f8nner samt hans 2. hustru<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get i kirken f\u00f8rte vores byrundtur os videre gennem Kornmarkt til en anden af byens centrale markedspladser, Stadtmarkt, hvor byens r\u00e5dhus, der er bygget i 1602, er placeret i pladsens nordvestlige hj\u00f8rne. Det siges, at r\u00e5dhuset oprindelig var en privatbolig med vinbar.<\/p>\n Wolfenb\u00fcttel r\u00e5dhus p\u00e5 Stadtmarkt<\/p><\/div>\n S\u00e5vel r\u00e5dhuset som de \u00f8vrige bygninger rundt om Stadtmarkt fremst\u00e5r som velholdte huse – de fleste meget farvestr\u00e5lende – og med bindingsv\u00e6rk. Bindingsv\u00e6rkhuse p\u00e5 Stadtmarkt (nr. 10 (tv) og nr. 9)<\/p><\/div>\n Og ogs\u00e5 hvor Kanzleistrasse tager sin begyndelse i hj\u00f8rnet af Stadtmarkt finde man velholdte og velbevarede middelalderbygninger.<\/p>\n Bindingsv\u00e6rkhus p\u00e5 hj\u00f8rnet af Stadtmarkt og Kanzleistrasse<\/p><\/div>\n Fra Stadtmarkt fortsatte vi vores tur gennem den ‘travle’ handelsgade, Kanzleistrasse – igen pr\u00e6get af mange smukke bindingsv\u00e6rkshuse, det ene \u00e6ldre end det andet. Lille Venedig<\/p><\/div>\n Klein Venedig er en lidt skjult perle i den gamle bydel – t\u00e6t p\u00e5 Sch\u00fcnemann-m\u00f8<\/span>llen, og det er i dag den eneste rest af kanalsystemet, helt omkranset af huse og godt skjult for den bes\u00f8gende. Kleiner Zimmerhof<\/p><\/div>\n I Kleiner Zimmerhof finder vi ogs\u00e5 byens smalleste hus, der er bygget her i 1751 i en tidligere brandvej, der blev brugt, n\u00e5r der skulle hentes vand i Oker-floden, til br\u00e6ndende bindingsv\u00e6rkhuse. Huset er blot 2,20 meter bredt mod gaden og 3,50 meter mod havesiden, men har alligevel et boligareal p\u00e5 100 m2<\/sup>. Huset blev totalrenoveret i 1994. Byens smalleste hus i Kleiner Zimmerhof<\/p><\/div>\n For enden af Kleiner Zimmerhof g\u00e5r man gennem en undergang og kommer ud p\u00e5 det lille torv Krambuden, der indtil det 17. \u00e5rhundrede var ubebygget og<\/span> et sted, hvor k\u00f8bm\u00e6nd falb\u00f8d deres varer (kram) i<\/span> sm\u00e5 boder<\/span>. F\u00f8rst i l\u00f8bet af det 17. \u00e5rhundrede<\/span> opsod den nuv\u00e6rende bebyggelse af b<\/span><\/span>indingsv\u00e6rkshuse. En del af gaden f\u00f8rer over floden <\/span>Oker.<\/p>\n Krambuden med indgangen til Kleiner Zimmerhof til h\u00f8jre i billedet<\/p><\/div>\n N\u00e6ste stop p\u00e5 vores byrundtur var Schloss Wolfenb\u00fcttel, der i dag er b\u00e5de museum og endvidere rummer et gymnasium. Slottet, der oprindelig var et slot med voldgrav, blev f\u00f8rste gang dokumenteret i 1074, men den f\u00f8rste udgave af slottet blev \u00f8delagt i 1255 af Albrecht II’s h\u00e6r. Schloss Wolfenb\u00fcttel<\/p><\/div>\n Den nuv\u00e6rende udgave af slottet blev opf\u00f8rt i 1553 under hertug Henrik den Yngre. Schloss Wolfenb\u00fcttel – slotsg\u00e5rden<\/p><\/div>\n Fra bes\u00f8get inde i slotsg\u00e5rden vandrede vi tilbage til verdenen udenfor og fulgte voldgraven rundt, indtil vi var p\u00e5 Lessingplatz nord\u00f8st for slottet, en lille gr\u00f8n oase i byen med et par bygninger, der har haft meget stor betydning for Wolfenb\u00fcttel.<\/p>\n Schloss Wolfenb\u00fcttel med lidt voldgrav<\/p><\/div>\n De to bygninger ved Lessingplatz, der er af st\u00f8rst betydning, er Herzog August Bibliothek, der ogs\u00e5 er kendt som Bibliotheca Augusta, samt Lessinghaus. Bibliotheca Augusta – desv\u00e6rre midlertidigt lukket<\/p><\/div>\n Blandt bibliotekets mest v\u00e6rdifulde skrifter er Codex Guelferbytanus 64 Weissenburgensis<\/i>, der er manuskripter af Det Gamle Testamente og evangelierne – dateret til mellem det 5. og 7. \u00e5rhundrede. Ogs\u00e5 den eneste eksisterende kopi af Luthers noter af hans forel\u00e6sninger om salmerne, dateret 1513 findes p\u00e5 biblioteket. Lessinghaus<\/p><\/div>\n Fra Lessinghaus gik vi til B\u00fcrger Museum, hvor vi – ud over at f\u00e5 en intro til byens historie af en af de ansatte – kunne fordybe os i historiske begivenheder i relation til Wolfenb\u00fcttel. Foran museet st\u00e5r en statue af Wilhelm Busch; han boede godt nok aldrig selv i byen, men var ofte p\u00e5 bes\u00f8g hos sin bror og svigerinde, der boede her.<\/p>\n Wilhelm Busch statuen foran B\u00fcrger Museum<\/p><\/div>\n Fra museet gik turen tilbage til byens gamle kvarterer – forbi Leibnizhaus, der er opkaldt efter en anden af byens s\u00f8nner, Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716), der var filosof, matematiker og diplomat. For mig er hans bidrag til matematikken interessant; han introducerede det bin\u00e6re talsystem, men er nok mest kendt for skabelsen af differential- og integralregningen.<\/p>\n Leibnizhaus<\/p><\/div>\n I gaden Grosser Zimmerhof fandt vi Stammhaus W Mast – en familievirksomhed, der blev grundlagt som eddikefabrik i 1878. I dag er det ikke eddike, der produceres, men J\u00e4germeister. I 1922 stoppede produktionen af eddike, og i 1934 opfinder virksomhedens ejer, Curt Mast, urtelik\u00f8ren J\u00e4germeister, der den dag i dag produceres efter en hemmelig opskrift.<\/p>\n Stammhaus W Mast<\/p><\/div>\n Sidste bes\u00f8gspunkt i byen var Krumme Strasse, med de m\u00e5ske flotteste bindingsv\u00e6rkshuse i byen. Dette var tidligere Wolfenb\u00fcttels tvivlsomme kvarter, men en stor indsats fra byens side har gjort gaderne her attraktive.<\/p>\n Huse i Krumme Strasse<\/p><\/div>\n Efter bes\u00f8get her i kvarteret gik turen tilbage til Burgdorf – i fyraftenstrafikken. Lidt langsomt, m\u00e5ske, men vi kom tilbage i god tid inden l\u00e6kker aftensmad, som Ela – s\u00e6dvanen tro – havde tryllet frem p\u00e5 ingen tid. Og aftenen sluttede s\u00e5 i byens biograf, hvor vi s\u00e5 premieren p\u00e5 filmen ‘Eine Million Minuten’ – en tankev\u00e6kkende og absolut sev\u00e6rdig film.<\/p>\n Onsdag, d. 27.3.<\/span> Schl\u00f6\u00dfchen i \u00f8stenden af Franz\u00f6sischer Garten, nu b\u00f8rnehave<\/p><\/div>\n Parken i sig selv var ikke s\u00e5 interessant, men i et hj\u00f8rne af omr\u00e5det ligger Bi-instituttet, der forsker i bier og bistammer. Her s\u00e5 vi mange forskellige typer bikuber – og p\u00e5 grund af det fine vejr, var der en del af bierne, der var p\u00e5 arbejde.<\/p>\n \u00c6ldre landhus ved indgangen til Bi-instituttets have<\/p><\/div>\n Fra parken gik vi videre ad handelsgaden Mauernstrasse – naturligvis med mange interessante bindingsv\u00e6rkshuse, inden vi endte p\u00e5 Markt – torvet – ved det gamle r\u00e5dhus.<\/p>\n \u00c6ldre bindingsv\u00e6rkhuse i Mauernstrasse<\/p><\/div>\n P\u00e5 vores vej kom vi forbi byens kendteste hus, Hoppener Haus, p\u00e5 hj\u00f8rnet af Rundestrasse og Poststrasse. Dette hus er bygget i 1532, og det regnes for det mest storsl\u00e5ede bindingsv\u00e6rkshus i Celle.<\/p>\n Et af Celles \u00e6ldste huse, Hoppener Haus, p\u00e5 hj\u00f8rnet af Rundestrasse og Poststrasse<\/p><\/div>\n Vel fremme ved torvet gik vi lidt rundt og indsnusede stemningen og duften fra de mange boder, der forhandlede is\u00e6r naturens og landbrugets produkter – i alle afskygninger. Celles \u00e6ldste hus fra 1526, Am Heiligen Kreuz 26<\/p><\/div>\n Efter en lille pause i en caf\u00e9 p\u00e5 hj\u00f8rnet af det gamle r\u00e5dhus, i solen forst\u00e5s, kiggede vi inden for i St. Marien-kirken, der l\u00e5 lige om hj\u00f8rnet. St. Marien Kirche – og til h\u00f8jre kirkens alter<\/p><\/div>\n Kirkerummet er stilfuldt indrettet, og kirken har flere gamle skulpturer, billeder og mindesten. I en fyrstelig krypt i kirken ligger flere adelige begravet, og den sidste, der blev sted til hvile her, var den tidligere danske dronning Caroline Mathilde.<\/p>\n Kirkerummet i St. Marien Kirche<\/p><\/div>\n Fra kirken gik turen til slottet, Schloss Celle, hvor ovenn\u00e6vnte Caroline Mathilde – p\u00e5 grund af sin aff\u00e6re med Johann Friedrich Struensee – sad i husarrest fra 1772 til 1775, hvor hun d\u00f8de af skalagensfeber, kun 23 \u00e5r gammel.<\/p>\n St. Marien Kirche bag Bomann Museet – set fra slottet<\/p><\/div>\n Slottet, der n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i skriftlige kilder fra 1315, har v\u00e6ret residens for hertugerne af Braunschweig-L\u00fcneburg i perioden 1378 til 1705, hvor hertugernes enev\u00e6ldige styreform endte med Georg Wilhelms d\u00f8d; slottet mistede herved sin politiske betydning.<\/p>\n Schloss Celle<\/p><\/div>\n Vi missede lige akkurat en rundvisning p\u00e5 slottet og gik derfor i stedet selv rundt, og for os danskere var det naturligvis udstillingen om Caroline Mathilde og hendes liv og levned, der tiltrak sig st\u00f8rst interesse. Udstillingen om Caroline Mathilde: Malerier af Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee<\/p><\/div>\n Dette forhold varede i 2 \u00e5r, indtil hun blev arresteret, \u00e6gteskabet med Christian 7. blev oph\u00e6vet, og hun blev forvist fra Danmark. Hun levede herefter p\u00e5 slottet i Celle i Tyskland til sin d\u00f8d. Karikatur af Kong Christian VII og Caroline Mathilde<\/p><\/div>\n Efter vi havde v\u00e6ret gennem slottets udstillinger, supplerede vi bes\u00f8get med et kig ind i slotsg\u00e5rden; det kunne jo v\u00e6re, at vi havde overset noget, og at der m\u00e5ske alligevel var noget mere, der skulle bes\u00f8ges; det var der s\u00e5 ikke!<\/p>\n Schloss Celle – slotsg\u00e5rden<\/p><\/div>\n Med bes\u00f8get p\u00e5 slottet sang ogs\u00e5 vores dag i Celle p\u00e5 sidste vers, og turen gik tilbage til Burgdorf til endnu en aftens samv\u00e6r med vores v\u00e6rter.<\/p>\n Torsdag, d. 28.3.<\/span> Kort p\u00e5skeferietur til Niedersachsen, Claudias hjemegn, hvor vi bes\u00f8gte forskellige mindre byer. Vores base under turen var H\u00fclptingsen – forstad til Burgdorf, hvor vi var privat indkvarteret hos Ela og Dirk, i \u00f8vrigt som s\u00e5 mange gange f\u00f8r… S\u00f8ndag, d. … L\u00e6s resten
\nOprindelig var kirkeg\u00e5rden en k\u00f8kkenhave, der blev anlagt i 1637 midt under 30-\u00e5rskrigen, og p\u00e5 den ene side tjente den som leverand\u00f8r af mad til Hannovers hof, og p\u00e5 den anden side som barokhave med nytte- og prydplanter og andre dekorative elementer.
\nLige inden for indgangen til kirkeg\u00e5rden ligger K\u00fcchengarten-Pavillon, der er en fredet pavillon og tidligere lysthus, der er bygget i 1741.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen002.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen003.jpg\")
\nEfter turen rundt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden gik vi lidt videre til Lindener Turm, der er en fredet tidligere hollandsk vindm\u00f8lle, som blev bygget p\u00e5 et vagtt\u00e5rn fra middelalderen. Vagtt\u00e5rnet er fra 1392 og blev bygget af kalksten fra et lokalt stenbrud. I 1651 beordrede Georg Wilhelm af Braunschweig-L\u00fcneburg det gamle t\u00e5rn omdannet til en hollandsk vindm\u00f8lle med en roterende overdel, som var moderne p\u00e5 det tidspunkt.
\nT\u00e5rnet indg\u00e5r i dag som en del af en lokal Biergarten.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen004.jpg\")
\nHerefter stod den p\u00e5 kaffe og kage i den lokale kirke, St. Martinskirche, der er den \u00e6ldste evangelisk-lutherske kirke i Linden. Af den oprindelige kirke, der blev bygget i 1200-tallet, og en barok tilbygning fra 1728, st\u00e5r kun t\u00e5rnet tilbage. De \u00f8vrige bygninger blev \u00f8delagt ved luftangrebene p\u00e5 Hannover i 2. Verdenskrig. En ny kirke blev opf\u00f8rt i 1957.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen005.jpg\")
\nHer passerede vi det gamle og nu nedlagte bryghus ved Lindener Marktplatz, hvor man ogs\u00e5 finder Villa Hermann Stephanus, der i virkeligheden er to villaer. Den ene – og den mindste af de to – ligger i nordenden af Lindener Marktplatz p\u00e5 adressen Davenstedter Stra\u00dfe 4.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen006.jpg\")
\nDen st\u00f8rre Villa Stephanus ligger i Gartenstrasse og er bygget omkring \u00e5r 1900 til Lindens borgmester, Richard Stephanus. I 1930’erne m\u00e5tte Stephanus s\u00e6lge sin villa, der blev overtaget af nazisterne og brugt som Gestapo-base, men efter krigen indrettedes bydelens politistation, 9. Revier, i villaen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen007.jpg\")
\nEfter en kop kaffe i en lille, alternativ caf\u00e9 i Limmer Strasse var vores sidste stop St\u00e4rkestrasse, hvor Claudia boede i nogle \u00e5r i sin tidlige ungdom. Her fik vi – p\u00e5 noget, der lignede en legeplads – lejlighed til at betragte nogle flotte gavlmalerier.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/2403-Niedersachsen008.jpg\")
\nEfter morgenmaden stod den p\u00e5 en tur rundt i Burgdorf, der l\u00e5 bare nogle f\u00e5 kilometer fra H\u00fclptingsen, s\u00e5 det blev en tur ind til centrum p\u00e5 g\u00e5ben. Turen f\u00f8rte langs byens flod, Aue, ind til Pferdemarkt og Sch\u00fctzenplatz.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen009.jpg\")
\nHenri Steinberg blev sammen med sin kone Karoline og deres 13-\u00e5rige s\u00f8n Kurt deporteret til Litzmannstadt (Lodz), hvor han d\u00f8de af underern\u00e6ring 6.9.1942. Karoline blev gasset i Auschwitz i 1944, mens s\u00f8nnen Kurt overlevede og blev befriet af de allierede i slutningen af krigen.
\nJenni Steinberg – Henris mor – begik selvmord i Burgdorf i januar 1941.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen010.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen011.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen012.jpg\")
\nWicken er et plattysk ord for profeti og Thies en forkortelse for Matthias.
\nFiguren er fremstillet i bronze og forestiller Wicken Thies med en skomagerhammer i sin venstre h\u00e5nd, mens h\u00f8jre h\u00e5nd peger mod himlen – som om han tolker fremtiden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen014.jpg\")
\nP\u00e5 pladsen findes ogs\u00e5 en skulptur, der forestiller den tyske pr\u00e6st Karl Johann Philipp Spitta, der skrev en del salmer, og som har lagt navn til pladsen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen013.jpg\")
\nOver for kirken l\u00e5 Stadtsparkasse Burgdorf i et smukt, men nyere, bindingsv\u00e6rkhus fra 1911, og p\u00e5 vores vej videre st\u00f8dte vi p\u00e5 pladsen Am Brandende, der har f\u00e5et sit navn, fordi dette var stedet, hvor branden i 1809 blev stoppet og slukket.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen015.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen017.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen016.jpg\")
\nSchloss Burgdorf er bygget som et tofl\u00f8jet slot i barokstil\u00a0 i perioden fra 1642 til 1650, og det har aldrig v\u00e6ret anvendt som slot i egentlig forstand, men det tjente siden 1705 som jagthytte for de lokale hertuger samt konferencested. Mellem 1979 og 1981 blev slottet omfattende renoveret og facaden rekonstrueret, s\u00e5 den fik sit oprindelige udseende.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen018.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen019.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen021.jpg\")
\nOg s\u00e5 stod resten af dagen p\u00e5 endnu en gang med aftensmad og hyggeligt samv\u00e6r i H\u00fclptingsen.<\/p>\n
\nEfter morgenmaden k\u00f8rte vi med Dirk samt Andrea og Wolfgang til Wolfenb\u00fcttel syd for Braunschweig, hvor vi skulle tilbringe de n\u00e6ste timer i en charmerende gammel by – i \u00f8vrigt mens Ela skulle passe sit arbejde.
\nWolfenb\u00fcttel, der i dag har omkring 55000 indbyggere, gennemsk\u00e6res af floden Oker.
\nByen har gennem historien v\u00e6ret en st\u00e6rk garnisonsby og er bla. s\u00e6de for den evangelisk-lutherske kirke i Braunschweig. Endvidere var den i en periode p\u00e5 mere end 300 \u00e5r – fra 1432 til 1753 – residensby for fyrsten i Braunschweig.
\nWolfenb\u00fcttel led meget under 30-\u00e5rskrigen, hvor den danske Kong Christian IV kontrollerede byens f\u00e6stning, men blev forsk\u00e5net i 2. Verdenskrig, da den ikke havde nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig milit\u00e6r betydning i sammenligning med de n\u00e6rved liggende byer, Salzgitter mod \u00f8st (med st\u00e5lv\u00e6rker) og Hildesheim mod nord. Derfor fremst\u00e5r byen ogs\u00e5 i dag med mere end 600 meget velbevarede bindingsv\u00e6rkhuse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen022.jpg\")
\nKirkens historie er t\u00e6t forbundet med hertugerne, der boede p\u00e5 slottet, og i k\u00e6lderen finder man 2 fyrstekrypter, hvor i alt 41 medlemmer af byens hertugfamilier er stedt til hvile.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen026.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen023.jpg\")
\nP\u00e5 en af v\u00e6ggene fandt vi mindesm\u00e6rket for Heinrich II og en del af hans familie.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen024.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen025.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen027.jpg\")
\nI sydenden af markedspladsen finder man nogle af de markante bygninger, som Stadtmark 9 og Stadtmarkt 10, der begge er velbevarede, herskabelige bygninger fra Middelalderen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen029.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen028.jpg\")
\nDet var meget tydeligt, at de fleste huse var meget gamle og velbevarede.
\nFra handelsgaden fortsatte vi til Lille Venedig – Klein Venedig, der er en rest af et kanalsystem, der blev anlagt af hollandske bygherrer i slutningen af det 16. \u00e5rhundrede for at f\u00e5 styr p\u00e5 det sumpede omr\u00e5de i og omkring Wolfenb\u00fcttel.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen030.jpg\")
\nParallelt med kanalen ligger den lille gade Kleiner Zimmerhof, hvis huse alle er gamle h\u00e5ndv\u00e6rkerhuse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen031.jpg\")
\n<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen032.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen033.jpg\")
\nHerefter blev slottet genopbygget i 1283, men igen \u00f8delagt i 1542.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen034.jpg\")
\nI en lang periode – fra 1283 til 1754 – var slottet\/slottene residens for hertugerne af Braunschweig-L\u00fcneburg, og det er i dag det st\u00f8rste bevarede slot i Niedersachsen.
\nVi tog et kig ind i den smukke slotsg\u00e5rd, der slet ikke afspejlede samme pomp\u00f8se udseende som det, vi s\u00e5 fra slotspladsen udenfor.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen035.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen036.jpg\")
\nBibliotheca Augusta er et bibliotek af international betydning p\u00e5 grund af sin samling fra middelalderen og det tidlige moderne Europa. I det 17. \u00e5rhundrede var Bibliotheca Augusta det st\u00f8rste bibliotek nord for Alperne, og biblioteket er et af de \u00e6ldste i verden, der aldrig har lidt tab af sin samling. I dag rummer biblioteket omkring 11.500 manuskripter og 900.000 b\u00f8ger, hvoraf 350.000 blev trykt mellem det 15. og 18. \u00e5rhundrede – af disse er de 3.500 unikke b\u00f8ger, der er skrevet i h\u00e5nden.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen037.jpg\")
\nSkr\u00e5t foran biblioteket ligger Lessinghaus, der fungerede som bolig for Tysklands st\u00f8rste digter, Gotthold Ephraim Lessing, fra 1777 til hans d\u00f8d i 1781. Huset er i dag indrettet som museum og man kan bla. bes\u00f8ge det v\u00e6relse, hvor hans kone d\u00f8de og hvor han senere indrettede sit arbejdsv\u00e6relse og skrev skuespillet ‘Nathan den Vise’ (premiere 1779).
\nEt andet kendt stykke fra hans h\u00e5nd var s\u00f8rgespillet ‘Emilia Galotti’, der havde premiere i 1772.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen038.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen039.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen040-scaled.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen041-scaled.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen042.jpg\")
\nEfter morgenmaden var det igen ud af d\u00f8ren for at bes\u00f8ge en af egnens interessante byer, Celle, og efter en ganske kort k\u00f8retur og en parkering i et P-hus ved Franz\u00f6sischer Garten begyndte vi vores rundtur i byens gamle kerne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen043.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen044.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen045.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen046.jpg\")
\nF\u00f8r vi satte os ned for at nyde en kold drik, bev\u00e6gede vi os lidt rundt i de gamle gader med de interessante huse, og vi s\u00e5 blandt andet Celles \u00e6ldste bevarede hus, Am Heiligen Kreuz 26. Dette hus er bygget i 1526 og er i dag i privat eje.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen047.jpg\")
\nKirken er en evangelisk-luthersk bykirke, som man p\u00e5begyndte opf\u00f8relsen af i 1292.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen049.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen050.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen048.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen051.jpg\")
\nCaroline Mathilde (1751-1775) var gift med sin f\u00e6tter Christian d. 7. i et \u00e6gteskab, der var pr\u00e6get af kongens skiftende sindstilstande (skizofreni?), og hun indledte et forhold til kongens livl\u00e6ge, Johann Struensee i 1770.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen053.jpg\")
\nI udstillingen om Caroline Mathilde p\u00e5 slottet kunne man se en del portr\u00e6tter, dels af hende, dels af de to m\u00e6nd, der var en del af hendes liv. Blandt portr\u00e6tterne er ogs\u00e5 karikaturer.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen054.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/dagsberg.net\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/2403-Niedersachsen052.jpg\")
\nEfter en god morgenmad var det tid til at tage afsked med H\u00fclptingsen for denne gang – og turen gik nu hjemover ad de tyske og danske motorveje til Aarhus.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"