{"id":10054,"date":"2018-10-30T20:10:00","date_gmt":"2018-10-30T20:10:00","guid":{"rendered":"https:\/\/dagsberg.net\/?p=10054"},"modified":"2025-08-24T16:58:46","modified_gmt":"2025-08-24T16:58:46","slug":"kashmir18","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/2018\/10\/30\/kashmir18\/","title":{"rendered":"Kashmir\/Indien, 13.-28.10.18"},"content":{"rendered":"

Tur med efter\u00e5rsrejsegruppen \u2013 og for 2. gang i den tid, vi var medlemmer af gruppen, gik turen til Indien, n\u00e6rmere betegnet til den indiske del af Kashmir.
\nI opl\u00e6gget til turen blev den beskrevet som ‘for de eventyrlystne, der s\u00f8ger autentiske oplevelser og uber\u00f8rt natur \u2013 omr\u00e5der der ikke er overrendt af turister’.
\nOg det var s\u00e5 faktisk ogs\u00e5 det, vi blev udsat for!
\nTuren blev arrangeret af Hans Andresen i samarbejde med en af hans venner, Nazir, der stammer fra Kashmir, og som en gang tidligere havde v\u00e6ret med til at arrangere en tur til Kashmir (i 2008) – f\u00f8r vores tid i gruppen, forst\u00e5s.
\nGruppen bestod i \u00e5r af 14 personer, hvoraf 4 var nye i gruppen.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 13.10.<\/span>
\nDenne l\u00f8rdag stod den p\u00e5 afrejse med Finnair fra Kastrup kl. 13:20, og via Helsingfors gik turen til Delhi, hvor vi landede s\u00f8ndag morgen kl. 05:25, godt tr\u00e6tte.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 14.10.<\/span>
\nNazir havde arrangeret, at vi blev bragt til et hotel i n\u00e6rheden af lufthavnen, hvor vi kunne slappe lidt af og f\u00e5 lidt morgenmad, inden vi igen blev bragt til lufthavnen for at s\u00e6tte os i flyet til vores f\u00f8rste punkt p\u00e5 rejsen, Srinagar, der er sommerhovedstaden og den st\u00f8rste by i Kashmir.
\nI lufthavnen blev vi modtaget af vores guide for de n\u00e6ste dage i Srinagar, Gowher Rah, og herefter gik turen direkte til s\u00f8en Dal Lake, hvor vi i blev fragtet i shikara til vores overnatningssted for de n\u00e6ste n\u00e6tter, 2 husb\u00e5de i Royal Group of Super Deluxe Houseboats<\/a>.
\nDenne tur bragte os gennem en t\u00e6t bebygget del af s\u00f8en, med en del andre b\u00e5de i drift, forretninger p\u00e5 p\u00e6le og private husb\u00e5de. Dal Lake er i en parentes bem\u00e6rket skrumpet en del, og er nu kun en sjettedel af den st\u00f8rrelse, den tidligere havde – og samtidig er den i dag temmelig forurenet. \u00c6rgerligt, og ubehagelige facts.<\/p>\n

\"\"

Shikara, der skal bringe os til vores “hotel”<\/p><\/div>\n

\"\"

Vores husb\u00e5d<\/p><\/div>\n

Her blev vi indkvarteret og havde s\u00e5 resten af dagen til at slappe af, akklimatisere os og tilpasse os tidsforskellen. I \u00f8vrigt var der ikke arrangeret noget for os resten af dagen.
\nI \u00f8vrigt var transportmidlet p\u00e5 Dal Lake de ovenn\u00e6vnte shikaraer, der er en fladbundet b\u00e5d med en stofbaldakin over. B\u00e5den har plads til op til seks personer, og 1-2 chauff\u00f8rer – ofte kl\u00e6dt i den traditionelle kl\u00e6dedragt pheran – st\u00e5r eller sidder bagerst og padler b\u00e5den frem.<\/p>\n

\"\"

Shikara i drift<\/p><\/div>\n

\"\"

Vi passerer den lokale k\u00f8bmand<\/p><\/div>\n


\nMandag, d. 15.10.<\/span>
\nDenne dag var helliget en guidet rundtur i Srinagar med et bes\u00f8g i og ved nogle af byens sev\u00e6rdigheder. Det bet\u00f8d s\u00e5, at vi efter vores morgenmad blev afhentet af nogle shikaraer, der skulle bringe os tilbage p\u00e5 land, hvorefter vi blev samlet op af en minibus og k\u00f8rt rundt til de forskellige steder i byen af interesse for turister.
\nF\u00f8rste stop var Khangah-e-Molla moskeen ved bredden af floden Jhelum i Srinagars gamle bydel.<\/p>\n

\"\"

Bygninger p\u00e5 den anden side af Jhelum – over for Khangah-e-Molla<\/p><\/div>\n

\"\"

Khangah-e-Molla moskeen<\/p><\/div>\n

Khanqah-e-Molla er en af \u200b\u200bde \u00e6ldste muslimske helligdomme, og det er en vigtig religi\u00f8s bygning i Srinagar. Moskeen blev oprindelig bygget under Sultan Sikander i 1395 til minde om sufi-helgenen Mir Syed Ali Hamdan, der opholdt sig i Kashmir og var en af m\u00e6nd, der stod bag udbredelsen af \u200b\u200bislam i Kashmir.<\/p>\n

\"\"

Khangah-e-Molla moskeen<\/p><\/div>\n

\"\"

Khangah-e-Molla moskeen – indgangspartiet<\/p><\/div>\n

\"\"

Khangah-e-Molla moskeen – et kig ind i moskeen<\/p><\/div>\n

Moskeen, der er bygget i tr\u00e6 og dekoreret med papmache, blev \u00f8delagt af en brand i 1480, men genopbygget i 1493. I 1731 blev moskeen igen beskadiget, men herefter genopf\u00f8rt med det nuv\u00e6rende udseende i 1731\/1732. Moskeen siges at indeholde ‘Allahs hemmelighed’.
\nFra moskeen gik vi lidt rundt i gaderne i det gamle Srinagar og indsnusede atmosf\u00e6ren, der var meget anderledes, end vi var vant til. Mest i\u00f8jnefaldende var de gamle – og til dels faldef\u00e6rdige – bygninger, kontraster mellem antikt og moderne og de farverige handlende i deres boder langs vejen.<\/p>\n

\"\"

Fra den gamle bydel i Srinagar<\/p><\/div>\n

Efter at have vandret lidt rundt blev vi samlet op og bragt til en anden af byens vigtige moskeer, Jamia Masjid, der stod f\u00e6rdig i sin oprindelige udgave i 1402.
\nSenere er den dog br\u00e6ndt ned og delvist \u00f8delagt hele 3 gange, og dens nuv\u00e6rende form fik den under kejser Aurangzeb i 1672.<\/p>\n

\"\"

Jamia Masjid, indgangspartier<\/p><\/div>\n

N\u00e5r man st\u00e5r i moskeens g\u00e5rdhave, kan man mod nord\u00f8st se Hari Parbat-bakkekammen med et fort, der er bygget i 1590. P\u00e5 bakken er der endvidere b\u00e5de en hinduistisk og flere muslimske helligdomme.<\/p>\n

\"\"

Jamia Masjid, g\u00e5rdhaven med Hari Parbat Fort i baggrunden<\/p><\/div>\n

Moskeen har en central betydning i det religi\u00f8se-politiske liv i Srinagar, og den er fyldt til sidste plads, hver gang der kaldes til fredagsb\u00f8n.<\/p>\n

\"\"

Jamia Masjid – bedesalen<\/p><\/div>\n

Update:<\/span> Den 28. december 2018 – alts\u00e5 nogle m\u00e5neder efter vi havde bes\u00f8gt moskeen – blev den bestormet af en gruppe unge m\u00e6nd med ISIS-flag. En begivenhed, der naturligvis er blevet ford\u00f8mt af en lang r\u00e6kke organisationer og offentlige personer.<\/em><\/p>\n

Fra Jamia Masjid gik turen videre til endnu en moske, Dargah Hazratbal, der ligger ved vestbredden af den nordlige del af Dal Lake.<\/p>\n

\"\"

Dargah Hazratbal moskeen<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g her gjaldt dog ikke selve moskeen, men omr\u00e5det deromkring med dets mange farvestr\u00e5lende boder, hvor det var muligt at k\u00f8be alt, hvad hjertet beg\u00e6rer. F\u00f8rst og fremmest var der mange stande, der fremstillede og solgte egnsretter, men der var ogs\u00e5 steder med fersk k\u00f8d, bagv\u00e6rk, \u00e6g, levende h\u00f8ns, te, diverse gr\u00f8ntsager og noget s\u00e5 eksotisk som f\u00e5rehjerner.<\/p>\n

\"\"

En mand s\u00e6lger br\u00f8d og f\u00e6rdigretter p\u00e5 markedet<\/p><\/div>\n

\"\"

Handel med gr\u00f8ntsager, bl.a. st\u00e6ngler af lotus, h\u00f8stet i s\u00f8en<\/p><\/div>\n

\"\"

En delikatesse: f\u00e5rehjerner…<\/p><\/div>\n

Det var en forn\u00f8jelse bare at g\u00e5 rundt her mellem de forskellige boder og indsnuse duften, m\u00e6rke stemningen og lytte til stemmerne.
\nN\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet var et bes\u00f8g p\u00e5 en lokal skole, Government Middle School i bydelen Gulab Bagh. Dette var en skole, der var startet som et privat initiativ for at give omr\u00e5dets b\u00f8rn en bedre start p\u00e5 livet.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til skolen – med port af st\u00e5l!<\/p><\/div>\n

For de af os, der var l\u00e6rere, var det et stort skridt tilbage i tiden at se de rammer, skolen havde, men p\u00e5 den anden side var det godt at se og h\u00f8re, at l\u00e6rerne havde alligevel form\u00e5et at stable en skole p\u00e5 benene med de f\u00e5 midler, de havde til r\u00e5dighed. Og kom en elev ikke i skole en dag, s\u00e5 blev de hentet; det var vigtigt for skolen, at b\u00f8rnene fik en basal uddannelse, der kunne v\u00e6re med til at redde dem ud af fattigdommen.<\/p>\n

\"\"

Glade b\u00f8rn i skoleg\u00e5rden<\/p><\/div>\n

\"\"

Undervisning i en drengeklasse<\/p><\/div>\n

\"\"

Et skoleskema<\/p><\/div>\n

Der var b\u00e5de b\u00f8rnehaveklasse – l\u00e6kkert indrettet og med mulighed for at putte de yngste, n\u00e5r dagen blev for lang – og klasselokaler, hvor der var muligheder for at g\u00f8re en forskel for f\u00e5 midler.<\/p>\n

\"\"

B\u00f8rnehaveklasselokalet<\/p><\/div>\n

Efter skolebes\u00f8get spiste vi frokost p\u00e5 en restaurant, der l\u00e5 med udsigt over Jhelum-floden – i et kvarter med store, flotte, gamle og til dels velholdte huse.<\/p>\n

\"\"

Stateligt hus ved Jhelum-floden<\/p><\/div>\n

Med maverne fyldt med l\u00e6kker, lokal mad gik turen videre til haven Nishat Garten, ogs\u00e5 kaldet Nishat Bagh, p\u00e5 \u00f8stsiden af Dal Lake. Haven, der er en af de mest popul\u00e6re turistattraktioner i Srinagar, er designet og anlagt i 1633 af Asaf Khan under Mogul Dynasti, der var et stort rige i Sydasien i perioden fra 1526 til 1760. Riget er kendt som Stormogulen i b\u00f8rnesangen ‘En lille nisse rejste’.<\/p>\n

\"\"

Motiver fra Nishat-haven<\/p><\/div>\n

Haven er p\u00e5virket af persisk arkitektur og er opbygget i 12 terrasser med en vandkanal, der flyder gennem midten af omr\u00e5det. Hver terrasse repr\u00e6senterer et stjernetegn.<\/p>\n

\"\"

Motiv fra Nishat-haven – kanalen i midten<\/p><\/div>\n

\"\"

Motiv fra Nishat-haven: en dam \u00f8verst i haven<\/p><\/div>\n

Og ja, haven var en nydelse at bes\u00f8ge – og i \u00f8vrigt et yndet sted for romantiske par.
\nMed bes\u00f8get her i haven var dagens program til ende, og vi blev bragt tilbage til s\u00f8en, hvor den sidste del at turen tilbage til hotellet – naturligvis – foregik i shikara.
\nEllers stod aftenen bare p\u00e5 hyggeligt samv\u00e6r og en god aftensmad…<\/p>\n

Tirsdag, d. 16.10.<\/span>
\nEfter en meget tidlig morgenmad blev vi bragt i land og k\u00f8rt til Dachigam Nationalpark, der ligger 22 km \u00f8st for Srinagar. Parken, der ligger mellem 1600 og 4200 meter over havets overflade og d\u00e6kker et omr\u00e5de p\u00e5 141 km2<\/sup>, har v\u00e6ret beskyttet omr\u00e5de siden 1910, og det skulle efter sigende v\u00e6re et af de smukkeste steder i Indien.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Dachigam Nationalpark<\/p><\/div>\n

\"\"

Flot natur i parken<\/p><\/div>\n

\"\"

Udkigst\u00e5rn i Dachigam Nationalpark<\/p><\/div>\n

Parken er d\u00e6kket af t\u00e6t skov, og den er bla. kendt som levested for den meget sj\u00e6ldne Kashmir-hjort (Hanglu hanglu<\/em>), b\u00e5de sorte og brune bj\u00f8rne samt sneleopard. Men selv om vi brugte meget lang tid p\u00e5 at st\u00e5 stille og vente p\u00e5 dyrene, blev der ikke set nogle dyr p\u00e5 vores tur rundt i parken.<\/p>\n

\"\"

De eneste tegn p\u00e5 dyr vi s\u00e5 i Dachigam Nationalpark<\/p><\/div>\n

Fra parken k\u00f8rte vi tilbage til Dal Lake, hvor vi skulle p\u00e5 en l\u00e6ngere tur i shikara – og s\u00e5 ellers bare nyde s\u00f8ens sk\u00f8nhed, hensl\u00e6ngt i b\u00e5den. Vores tur bragte os f\u00f8rst forbi den idylliske \u00f8 Char Chinar, der er ogs\u00e5 er kendt som S\u00f8lv\u00f8en. P\u00e5 \u00f8en vokser Kinar-tr\u00e6er (Platanus orientalis<\/em>), der er et vigtigt tr\u00e6 i regionen, hvilket vi gerne ville have kigget lidt n\u00e6rmere p\u00e5, men da \u00f8en i disse dage var kulisse for en spillefilm, som man var i gang med at optage – kunne vi ikke g\u00e5 overalt og ikke m\u00e5tte fotografere…<\/p>\n

\"\"

\u00d8en Char Chinar – kendt som S\u00f8lv\u00f8en<\/p><\/div>\n

Efter en kort pause p\u00e5 \u00f8en blev vi fragtet videre i adstadigt tempo p\u00e5 s\u00f8en, forbi fiskere i deres sm\u00e5 b\u00e5de og folk, der h\u00f8stede st\u00e6nglerne fra lotusplanterne til at s\u00e6lge p\u00e5 markedet. Vi kom under Nishat Suth vejen, der var anlagt p\u00e5 en d\u00e6mning over s\u00f8en og forbi Guld\u00f8en (i det fjerne) til omr\u00e5det omkring Dargah Hazratbal-moskeen, hvor vi i \u00f8vrigt var p\u00e5 et kort bes\u00f8g i g\u00e5r.<\/p>\n

\"\"

Fisker p\u00e5 Dal Lake<\/p><\/div>\n

\"\"

S\u00e5 skal vi under Nishat Suth vejen<\/p><\/div>\n

\"\"

Kvinde der h\u00f8ster lotusst\u00e6ngler<\/p><\/div>\n

\"\"

Guld\u00f8en i det fjerne<\/p><\/div>\n

Lige syd for moskeen l\u00e5 en lille bebyggelse med primitive huse, hvor en gruppe af Srinagars fattigste indbyggere havde fundet et tilholdssted – idyllisk at se p\u00e5, men n\u00e6ppe s\u00e5 sjovt at skulle bo der.<\/p>\n

\"\"

Bebyggelse ved s\u00f8bredden<\/p><\/div>\n

Her vandrede vi s\u00e5 rundt i gaderne og betragtede hverdagslivet. Ud over at se de maleriske huse, m\u00f8dte vi ogs\u00e5 folk, der spillede rugby, b\u00e5de i gaderne og p\u00e5 en grusplads.<\/p>\n

\"\"

Milj\u00f8 ved s\u00f8bredden<\/p><\/div>\n

Mange i dette kvarter fremstillede broderede t\u00e6pper og duge – og de hang mange steder til t\u00f8rre p\u00e5 stakitter og i hegn, og samtidig m\u00f8dte vi folk, der fremstillede tr\u00e6kul ved at afbr\u00e6nde tr\u00e6 i gaderne.<\/p>\n

\"\"

Broderet t\u00e6ppe h\u00e6nger til t\u00f8rre p\u00e5 hegnet<\/p><\/div>\n

\"\"

Der fremstilles tr\u00e6kul i gaden<\/p><\/div>\n

Alt i alt en folklore, vi ellers ikke har v\u00e6ret s\u00e5 bekendt med.
\nEfter turen rundt i gaderne s\u00f8gte vi tilbage til vores b\u00e5de, og turen tilbage til vores husb\u00e5de kunne begynde. Turen gik gennem de flydende haver, sm\u00e5\u00f8er, sm\u00e5 kanaler, fiskepladser og langs idylliske huse.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej gennem en af de sm\u00e5 kanaler<\/p><\/div>\n

Undervejs p\u00e5 denne tur – p\u00e5 den sidste del af turen – fornemmede vi en vis nerv\u00f8sitet blandt folk p\u00e5 land; der var en del l\u00f8ben og r\u00e5ben, og selv vores ‘chauff\u00f8rer’ satte tempoet op for at bringe os hurtigere tilbage. Samtidig bildte vi os ind, at vi kunne lugte gas, m\u00e5ske t\u00e5regas, s\u00e5 lige nu f\u00f8ltes det ikke s\u00e5 trygt at v\u00e6re her.<\/p>\n

\"\"

Lille bro over en af kanalerne<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 husb\u00e5den fors\u00f8gte man at berolige os: Der var netop i dag valg i regionen – s\u00e5 m\u00e5ske var det den stemning, vi havde m\u00e6rket…
\nHerefter stod den ellers bare p\u00e5 hygge og aftensmad – samt bes\u00f8g af nogle s\u00e6lgere p\u00e5 b\u00e5den, der gerne ville s\u00e6lge hals- og armk\u00e6der med safirer, t\u00f8rkl\u00e6der af kashmiruld, krydderier som safran og lignende. Der blev vist gjort en god handel fra flere sider.<\/p>\n

Onsdag, d. 17.10.<\/span>
\nEfter nogle dages ophold i Srinagar – og is\u00e6r ved\/p\u00e5 den sk\u00f8nne Dal Lake – var det efter morgenmaden tid til at komme videre p\u00e5 rejsen. Alts\u00e5 blev kufferterne pakket, og vi begav os p\u00e5 vores sidste tur i shikaraer tilbage til bredden og byen, hvor vi blev sat af og skiftede b\u00e5dene ud med tre jeeps.<\/p>\n

\"\"

Shikara p\u00e5 vandet<\/p><\/div>\n

\"\"

Kvinde i shikara p\u00e5 vej til markedet<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 gik det en lille times k\u00f8rsel nordp\u00e5 til vores n\u00e6ste destination, Sonamarg – engen eller dalen af guld. I Sonamarg, der har haft en stor historisk betydning som en port p\u00e5 den gamle silkevej, der forbinder Kashmir med Tibet, skulle vi bo nogle n\u00e6tter p\u00e5 Nazirs hotel, Rah Villas<\/a>, der er beliggende n\u00e6r den lidt st\u00f8rre by Rezan i dalen.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej op gennem dalen mod Sonamarg<\/p><\/div>\n

\"\"

M\u00e5let for k\u00f8returen: hotel Rah Villas<\/p><\/div>\n

Hotellet er sk\u00f8nt beliggende i udkanten af byen og t\u00e6t ved b\u00e5de skov, bjerge og p\u00e5 sydsiden af floden Sind.
\nVi blev indkvarteret in nogle flotte v\u00e6relser og fik lidt frokost, inden det blev til en vandretur i byen. Ad smalle stier og i skel mellem markerne gik vi gennem ‘byen’ og betragtede de i nogen tilf\u00e6lde brogede huse – i andre tilf\u00e6lde gr\u00e5 bygninger, hvor lokalbefolkningen holdt til og levede et ret simpelt liv.<\/p>\n

\"\"

Et af byens mere farvestr\u00e5lende huse<\/p><\/div>\n

\"\"

Et lidt mere simpelt hus i udseendet<\/p><\/div>\n

Meget m\u00e6rkeligt var det, at b\u00f8nderne placerede deres h\u00f8 h\u00f8jt oppe i tr\u00e6erne – hvilket i f\u00f8rste omgang ikke gav mening for os. Men forklaringen var enkel nok: K\u00f8erne, der gik l\u00f8st omkring \u00e5ret rundt, m\u00e5tte ikke spise h\u00f8et, n\u00e5r der var gr\u00e6s nok p\u00e5 jorden, men n\u00e5r vinteren kom med flere meter sne, kunne de n\u00e5 h\u00f8et, og b\u00f8nderne beh\u00f8vede derfor ikke fodre dem yderligere. Egentlig en smart anordning!<\/p>\n

\"\"

H\u00f8et gemt oppe i toppen af tr\u00e6erne<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vores tur m\u00f8dte vi en bonde i den traditionelle kl\u00e6dedragt pheran uden for sit hus, og han b\u00f8d os indenfor. Han levede sammen med sin familie i huset, der havde to rum: et k\u00f8kken-alrum og et kammer, hvor hele familien sov. Det var det. Alligevel var de glade og viste stolt deres hus frem for os.<\/p>\n

\"\"

En bonde i phelan og hans s\u00f8n byder os indenfor…<\/p><\/div>\n

Vores guide, Gowher Rah, demonstrerede flere af k\u00f8kkenredskaberne, mens konen i huset – siddende p\u00e5 gulvet i et hj\u00f8rne – svarede p\u00e5 hans sp\u00f8rgsm\u00e5l…<\/p>\n

\"\"

K\u00f8kkenudstyr som kunne g\u00f8re enhver husmoder (eller -fader) misundelig<\/p><\/div>\n

\"\"

Vandpibe – og moderen i hj\u00f8rnet<\/p><\/div>\n

Herefter gik vi videre igennem byen, hvor billedet hele tiden var det samme. Glade mennesker i sp\u00e6ndende huse – men en spartansk levevis.<\/p>\n

\"\"

Endnu et farvestr\u00e5lende hus i byen<\/p><\/div>\n

N\u00e6sten hjemme p\u00e5 hotellet passerede vi byens moske, der var en primitiv bygning uden de store dikkedarer, som vi ellers har v\u00e6ret vant til ved muslimernes helligdomme. Men dens funktion var jo heller ikke at se godt ud!<\/p>\n

\"\"

Byens moske – med et knap s\u00e5 prangende udseende<\/p><\/div>\n

Herefter var dagens tur til ende og vi kunne sl\u00e5 os ned p\u00e5 hotellet til kl\u00e6kker mad, inden vi kunne g\u00e5 til ro – sp\u00e6ndt p\u00e5, hvad morgendagen ville bringe.<\/p>\n

Torsdag, d. 18.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden stod den p\u00e5 en heldagstur op i bakkerne og skovene syd for Rezan. Alts\u00e5 blev vi udstyret med madpakker fra hotellet, og af sted gik det ad sm\u00e5 stier op i de stejle bakker, hvor det var n\u00f8dvendigt med en del pauser undervejs, og hvor det – selv i vores terr\u00e6ng\u00e5ende travesko – var sv\u00e6rt at st\u00e5 fast. Stor var overraskelsen derfor, da en enkelt mand og en del kvinder i klipklapper kom os i m\u00f8de – b\u00e6rende p\u00e5 st\u00f8rre eller mindre knipper af grene eller s\u00e6kke med tr\u00e6 eller tr\u00e6kul p\u00e5 hovedet – i h\u00f8jt tempo ned ad skr\u00e6nterne.<\/p>\n

\"\"

… der b\u00e6res tr\u00e6 og grene fra skoven til byen<\/p><\/div>\n

Vi bev\u00e6gede os gennem skoven, hvor der tilsyneladende foregik ting, som ikke var helt i overensstemmelse med regler og love. Der var meget ryddeligt i skovbunden, hvor byens beboere \u00e5benlyst havde samlet al tr\u00e6 – st\u00f8rre som mindre grene, der har kunnet bruges som br\u00e6nde – og bragt det hjem til byen.
\nVi opdagede en r\u00e6kke m\u00e6nd, der var i gang med at opsk\u00e6re et f\u00e6ldet tr\u00e6 og sk\u00e6re det op i mindre stykker. Da vi ville tage billeder, blev vi stoppet og m\u00e5tte i stede fotografere deres leder i et helt andet perspektiv, hvor man ikke kunne se (og dokumentere) tr\u00e6f\u00e6ldningen.
\nEndelig s\u00e5 vi en r\u00e6kke b\u00e5l rundt omkring i skoven, hvor kvinder var i gang med at fremstille tr\u00e6kul – nok heller ikke helt efter reglerne.<\/p>\n

\"\"

Br\u00e6nding af tr\u00e6kul<\/p><\/div>\n

\"\"

… og pakning af tr\u00e6kullet<\/p><\/div>\n

Efter vores vandring i skoven fandt vi en solbeskinnet plads, hvor vi kunne nyde vores medbragte frokostpakker p\u00e5 en n\u00e6sten bar klippe, hvor vi var mere eller mindre omgivet af sultne ravne.<\/p>\n

\"\"

Et par ravne fulgte os, mens vi spiste frokost i det gr\u00f8nne<\/p><\/div>\n

Dern\u00e6st vandrede vi ned mod Sind-floden og landsbyen Kullan, hvor vi – f\u00f8r vi passerede over floden – bes\u00f8gte endnu en lokal familie i deres hus. Familien ejede en primitiv vandm\u00f8lle, der fik sin energi fra en lille, men vandrig b\u00e6k, der fl\u00f8d forbi deres hus, og deres indt\u00e6gt var baseret p\u00e5 maling af korn for landsbyens beboere.<\/p>\n

\"\"

Familieejet vandm\u00f8lle i Kullan<\/p><\/div>\n

Konen i huset havde – da vi bes\u00f8gte familien – bes\u00f8g af sine to s\u00f8stre fra Delhi, og vi fik taget nogle flotte billeder af vores bes\u00f8g.<\/p>\n

\"\"

To generationer i huset i Kullan: mor og datter<\/p><\/div>\n

\"\"

– og endnu to d\u00f8tre og et barnebarn – p\u00e5 bes\u00f8g fra Delhi<\/p><\/div>\n

Herfra gik det over p\u00e5 nordsiden af Sind-floden, hvor nogle landm\u00e6nd havde lagt valn\u00f8dder til t\u00f8rre i solen. Det blev til et indk\u00f8b af de l\u00e6kre n\u00f8dder fra vores side – for sm\u00e5 penge forst\u00e5s.<\/p>\n

\"\"

Sind-floden. Ikke meget vand, men det var ogs\u00e5 uden for s\u00e6sonen<\/p><\/div>\n

\"\"

Valn\u00f8dder ligger til t\u00f8rre og er klar til pakning i s\u00e6kke<\/p><\/div>\n

\"\"

Det er ogs\u00e5 muligt for os turister at k\u00f8be lidt valn\u00f8dder<\/p><\/div>\n

Videre gik turen gennem Kullan og videre gennem en hovedgade tilbage til hotellet.<\/p>\n

\"\"

Hovedgaden i Sonamarg<\/p><\/div>\n

Endelig kom vi tilbage til vores hotel, hvor der var lejlighed til at slappe lidt af inden aftensmaden og dagens overraskelse, arrangeret af hotellets ejer, Nazir: et lille 3 mands orkester, der underholdt os med nogle af sufiernes vemodige sange.<\/p>\n

\"\"

Tre troubadourer underholder med sufi-sange<\/p><\/div>\n

Sufisme defineres som oftest som Islams mysticisme, og har derfor is\u00e6r sin udbredelse i arabiske og mellem\u00f8stlige lande. Mange anser sufismen som meget \u00e6ldre end islam og knyttet til de universelle mystiske idealer om visdom og renhed og m\u00e5ske stammende helt tilbage fra de \u00e6gyptiske mysterier.<\/em>
\nEfter underholdningen og et par kopper kusmi te – en traditionel sort te fra Kahsmir blandet med krydderier – fortrak vi til vores v\u00e6relser for at v\u00e6re friske til morgendagens udfordringer…<\/p>\n

Fredag, d. 19.10.<\/span>
\nDagens program var en heldagstur til Thajiwas gletsjeren, s\u00e5 efter morgenmaden blev vi i\u00a0 jeeps transporteret til ‘The Golden Meadow’, hvor vi blev sat af ved hotel Sunshine.<\/p>\n

\"\"

Hotel Sunshine Sonamarg<\/p><\/div>\n

Herfra ventede der os en lang tur op gennem vildt terr\u00e6n til gletsjeren.
\nDet var ret popul\u00e6rt at skulle tage turen op til gletsjeren, og for f\u00f8rste gang p\u00e5 vores tur her til Kashmir s\u00e5 vi turister i lidt st\u00f8rre m\u00e6ngder. Nogle vandrede som os gennem landskabet ad stenede veje, mens andre valgte at tage turen p\u00e5 hesteryg.<\/p>\n

\"\"

Et kig op mod bjergene ved gletsjeren<\/p><\/div>\n

Thajiwas gletsjeren, der <\/em>ligger i 3000 meters h\u00f8jde, og ofte omtales som ‘Kashmirs skjulte juvel’, er en af de prim\u00e6re attraktioner i Sonamarg. Den ligger smukt hen – fyldt med frodige gr\u00f8nne enge og skyh\u00f8je snekl\u00e6dte bjerge – og det er et malerisk sted, der er ber\u00f8mt blandt vandrere og eventyrlystne.<\/em><\/p>\n

\"\"

JKTDC, Sonamarg Club<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den f\u00f8rste del af turen var der fint anlagte veje at f\u00f8lge, men efter at vi havde passeret JKTDC, Sonamarg Club, hvor man i \u00f8vrigt kunne v\u00e6lge at overnatte, samt nogle hytter, hvor de lokale hyrder kunne s\u00f8ge i l\u00e6 for vejr og vind, n\u00e5r de var ude at passe dyrene, blev kvaliteten af stierne ringere og ringere. Flere steder passerede vi over broer, der var mere eller mindre skyllet v\u00e6k af flodernes vand, lige som vi et sted m\u00e5tte over et vandl\u00f8b balancerende p\u00e5 en enkelt tr\u00e6stamme.<\/p>\n

\"\"

En temmelig \u00f8delagt bro krydses med forsigtighed<\/p><\/div>\n

\"\"

… og endnu en bro<\/p><\/div>\n

Man landskabet, isen og sneen var hele turen v\u00e6rd, og fremme ved kanten af gletsjeren ankom vi til en hel teltlejr med muligheder for at f\u00e5 lidt at spise, og hvor de ridende turister kunne aflevere deres heste, hvis de \u00f8nskede at g\u00e5 tilbage. Vi kunne sikkert ogs\u00e5 have spist der – men det undlod vi.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er kanten af gletsjeren n\u00e5et<\/p><\/div>\n

\"\"

Teltlejr ved kanten af gletsjeren<\/p><\/div>\n

I stedet slog vi os ned n\u00e6r hyrdernes sm\u00e5 hytter og deres lille og primitive moske og spiste vores medbragte madpakker, som vi havde f\u00e5et udleveret p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

\"\"

En af hyrdernes sm\u00e5 hytter af kampesten<\/p><\/div>\n

\"\"

Lille moske til hyrderne – t\u00e6t ved gletsjeren<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 var det ellers bare at bev\u00e6ge sig tilbage til bilerne, hvor vi undervejs havde et flot vue ud over Sonamarg og vejen, som vi i morgen skulle k\u00f8re videre ad i retning Kargil.<\/p>\n

\"\"

Et blik ud over Sonamarg-dalen<\/p><\/div>\n

Men godt tr\u00e6tte n\u00e5ede vi tilbage til bilerne, der transporterede os tilbage til hotellet, hvor vi kunne hvile ud resten af eftermiddagen – indtil vi skulle v\u00e6re klar til aftensmad.
\nOg ‘hvile ud’ skulle man tage helt bogstaveligt: turen fra P-pladsen til gletsjeren og retur var p\u00e5 13 kilometer gennem til dels uvejsomt terr\u00e6n.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 20.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden blev vi fordelt i 3 jeeps og gjorde klar til opstigningen til Zojila-passet, som vi skulle op over p\u00e5 vejen til vores n\u00e6ste stop i Kargil.
\nInden vi n\u00e5ede passet skulle vi dog snegle os gennem nogle mindre bebyggelser, hvor trafikken stuvede sig noget sammen, og der blev derfor tid til at fotografere. Under et af vores stop fangede mine \u00f8jne en plakat, der hang p\u00e5 en gitterport – en plakat, som jeg genkendte hjemmefra: De 17 verdensm\u00e5l. Her havde plakaten dog kun 14 m\u00e5l – og den var tilpasset indiske forhold.<\/p>\n

\"\"

Plakat med Indiens 14 verdensm\u00e5l<\/p><\/div>\n

Vi skyndte os videre – s\u00e5 hurtigt det var muligt for andre trafikanter og is\u00e6r lastbiler – mod passet, der samtidig markerer gr\u00e6nsen til Ladakh. Vejen var utrolig flot, men mange gange k\u00f8rte vi p\u00e5 en afsats, hvor man til h\u00f8jre for vejen kunne se afgrunden flere hundrede meter ned, s\u00e5 det var lidt med hjertet oppe i halsen, at vi bev\u00e6gede os fremad – tak til vores dygtige chauff\u00f8r! Landskaberne var meget varierede med r\u00e5 bjerge i forskellige farver afvekslende med sne, og efter nogle timer n\u00e5ede vi passet.<\/p>\n

\"\"

Vejen til Zojila-passet<\/p><\/div>\n

\"\"

Vejen var trang og til tider overfyldt<\/p><\/div>\n

Zoji La er det n\u00e6sth\u00f8jeste pas p\u00e5 National Highway 1, der l\u00f8ber mellem byerne Srinagar i Kashmirdalen og Leh i Ladakh, og i passet er man i 3528 meters h\u00f8jde. Passet er normalt lukket p\u00e5 grund af sne hele vinteren, og oktober er ofte sidste chance for at passere, inden vinteren stunder til.<\/em><\/p>\n

\"\"

Zojila-passet er n\u00e5et. Nu k\u00f8rer vi ind i Ladakh<\/p><\/div>\n

Vi gjorde ikke stop i selve passet, men fortsatte – efter en pause, hvor vi n\u00f8d den flotte udsigt og den friske, kolde luft – yderligere nogle kilometer til et check point i Mina Marg, det n\u00e6stkoldeste sted p\u00e5 jorden, der er beboet, hvor vi blev registreret og fik lov til at forts\u00e6tte vores rejse.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi n\u00e5et til Mina Marg, hvor vi skal have tilladelse til at k\u00f8re videre<\/p><\/div>\n

\"\"

Mina Marg: Biler der venter p\u00e5 k\u00f8rselstilladelse<\/p><\/div>\n

De indiske myndigheder er ekstra opm\u00e6rksomme i dette omr\u00e5de, fordi vi her er t\u00e6t p\u00e5 gr\u00e6nsen til Pakistan, og at der – som bekendt – ofte er gr\u00e6nsestridigheder de to lande imellem. S\u00e5 selv om omgivelserne – hovedsagelig golde bjerge – synes at v\u00e6re ug\u00e6stfrie, s\u00e5 tog man ingen chancer.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over bjergene p\u00e5 ved Mina Marg<\/p><\/div>\n

\"\"

Flere bjerge ved Mina Marg<\/p><\/div>\n

Vores tur fortsatte ad veje, der som oftest havde en tvivlsom kvalitet, hullede, uden asfalt og med store sten og klippestykker som indbyggede forhindringer, og visse steder havde man fornemmelsen af, at de var kl\u00e6bet p\u00e5 klippesiderne med flere hundrede meters afgrund til h\u00f8jre eller venstre for os. Men landskabet var flot og overraskende afvekslende, og bebyggelserne sparsomme og primitive.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej mod Kargil i Ladakh<\/p><\/div>\n

\"\"

Bjerge, dale og floder – og s\u00e5 ellers intet<\/p><\/div>\n

F\u00f8r vi n\u00e5ede til Kargil by, gjorde vi holdt ved et sted, hvor inderne havde bygget en stor, h\u00f8j og kraftig stenmur til beskyttelse af vejen. Vi var blot et par kilometer fra pakistansk territorium, og f\u00f8r muren blev bygget, kunne pakistanerne beskyde biler, der k\u00f8rte p\u00e5 vejen. Dette forhindrede vejen mere eller mindre nu.<\/p>\n

\"\"

Mur bygget langs National Highway 1 for at beskytte mod angreb fra Pakistan<\/p><\/div>\n

\"\"

Et skudhul i muren – skudt fra Pakistan i horisonten<\/p><\/div>\n

N\u00e5, men vi kom da levende frem – uden at miste nogle biler – til vores hotel i Kargil, der historisk set er kendt for Kargilkrigen fra maj til juni i 1999 mellem den pakistanske h\u00e6r og kashmirske guerillastyrker p\u00e5 den ene side og den indiske h\u00e6r p\u00e5 den anden side. En krig, der blev vundet af inderne.
\nVores hotel, Hotel The Kargil<\/a>, l\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 byens centrum, og efter at vi havde pakket ud og f\u00e5et os installeret i vores v\u00e6relser, sagde vi farvel til Gowher Rah, der ikke havde licens til at guide os p\u00e5 resten af turen. I stedet blev vi introduceret til hotellet og dets faciliteter, herunder beskyttelsesrummene p\u00e5 hotellets omr\u00e5de. Lidt skr\u00e6mmende.<\/p>\n

\"\"

Hotel The Kargil<\/p><\/div>\n

\"\"

Beskyttelsesrum i forbindelse med Hotel The Kargil<\/p><\/div>\n

Efterf\u00f8lgende gik vi en tur ud i byen og m\u00e6rkede stemningen og atmosf\u00e6ren i en helt almindelig by i indisk Himalaya. Indtrykkene fra denne tur var f\u00f8rst og fremmeste, at vi var landet i en driftig by.<\/p>\n

\"\"

Internetforretning og parabol i Kargils hovedgade<\/p><\/div>\n

Overalt var der handlende i deres boder, hvor man kunne k\u00f8be frugt og gr\u00f8nt samt br\u00f8d og andre bearbejdede madvarer, og der var et v\u00e6ld af mindre h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomheder, hvor der i en slags \u00e5bne v\u00e6rksteder blev forarbejdet metal, tr\u00e6 og stof.<\/p>\n

\"\"

En t\u00f8mmerhandel<\/p><\/div>\n

\"\"

En s\u00e6lger p\u00e5 markedet med friskstegte kyllingevinger<\/p><\/div>\n

Desuden blev der bygget en del og anlagt veje, s\u00e5 byen kunne ekspandere – ogs\u00e5 op ad bjergsiderne. Vi m\u00e6rkede en udpr\u00e6get positiv og optimistisk stemning og oplevede folk, der var \u00e5bne og venlige.<\/p>\n

\"\"

Der bygges terrasser, der skal sikre en nylagt vej<\/p><\/div>\n

Vi fik ogs\u00e5 nogle nogle synsindtryk, som vi ellers ikke var s\u00e5 vant til – som f.eks. n\u00e5r slagteren reklamerede med gede- og f\u00e5rek\u00f8d ved at placere et hoved af en v\u00e6dder i en kurv uden for forretningen. Og noget at det vi brugte tid p\u00e5 at betragte var, hvordan de fors\u00f8lvede deres gryder, pander og fade – ved h\u00e5ndkraft, forst\u00e5s!<\/p>\n

\"\"

En arbejder i gang med at fors\u00f8lve kobberfade<\/p><\/div>\n

Alt i alt var Kargil en by, hvor man \u00f8jensynligt lagde mere v\u00e6gt p\u00e5 det funktionelle end det \u00e6stetiske. Husene virkede uf\u00e6rdige og mange gange mere eller mindre forfaldne, s\u00e5 de kunne godt tr\u00e6nge til en make-over, men alligevel kunne de rumme en hel virksomhed, forretning eller v\u00e6re bo- og opholdssted for flere familier.<\/p>\n

\"\"

Ikke alle huse er lige velholdte<\/p><\/div>\n

\"\"

Man m\u00f8des og vasker t\u00f8j ved byens br\u00f8nd<\/p><\/div>\n

Efter vores tur rundt i byen endte vi p\u00e5 hotellet til aftensmad og hyggeligt samv\u00e6r med de andre i gruppen, inden vi kunne g\u00e5 til ro til en enkelt overnatning, inden det i morgen tidlig gik videre \u00f8stp\u00e5…<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 21.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden var det ud p\u00e5 landevejen igen, og i dag havde vi ca. 150 km i bjergene foran os – dog med et par interessante stop undervejs. S\u00e5ledes havde vi ikke k\u00f8rt mere end 36 km (og ca. en time) f\u00f8r vi n\u00e5ede vores f\u00f8rste stop, Mulbekh klostret – ogs\u00e5 ben\u00e6vnt Mulbekh Gompa.<\/p>\n

\"\"

Mulbekh: klippen ved klostret og en lokal kvinde, vi m\u00f8dte<\/p><\/div>\n

\"\"

Mulbekh Gompa med klippen med Buddhaen bagved<\/p><\/div>\n

Neden for klippen bes\u00f8gte og betragtede vi den 9 meter h\u00f8je statue af Maitreya Buddha, som er sk\u00e5ret ud af klippen i det 8. \u00e5rhundrede. Foran selve statuen er klostrets to hovedbedesale prydet med farverige bedeflag, bedehjul og andre religi\u00f8se artefakter.<\/p>\n

\"\"

Statuen af Maitreya Buddha<\/p><\/div>\n

\"\"

Offerklude neden for statuen af Maitreya Buddha<\/p><\/div>\n

Efter at have bes\u00f8gt klostret gik vi en tur rundt om klippen og s\u00e5 p\u00e5 en gammel helleristning,\u00a0 Mulbekh Chamba, der g\u00e5r tilbage til det 7. eller 8. \u00e5rhundrede og viser en figur af Maitreya Buddha og andre buddhistiske guddomme. Man mener, at denne helleristninger en af \u200b\u200bLadakhs \u00e6ldste overlevende buddhistiske udsmykninger.<\/p>\n

\"\"

Den gamle helleristning,\u00a0 Mulbekh Chamba<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i og ved klostret fandt vi et stille sted, hvor vi slog os ned i en lille caf\u00e9 i vejkanten, hvor vi n\u00f8d en kop kaffe i det fine vejr.
\nEfter pausen her gik turen videre \u00f8stp\u00e5 til Lamayuru, hvor vi undervejs passerede to markante pas, Namik La (Namikala) med en h\u00f8jde p\u00e5 3700 meter, og derefter Fotu La (Fatula), der med sine 4108 meter er det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 vejen fra Srinagar til Leh.
\nDermed overg\u00e5r Fotu La ber\u00f8mte Zoji La, som vi passerede i g\u00e5r p\u00e5 vej til Kargil.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er vi n\u00e5et til Namik La (Namikala), h\u00f8jde: 3700 meter<\/p><\/div>\n

\"\"

Bjerglandskabet mellem Namik La og Fotu La<\/p><\/div>\n

\"\"

Endnu et pas er n\u00e5et, Fotu La (Fatula), h\u00f8jde: 4108 meter<\/p><\/div>\n

\"\"

Stiltet, der angiver Fotu La – og en hel masse flag…<\/p><\/div>\n

I \u00f8vrigt havde landskabet skiftet karakter efter vi havde forladt Kargil, og vi s\u00e5 nu bjerge med mere bl\u00f8de former end tidligere – af og til suppleret af omr\u00e5der med Tsingy-lignende klipper, som vi kender fra Madagaskar.
\nN\u00e6ste stop var Lamayuru og byens kloster, der er dedikeret til Avalokiteshvara, medf\u00f8lelsens Buddha, der p\u00e5 dansk ogs\u00e5 kaldes for ‘K\u00e6rlige \u00d8jne’.<\/p>\n

\"\"

Udsigt ned over Lamayuru med klostret h\u00f8jt beliggende midt i billedet<\/p><\/div>\n

If\u00f8lge den lokale tradition var klosteret oprindelig det f\u00f8rende Bon-kloster i Ladakh, og dets navn betyder hagekors, der er et popul\u00e6rt symbol i Bon-kulturen for ‘evighed’.
\nBon, der er den oprindelige tibetanske religion, som har mange lighedspunkter med og p\u00e5virkninger fra tibetansk buddhisme, udviklede sig til dens nuv\u00e6rende form i l\u00f8bet af det 10. og 11. \u00e5rhundrede, men samtidig bevarer elementer fra tidligere tibetanske religi\u00f8se traditioner.
\nDet var ikke tilladt at fotografere indenfor i klosteret – s\u00e5 det lod vi naturligvis v\u00e6re med.<\/p>\n

\"\"

Klostret i Lamayuru<\/p><\/div>\n

\"\"

Klostret i Lamayuru – en anden vinkel<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsmykning p\u00e5 klostret i Lamayuru<\/p><\/div>\n

\"\"

Udsigt fra klostret ned over Lamayuru<\/p><\/div>\n

Endnu f\u00e5 kilometers k\u00f8rsel gik, inden vi var fremme ved et sted, hvor vi kunne nyde synet af det ejendommelige m\u00e5neagtige landskab, der omgiver byen Lamayuru. En m\u00e6rkelig fornemmelse at st\u00e5 og se ud over landskabet.<\/p>\n

\"\"

M\u00e5neagtigt landskab med Tsingy-lignende klipper ved Lamayuru<\/p><\/div>\n

\"\"

Mere landskab ved Lamayuru<\/p><\/div>\n

Herefter gik det meste af eftermiddagen med at k\u00f8re frem mod vores n\u00e6ste sted, hvor vi skulle s\u00f8ge ly for natten, Ule Ethnic Camp<\/a> i Uleytokpo. Her skulle vi overnatte i hytter ved bredden af Indusfloden – men desv\u00e6rre viste det sig, at der var sket en misforst\u00e5else i forbindelse med bookingen, idet campen havde lukket ned for vinteren.<\/p>\n

\"\"

Vores kolde hytte i Ule Ethnic Camp i Uleytokpo – sk\u00f8nt beliggende<\/p><\/div>\n

Ved lidt forhandling lykkedes det for vores guide at overtale dem til at huse os – og at s\u00f8rge for, at vi kunne f\u00e5 noget at spise. Det var naturligvis l\u00e6kkert – men da der var lukket for det varme vand og varmen i hytterne, blev det en kold, meget kold, forn\u00f8jelse – ogs\u00e5 selv om stedet s\u00f8rgede for varmedunke og ekstra t\u00e6pper til os, s\u00e5 vi nogenlunde kunne holde varmen i sengene…
\nEfter indkvarteringen i hytterne var der tid til at g\u00e5 ned til og g\u00e5 en tur langs Indusfloden, der l\u00f8b forbi i campens baghave, og hvor vi kunne nyde flodens krystalbl\u00e5 vand mod de gr\u00e5 klipper, der var bevokset med tr\u00e6er i alle efter\u00e5rets farver, domineret af r\u00f8d, gul og brun.<\/p>\n

\"\"

Med indusfloden i baghaven<\/p><\/div>\n

\"\"

Efter\u00e5rets farver i buskene p\u00e5 skr\u00e6nten ned mod Indus<\/p><\/div>\n

Da det var begr\u00e6nset, hvilke faciliteter campen kunne byde os – kombineret med den manglende varme og spartansk forplejning, var resultatet ogs\u00e5, at de planlagte 2 overnatninger i campen blev \u00e6ndret til en enkelt, idet vores n\u00e6ste hotel i Leh – p\u00e5 foresp\u00f8rgsel – kunne huse os en ekstra nat\/en nat tidligere end oprindelig aftalt.
\nI \u00f8vrigt tog vi det – alle i gruppen – som en oplevelse!<\/p>\n

Mandag, d. 22.10.<\/span>
\nEfter den meget kolde nat med meget lange istapper ned fra hytternes tage og en lidt s\u00f8lle morgenmad blev vi k\u00f8rt i vores jeeps de 6-7 kilometer ad bjergvej\/’dirt track’ op til Rizong Kloster – der l\u00e5 afsides h\u00f8jt i bjergene over Uleytokpo.
\nHer blev vi sat af, og vores jeeps vendte tilbage til lejren og overlod os til os selv. Herefter kunne vores bes\u00f8g i dette unikke kloster begynde.<\/p>\n

\"\"

Indgangsportalen til Rizong klostret<\/p><\/div>\n

Efter at vi ved portalen til klostret havde f\u00e5et en intro til, hvad der ventede os forude, gik vi i videre ind i klostret.<\/p>\n

\"\"

Rizong-klostret – set lidt nedefra<\/p><\/div>\n

Rizong-klostret blev grundlagt i 1831 af Lama Tsultim Nima, der tilh\u00f8rer den s\u00e5kaldte Gelug-skole. Denne skole er den nyeste af de fire store skoler i tibetansk buddhisme, og den blev grundlagt af en tibetansk filosof og lama ved navn Je Tsongkhapa, der levede fra 1357 til 1419.\u00a0 Gelug-skolen har siden slutningen af det 16. \u00e5rhundrede v\u00e6ret den dominerende buddhistiske skole i Tibet og Mongoliet, b\u00e5de religi\u00f8st og politisk.<\/p>\n

\"\"

Rizong-klostret – n\u00e6rbillede af bygninger<\/p><\/div>\n

\"\"

Rizong-klostret – n\u00e6rbillede af bygninger<\/p><\/div>\n

Rizong-klostret kaldes ogs\u00e5 ‘paradiset for meditation’ og er kendt for at have de strengeste regler blandt alle klostre i Ladakh. Nogle af de mest markante regler er:
\nMunkene m\u00e5 ikke spise \u00e6g, k\u00f8d eller l\u00f8g. Til morgenmad serveres nudelsuppe og til middag tsampa (glutinfri mel lavet af ristet bygmel og tr\u00e6p\u00e6onfr\u00f8, blandet op med te).
\nMunkene m\u00e5 ikke forlade klostret, undtagen i tilf\u00e6lde af sygdom.
\nMunkene m\u00e5 ikke r\u00f8re ved noget, der h\u00e5ndteres af kvinder (inklusive deres egne kvindelige familiemedlemmer).
\nMellem solnedgang og solopgang m\u00e5 munkene ikke forlade deres celler, undtagen for at hente vand.
\nMunkene m\u00e5 ikke have personlige ejendele – ud over b\u00f8ger og eget t\u00f8j.
\nDer er hverken seng eller ovn (varme) i munkenes celler.
\nMunkene m\u00e5 ikke h\u00f8re radio eller musik.<\/p>\n

\"\"

Rizong-klostret – bedehjul<\/p><\/div>\n

Disse og flere lige s\u00e5 strikse regler betyder af og til, at munke i klostret bliver helt s\u00f8nderknuste, hvis de uforvarende kommer til at tr\u00e6de p\u00e5 et levende v\u00e6sen, f.eks. et insekt, eller hvis de kommer til at kn\u00e6kke st\u00e6nglen p\u00e5 en plante.
\nKlostret best\u00e5r af forskellige rum, der rummer forskellige relikvier, statuer af Buddha, hellige skrifter og fresker tilknyttet buddhismen.<\/p>\n

\"\"

Rizong-klostret – skrin og Buddhafigur<\/p><\/div>\n

\"\"

Rizong-klostret – fresko i templet<\/p><\/div>\n

Der er i dag ca. 40 munke bosiddende i klostret, der har tilknyttet en skole.<\/p>\n

\"\"

Skolen, der h\u00f8rer under Rizong-klostret<\/p><\/div>\n

Efter vores bes\u00f8g i klostret vandrede vi den lange vej gennem den smukke dal tilbage til Uleytokpo, og undervejs passerede vi Chulichan nonnekloster, der var beboet af ca. 25 nonner i alderen fra 17 til 80 \u00e5r, og som i \u00f8vrigt er underordnet Rizong-klostret.<\/p>\n

\"\"

Chulichan nonnekloster<\/p><\/div>\n

\"\"

Vejen fra Rizong kloster til Uleytokpo<\/p><\/div>\n

Ellers f\u00f8rte vejen os gennem et til dels goldt og uvejsomt bjergterr\u00e6n, indtil vi var tilbage i campen, hvor bilerne blev pakket og frokosten fort\u00e6ret, inden turen gik videre mod Leh – med et par indlagte stop undervejs. I \u00f8vrigt blev der lige tid til et sidste kig p\u00e5 Indus-floden, inden turen gik videre…<\/p>\n

\"\"

Et sidste kig p\u00e5 Indus-floden, inden turen gik videre fra Uleytokpo<\/p><\/div>\n

F\u00f8rste stop p\u00e5 turen fra Uleytokpo til Leh var landsbyen Alchi, hvor vi bla. skulle bes\u00f8ge et af de \u00e6ldste klostre i Ladakh.
\nKlostret best\u00e5r af tre store helligdomme, Dukhang (forsamlingshuset), Sumtseg (en 3-etages bygning) og Manjushri (templet), der alle stammer fra det 12. og 13. \u00e5rhundrede, og som er kendt for sine storsl\u00e5ede og velbevarede v\u00e6gmalerier fra samme tid.<\/p>\n

\"\"

Ankomst til klostret i Alchi<\/p><\/div>\n

\"\"

Klostret i Alchi: Indgang med bedehjul<\/p><\/div>\n

\"\"

Klostret i Alchi – smukt med udsk\u00e6ringer<\/p><\/div>\n

Disse v\u00e6gmalerier viser kunstneriske og spirituelle detaljer fra b\u00e5de buddhismen og de hinduistiske konger, der regerede p\u00e5 denne tid i Kashmir, og de opfattes som nogle af de \u00e6ldste eksisterende malerier i Ladakh – overhovedet.<\/p>\n

\"\"

Gamle v\u00e6gmalerier i klostret i Alchi<\/p><\/div>\n

Kloster-komplekset har ogs\u00e5 enorme statuer af Buddha og overd\u00e5dige tr\u00e6udsk\u00e6ringer og kunstv\u00e6rker, og det var et sted, der – trods dets ydre – indg\u00f8d en vis form for and\u00e6gtighed, ogs\u00e5 blandt os som bes\u00f8gende.
\nEfter bes\u00f8get i komplekset vandrede vi en tur gennem den lille by, hvor det mest var gamle og mere eller mindre forfaldne huse, der sprang i \u00f8jnene p\u00e5 os.<\/p>\n

\"\"

Hus i Alchi<\/p><\/div>\n

\"\"

Huse p\u00e5 en bakke i udkanten af Alchi<\/p><\/div>\n

Fra Alchi gik turen videre til Sangam Viewpoint – stedet hvorfra man kan se floderne Indus og Sangam l\u00f8be sammen og forts\u00e6tte som \u00e9n flod, Indus. Et imponerende flot sted – i et rigtig flot lys, men desv\u00e6rre ogs\u00e5 modlys…<\/p>\n

\"\"

Sangam Viewpoint – med kig ned over Indus og Sangam<\/p><\/div>\n

Herfra gik turen det sidste lille stykke ind til Leh, hvor vi skulle tilbringe de n\u00e6ste n\u00e6tter p\u00e5 Hotel Singge Palace<\/a>. K\u00f8returen gik langs med Indus, og undervejs passerede vi byen Spittuk, som vi skulle l\u00e6re n\u00e6rmere at kende en af de n\u00e6ste dage.
\nI \u00f8vrigt stod den bare p\u00e5 afslapning p\u00e5 vores hotel – og en l\u00e6kker aftensmad, mens vi l\u00e6ngtes efter at kunne sove i varme senge…<\/p>\n

Tirsdag, d. 23.10.<\/span>
\nEfter morgenmaden havde besluttet os for en vandretur langs Indus, og vi blev derfor transporteret til Indus Viewpoint, hvorfra der – som navnet n\u00e6sten siger – er et flot view ud over Indus-floden.<\/p>\n

\"\"

Et kig ud over Indus fra Indus Viewpoint<\/p><\/div>\n

Herfra travede vi videre gennem ad en mindre vej til landsbyen Phey med sm\u00e5 huse, markparceller og rigtigt afslappende landsbyliv. Landsbyen var en god blanding af nyt og gammelt, og man udviste stor opfindsomhed og snilde i konstruktion af hegn og murv\u00e6rk. En sp\u00e6ndende lille by langt fra alfarvej, hvor det mest markante bygningsv\u00e6rk – ud over templet – var byens fine og temmelig moderne skole.<\/p>\n

\"\"

Gammel og primitiv bygning i udkanten af Phey<\/p><\/div>\n

\"\"

En af Pheys p\u00e6nere og mere moderne bygninger<\/p><\/div>\n

\"\"

En af gaderne gennem Phey<\/p><\/div>\n

Videre gik turen – stadigv\u00e6k langs Indus og langs marker med en m\u00e6ngde hvide stupaer i forskellig st\u00f8rrelse og stand – til Phey Campus.<\/p>\n

\"\"

Hvide stupaer langs vejen fra Phey til campus<\/p><\/div>\n

\"\"

Hvide stupaer langs vejen fra Phey til campus<\/p><\/div>\n

Phey Campus, der blev indviet i 1998 af Dalai Lama, er i dag hjemsted for ca. 40 studerende og nogle f\u00e5 ansatte og frivillige, som bor, arbejder og studerer her. Campus vedligeholdes og drives af de studerende selv p\u00e5 et demokratisk grundlag.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Phey Campus<\/p><\/div>\n

Vi fik en grundig indf\u00f8ring i lejren, der er bygget af simple, billige og lokale materialer ved traditionelle teknikker, og vi fik forevist den store skolebygning og overv\u00e6rede derudover undervisningen i japansk! Ud over skolebygningen er der tre beboelseshuse og 20 sm\u00e5 ‘cellev\u00e6relser’, og naturligvis er alle bygningerne solopvarmede.<\/p>\n

\"\"

Phey Campus: Studerende i gang med t\u00f8mrerarbejde<\/p><\/div>\n

\"\"

Phey Campus: Skolebygningen<\/p><\/div>\n

\"\"

Phey Campus: Der undervises i japansk<\/p><\/div>\n

I forbindelse med lejren er der plantet mere end tusinde tr\u00e6er, der holdes k\u00f8er og h\u00f8ns, og der er anlagt en \u00f8kologisk k\u00f8kkenhave. I det hele taget fors\u00f8ger man i h\u00f8j grad at v\u00e6re selvforsynende, hvor alt genbruges i en eller anden form, og intet g\u00e5r til spilde.<\/p>\n

\"\"

Phey Campus: Beboelse for de studerende<\/p><\/div>\n

\"\"

Phey Campus: Skolens toiletter<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 troede vi, at vi i Danmark var s\u00e5 langt fremme p\u00e5 \u00f8kologi og genbrug! N\u00e6, her kunne vi l\u00e6re noget.<\/p>\n

\"\"

Phey Campus: Skolens motto s\u00e5s overalt<\/p><\/div>\n

\"\"

Phey Campus: Udend\u00f8rs k\u00f8kken. Ovnene opvarmet af gamle paraboler (solovne)<\/p><\/div>\n

Efter vores g\u00e5tur og bes\u00f8get i campen blev vi afhentet af vores biler og blev k\u00f8rt tilbage til hotellet, hvor frokosten var serveret.
\nEfter frokost vandrede vi rundt i Leh – hovedsagelig p\u00e5 Main Bazaar Road, der er byens g\u00e5gade, med mange interessante butikker. Vi betragtede livet i gaden med dens mange handlende, og vi satte os op p\u00e5 en caf\u00e9 p\u00e5 f\u00f8rste sal, hvor vi fik serveret en \u00f8l med en papirspose udenom, s\u00e5ledes at de \u00f8vrige g\u00e6ster ikke kunne se, hvad det var, vi drak. Caf\u00e9en havde vist ikke tilladelse til at s\u00e6lge \u00f8l…<\/p>\n

\"\"

Main Bazaar Road i Leh<\/p><\/div>\n

\"\"

En af gades\u00e6lger – helt nede p\u00e5 jorden – i Main Bazaar Road<\/p><\/div>\n

Videre f\u00f8rte vores vej forbi steder, pladser og huse, der ikke er s\u00e5 velholdte som i Main Bazaar Road, men alligevel oplevede vi overalt en livlig h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig udfoldelse. Der blev renoveret, forsk\u00f8nnet huse og andre bygninger, bygget mure, anlagt veje og gravet ud – alt sammen med primitive v\u00e6rkt\u00f8jer og h\u00e5ndkraft – men der var rigtig gang i den, og der blev arbejdet h\u00e5rdt for at forsk\u00f8nne byen.<\/p>\n

\"\"

V\u00e6k fra Main Bazaar Road; bygningerne skifter karakter<\/p><\/div>\n

\"\"

Under construction…<\/p><\/div>\n

Fra de sm\u00e5 gader i Leh tog vi de 555 stejle trappetrin op til den smukt beliggende Shanti Stupa ca. 5 kilometer fra byens centrum, oppe i bakkerne. Da stupaen ligger i 3609 meters h\u00f8jde, var turen ad trapperne noget, der hev i lungerne p\u00e5 os, men op kom vi.
\nShanti Stupa blev bygget fra 1983 til 1991 p\u00e5 foranledning af en japansk buddhist, og ved foden af stupaen har man opf\u00f8rt et tempel, der bla. rummer fotografiet af Dalai Lama med relikvier fra Buddha. Stupaen blev dels bygget for at fremme verdensfred og velstand og for at fejre 2500 \u00e5rs buddhisme, dels som et symbol p\u00e5 b\u00e5ndene mellem befolkningerne i Japan og Indien.<\/p>\n

\"\"

Templet ved Shanti Stupa<\/p><\/div>\n

\"\"

Shanti Stupa<\/p><\/div>\n

\"\"

Motiver fra Shanti Stupa<\/p><\/div>\n

Selv om den skinnende hvide stupa er et flot bygningsv\u00e6rk, var det dog mere panoramaudsigten heroppefra og ned over Leh og omegn, der var imponerende, og som vi lige skulle nyde en ekstra gang.<\/p>\n

\"\"

Udsigten ned over Leh fra Shanti Stupa<\/p><\/div>\n

Men ellers var det bare ned ad trapperne igen og tilbage gennem byens sm\u00e5 gader, hvor vi flere gange kom i kontakt med ‘det arbejdende folk’.<\/p>\n

\"\"

Der flyttes jord p\u00e5 simpel vis<\/p><\/div>\n

\"\"

Anl\u00e6ggelse af ny vej<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vejen kom vi forbi Moravian Mission School, der er oprettet af mission\u00e6rer fra den Moraviske kirke. Mission\u00e6rerne \u00e5bnede l\u00e6geklinikker og etablerede de f\u00f8rste drenge- og pigeskoler i byen, og med tiden \u00e5bnede en uddannelse fra denne skole for gode offentlige jobs, og elever herfra kom med tiden til at sidde i mange h\u00f8je stillinger i byen.<\/p>\n

\"\"

Den Moraviske Missions Skole<\/p><\/div>\n

\"\"

Den Moraviske Missions Skole<\/p><\/div>\n

Tilbage p\u00e5 hotellet stod den p\u00e5 aftensmad og rolig hygge, hvor vi lige skulle v\u00e6nne os til den tynde luft – og s\u00e5 ellers bare hvile ud til i morgen.<\/p>\n

Onsdag, d. 24.10.<\/span>
\nDenne dag var det buddhismen, der var omdrejningspunktet, og efter morgenmaden k\u00f8rte vi sydp\u00e5 i vores biler for at bes\u00f8ge en r\u00e6kke meget betydningsfulde klostre i Ladakh.
\nF\u00f8rste stop var Karma Dupgyud Choeling-klosteret i byen Choglamsar, der ligger f\u00e5 kilometer syd for Leh. Klostret, der skulle v\u00e6re ‘en skjult perle’, er ikke ret bes\u00f8gt, og det var da heller ikke p\u00e5 grund af et klosterbes\u00f8g, vi stoppede her.<\/p>\n

\"\"

Indgangsporten til Karma Dupgyud Choeling-klosteret i Choglamsar<\/p><\/div>\n

P\u00e5 modsatte side af landevejen ligger en st\u00f8rre plads, som den 14. Dalai Lama bes\u00f8gte for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden – den 1. august 2018. P\u00e5 trods af at stedet ikke havde noget s\u00e6rligt at byde p\u00e5, s\u00e5 bet\u00f8d bes\u00f8get rigtig meget for buddhisterne i Ladakh.<\/p>\n

\"\"

Pladsen som Dalai Lama bes\u00f8gte i Choglamsar<\/p><\/div>\n

Fra Choglamsar gik turen videre med endnu et fotostop – ved bredden af Indus og med udsigt over det h\u00f8jt beliggende Stakna Gompa. Klostret, der er fra slutningen af det 16. \u00e5rhundrede, har f\u00e5et sit navn, der direkte oversat betyder ‘Tigern\u00e6se’, fordi den bakke, det ligger p\u00e5, har form som en tigern\u00e6se. Klostret h\u00f8rer under Drukpa-ordenen.
\nFra det sted, hvor vi parkerede, havde vi en flot udsigt over landskabet med floden og klostret.<\/p>\n

\"\"

Stakna kloster ved Indusfloden<\/p><\/div>\n

Ellers gik turen videre til vores f\u00f8rste egentlige m\u00e5l, Hemis Gompa, der h\u00f8rer under Drukpa-ordenen.
\nHemis klostret, der er genetableret i 1672 under Ladakhi-kongen Sengge Namgyal, har i virkeligheden nok eksisteret f\u00f8r det 11. \u00e5rhundrede, og det omtales normalt som det rigeste kloster i Ladakh.<\/p>\n

\"\"

Velkommen til Hemis Gompa<\/p><\/div>\n

Klostret er bedst kendt for sin 2-dages religi\u00f8se festival, Hemis Festival, der afholdes p\u00e5 den 10. dag i den femte m\u00e5ned i den tibetanske kalender, hvilket er i juni\/juli m\u00e5ned i vores gregorianske kalender. Under festivalen opf\u00f8res Cham-dans (maskedans) og andre traditionelle danse i klostret underst\u00f8ttet af \u200b\u200btrommer og b\u00e6kkener og til tonerne af musik afspillet p\u00e5 lang pibe,\u00a0 som er et tibetansk musikinstrument. Begge dage udfoldes der gigantiske thangkas (buddhistiske malerier) for offentligheden.
\nKlostret er bygget i tibetansk stil med hvide v\u00e6gge, og n\u00e5r man kommer til klostret, foreg\u00e5r det gennem en gigantisk port, der \u00e5bner til en stor g\u00e5rdhave. P\u00e5 den nordlige side af g\u00e5rdhaven er der to forsamlingshuse, og her er skytsguderne og Livshjulet placeret.<\/p>\n

\"\"

Hemis Gompa<\/p><\/div>\n

\"\"

Hemis Gompa – klostrets g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Klostret er endvidere ogs\u00e5 kendt for at huse et bibliotek med mange v\u00e6rdifulde og uerstattelige v\u00e6rker.
\nEfter at vi lige havde orienteret os i g\u00e5rden, fik vi en guidet tur gennem hovedtemplet – Main Temple – hvor indgangene var dekoreret med malerier med livshjul, og hvor vi st\u00f8dte p\u00e5\u00a0 imponerende Buddhafigurer, flotte malerier og t\u00e6pper samt smukke mandalaer fremstillet i farvet sand. Ogs\u00e5 et t\u00e6ppe med indv\u00e6vet svastikategn – i buddhismen et symbol p\u00e5 lykke – blev vi pr\u00e6senteret for…<\/p>\n

\"\"

Hemis Gompa – Indgange med livshjul<\/p><\/div>\n

\"\"

Malerier i Hemis Gompa<\/p><\/div>\n

\"\"

Buddhafigurer i Hemis Gompa<\/p><\/div>\n

\"\"

Smuk mandala i Hemis Gompa<\/p><\/div>\n

\"\"

T\u00e6ppe med indv\u00e6vet svastikategn i Hemis Gompa<\/p><\/div>\n

Efter rundturen indenfor gik vi op p\u00e5 templets flade tag, hvorfra der var en fin udsigt over landsbyen Hemis med bjergene i baggrunden.<\/p>\n

\"\"

Udsigt over landsbyen Hemis fra templets tag<\/p><\/div>\n

Videre gik vi videre mellem bygninger, der tilh\u00f8rte templet, og hvor forskellige sm\u00e5grupper af elever og studerende blev undervist af munkene. P\u00e5 hver ledig plads mellem bygningerne sad munkene p\u00e5 deres stole og holdt skole for en gruppe drenge i forskellig alder – alle kl\u00e6dt i samme, m\u00f8rker\u00f8de dragt.<\/p>\n

\"\"

Hemis Gompa – et skjult hj\u00f8rne…<\/p><\/div>\n

\"\"

Drenge – novicer – modtager undervisning i sm\u00e5 grupper<\/p><\/div>\n

Da vi tr\u00e6ngte til at f\u00e5 r\u00f8rt lemmerne lidt, gik vi ad en lille sti gennem omr\u00e5det – stort set uber\u00f8rt med tr\u00e6erne i efter\u00e5rsfarver og med sm\u00e5 b\u00e6kke, der var ved at fryse til is i det lidt kolde efter\u00e5r.
\nEfter bes\u00f8get og pausen i Hemis gik turen videre til det n\u00e6ste kloster p\u00e5 programmet, Thiksey Gompa, der er tilknyttet Geluk-ordenen.<\/p>\n

\"\"

Thiksey klostret h\u00f8jt beliggende p\u00e5 en bakketop<\/p><\/div>\n

\"\"

Et kig p\u00e5 Thiksey-klostret, lidt nedefra…<\/p><\/div>\n

Thiksey klostret, der ligger h\u00f8jt placeret p\u00e5 en bakketop og har et separat afdeling for nonner, har en stor lighed med det kendte Potala Palads i Lhasa i Tibet, og det 12 etager h\u00f8je kloster rummer mange buddhistiske kunstgenstande, herunder stupaer, statuer, thangas, v\u00e6gmalerier og sv\u00e6rd. En af klostrets st\u00f8rste sev\u00e6rdigheder er Maitreya-templet, der blev indrettet til minde om, at den 14. Dalai Lama bes\u00f8gte klostret i 1970; templet indeholder en 15 meter h\u00f8j statue af Maitreya – fremtidens Buddha. Det er den st\u00f8rste Maitreya-statue i Ladakh, og den d\u00e6kker to etager af bygningen.<\/p>\n

\"\"

Udsmykning af en af Thiksey-klostrets porte<\/p><\/div>\n

Ud over Maitreya-templet indeholder klostret vigtige bygninger som forsamlingshuset (hovedbedesalen), Taras tempel (der er dedikeret til gudinden Tara, sm\u00e5 helligdomme viet til forskellige skytsguder samt Lamokhang-templet, som er et lager\u00a0 af skrifter, herunder Kangyur og Stangyur – og i \u00f8vrigt kun er for m\u00e6nd. Endelig er der som sagt nonneklostret, Nyerma.<\/p>\n

\"\"

Fra Thiksey-klostrets g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

\"\"

Buddhistmunke slapper af i g\u00e5rden<\/p><\/div>\n

Vi fik en rundvisning i klostret, og her kunne vi i forsamlingshuset opleve, at munkene \u00f8vede sig p\u00e5 Cham-dansen, som de skulle opf\u00f8re ved den \u00e5rlige Gustor festival, der afholdes p\u00e5 klostret den 17. til den 19. dag i den niende m\u00e5ned i den tibetanske kalender, hvilket svarer til oktober-november i den gregorianske kalender. Det var en st\u00e6rk og anderledes oplevelse at se de maskerede deltagere i forskellige kostumer danse rundt til akkompagnement af musik spillet p\u00e5 traditionelle, tibetanske instrumenter som tingsha b\u00e6kken, dung shen (stort, langt bl\u00e6seinstrument – n\u00e6rmest som et alpehorn), gong og trommer.<\/p>\n

\"\"

Der \u00f8ves p\u00e5 Cham-dansen – if\u00f8rt kostumer<\/p><\/div>\n

\"\"

Novicer sl\u00e5r takten an til dansen<\/p><\/div>\n

\"\"

Der spilles til dansen – til h\u00f8jre p\u00e5 dung shen<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i forsamlingshuset fik vi ogs\u00e5 lige tid til at se Maitreya-templet med fremtidens Buddha og Taras tempel. Alt i alt var bes\u00f8get her p\u00e5 Thiksey klostret en st\u00e6rk oplevelse.<\/p>\n

\"\"

Maitreya-templet i Thiksey-klostret med fremtidens Buddha<\/p><\/div>\n

Vi fik os dog l\u00f8srevet fra stemningen og k\u00f8rte den korte vej til dagens sidste stop, Shey palads og kloster.
\nShey Palace, der tidligere var Ladakhs sommerhovedstad, er i dag et kompleks af bygninger, der ligger h\u00f8jt i terr\u00e6net med udsigt over Shey s\u00f8en i dalen. Det oprindelige palads, der nu ligger i ruiner, blev opf\u00f8rt i det 10. \u00e5rhundrede under Lhachen Palgyigon, der var konge over Ladakh. Dette palads er nu forfaldent, og det nuv\u00e6rende Shey-palads og kloster blev opf\u00f8rt i 1655 efter instruktioner fra\u00a0 Deldan Namgyal til minde om hans afd\u00f8de far, Sengge Namgyal – som erstatning for det gamle palads.<\/p>\n

\"\"

Shey Palace og kloster set fra vejen i dalen<\/p><\/div>\n

\"\"

Motiv fra Shey kloster<\/p><\/div>\n

Klosteret er kendt for en 12 meter h\u00f8j kobberstatue, der forestiller en siddende Buddha. Denne statue, der er forgyldt med rent guld guld,\u00a0 fylder tre etager i klostret.<\/p>\n

\"\"

Den siddende Buddha i Shey kloster<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g p\u00e5 klostret var rimelig kortfattet, og ud over at se Buddhafiguren og nyde udsigten fra paladset, var der ikke s\u00e5 meget at komme efter. Og det kan s\u00e5 godt v\u00e6re, at det var fordi, at vi gennem dagen var blevet for godt vant?<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Shey Palace . med Shey Lake i forgrunden<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i Shey palads og kloster gik turen i vores biler den korte tur tilbage til vores hotel i Leh, hvor resten af dagen blev brugt p\u00e5 hyggeligt samv\u00e6r, en enkelt kold \u00f8l og afslapning i den tynde luft, som vi stadigv\u00e6k ikke helt havde v\u00e6nnet os helt til.<\/p>\n

Torsdag, d. 25.10.<\/span>
\nDette var en dag, hvor vi havde besluttet os til at v\u00e6re lidt fysiske – dvs. at vi ville tage p\u00e5 et ‘baby-trek’ ud i landskabet omkring Leh, for at se p\u00e5 fuglene og andre vilde dyr i bjergene.
\nMen lad det v\u00e6re sagt med det samme: Fugle s\u00e5 vi ikke en eneste af…
\nVi blev efter morgenmaden transporteret til landsbyen Stok, hvor vi blev sat af t\u00e6t ved den nye Buddhastatue, der l\u00e5 h\u00e6vet h\u00f8jt over landsbyen. Den 22 meter h\u00f8je statue, der viser en siddende Gautama Buddha, er bygget mellem 2012 og 2015 og indviet af den 14. Dalai Lama den 8. august 2016. Under statuen er et mindre tempel.<\/p>\n

\"\"

Buddhastatuen ved Stok<\/p><\/div>\n

\"\"

Indgangen til templet under Buddhastatuen ved Stok<\/p><\/div>\n

Fra statuen vandrede vi forbi det undseelige Kurphuk-kloster og videre gennem landsbyen Stok med Stok Gompa, der blev grundlagt i det 14. \u00e5rhundrede, og som er ber\u00f8mt for at have alle de 108 bind af Kangyur.<\/p>\n

\"\"

Udsigten fra Buddhastatuen ned over Kurphuk-kloster<\/p><\/div>\n

Kangyur er den tibetanske buddhistiske kanon af hellige tekster, der formodes at v\u00e6re blevet talt af Buddha selv. Alle tekster var formegentlig oprindelig p\u00e5 sanskrit, selvom den tibetanske tekst i mange tilf\u00e6lde blev oversat fra kinesisk eller et andet sprog.<\/p>\n

\"\"

Stok Gompa<\/p><\/div>\n

Vi havde ikke p\u00e5t\u00e6nkt at skulle bes\u00f8ge klostret – og vi n\u00f8jedes med at se den flotte bygning udefra. I stedet fortsatte vi gennem byen og ud i noget, der kunne minde om en sten\u00f8rken med f\u00e5 spor og stier, vi kunne f\u00f8lge p\u00e5 vores vandring, der skulle bringe os til en anden landsby, Spituk, der l\u00e5 l\u00e6ngere mod vest og ved bredden af Indus.<\/p>\n

\"\"

Sten\u00f8rken mellem Stok og Spituk<\/p><\/div>\n

Og det var s\u00e5 her, vi skulle se fuglene, der bare ikke var ude at flyve i dag.
\nP\u00e5 grund af landskabets beskaffenhed kunne vi ikke helt holde retningen, og vi endte – godt matte i koderne efter en tur p\u00e5 godt og vel 9 kilometer ved hyttehotellet ‘The Last Resort’ p\u00e5 den forkerte side af Indusfloden.
\nUndervejs blev det bare til en enkelt lille \u00f8gle, vi fik \u00f8je p\u00e5. Det drejede sig om den endemiske, men kedeligt gr\u00e5, agama med det tillempede danske navn Theobalds tudsehoved agama (Phrynocephalus theobaldi<\/i>), der kun er kendt fra Turkestan, Kashmir, Ladakh, Nepal og det vestlige Kina.
\n<\/i><\/p>\n

\"\"

En enkelt agame – Phrynocephalus theobaldi<\/em> – st\u00f8dte vi da p\u00e5…<\/p><\/div>\n

\"\"

Hytter i The Last Resort<\/p><\/div>\n

Fremme ved ‘The Last Resort’ m\u00e5tte vi have fat i vores biler, s\u00e5 vi kunne blive transporteret de sidste kilometer og over floden til Spituk.
\nMens vi ventede p\u00e5 bilerne gik vi lidt rundt i omr\u00e5det, mellem sm\u00e5 g\u00e5rde og huse og andre bebyggelse og betragtede livet, der udspillede sig her, mens vi i glimt faktisk – i det fjerne – kunne se det h\u00f8jt beliggende kloster i Spituk.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 tur mellem huse, mens vi ventede p\u00e5 bilerne<\/p><\/div>\n

I bilerne tog vi s\u00e5 det sidste stykke vej til Spituk Gompa, der er grundlagt af en munk i det 11. \u00e5rhundrede, da han slog sig ned p\u00e5 dette sted. Klostret h\u00f8rte oprindelig under ‘Red Hat’-sekten, men blev i det 15. \u00e5rhundrede overtaget af Gelug-sekten.
\nKlostret bebos i dag af ca. 100 munke.<\/p>\n

\"\"

Spituk-klostret<\/p><\/div>\n

Under vores bes\u00f8g i klostret s\u00e5 vi flere Buddha-statuer, mens vi ikke s\u00e5 noget til den meget store statue af Kali, en stor hinduistisk gudinde forbundet med tid, forandring, skabelse, magt, \u00f8del\u00e6ggelse og d\u00f8d i hinduismen, der i \u00f8vrigt kun afsl\u00f8res ved klostrets \u00e5rlige festival.<\/p>\n

\"\"

To af flere Buddhastatuer i Spituk klostret<\/p><\/div>\n

\"\"

Fra klostrets gange…<\/p><\/div>\n

\"\"

En etage \u00f8verst oppe i klostret<\/p><\/div>\n

En bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig ting ved klostret var, at der flere steder var oph\u00e6ngt billeder med tankev\u00e6kkende l\u00e6res\u00e6tninger af den 14. Dalai Lama – mange af dem med ord, vi alle kunne l\u00e6re af…<\/p>\n

\"\"

L\u00e6res\u00e6tninger af den 14. Dalai Lama<\/p><\/div>\n

Efter bes\u00f8get i klostret gik turen tilbage til hotellet – endnu engang til l\u00e6kker aftensmad, en enkelt \u00f8l og hyggeligt samv\u00e6r med de \u00f8vrige deltagere i vores lille rejsegruppe.<\/p>\n

Fredag, d. 26.10.
\n<\/span>S\u00e5 fik vi taget hul p\u00e5 vores sidste dag i Ladakh!
\nDet bet\u00f8d s\u00e5, at vores lille gruppe blev splittet lidt op, idet nogen ville ud at vandre i sm\u00e5byerne igen, mens Sanne og J\u00f8rgen samt vi to vejlensere ville op i Khardung La-passet, der er et af de h\u00f8jeste pas i verden, der kan passeres i en almindelig bil. Passet ligger 39 km fra Leh.
\nAlts\u00e5 fik vi – efter morgenmaden – en guide og en bil stillet til r\u00e5dighed, forsynet med snek\u00e6der samt ekstra ilt, hvis vi skulle blive d\u00e5rlige i den meget tynde luft. Og s\u00e5 var det ellers bare af sted p\u00e5 en tur, hvor vi ca. halvvejs (efter 24 km) m\u00e5tte igennem et checkpoint i South Pullu, hvor vi skulle vise vores tilladelse til at k\u00f8re op i passet.<\/p>\n

\"\"

Ankommet til check-pointet South Pullu<\/p><\/div>\n

\"\"

Der er ikke megen by i South Pullu<\/p><\/div>\n

Indtil checkpointet var vejen fin, men derefter blev den i gradvis d\u00e5rligere stand; godt nok skulle den v\u00e6re asfalteret, men efterh\u00e5nden, som vi kom opad, blev betingelserne for vores chauff\u00f8r sv\u00e6rere og sv\u00e6rere. Vejen var fedtet af mudder, is og sne, og det blev lidt af en udfordring at man\u00f8vrere uden om nedfaldne sten og klippeblokke samt st\u00f8rre og mindre huller i vejen…<\/p>\n

\"\"

Vejen det sidste stykke fra South Pullu til Khardung La<\/p><\/div>\n

Men det lykkedes os at komme frem til Khardung La, der ligger i 5359 meters h\u00f8jde og forbinder Indus-floddalen med Nubradalen.
\nI passet ligger en lille souvenirshop (og museum), en lille caf\u00e9, en vindomsust gompa, en oxygen-caf\u00e9 (hvor man kunne tanke ilt, hvis det var n\u00f8dvendigt) samt et offentligt toilet.<\/p>\n

\"\"

S\u00e5 er Khardung La n\u00e5et…<\/p><\/div>\n

\"\"

… og der blev lige tid til at tage et billede til dokumentation<\/p><\/div>\n

Vi brugte lejligheden til at f\u00e5 en kop kaffe i caf\u00e9en og at bes\u00f8ge toilettet – der i sig selv var en oplevelse. Alt var frosset fast, d\u00f8ren kunne ikke lukkes p\u00e5 grund af is og urinen fr\u00f8s til is, inden den ramte bunden af urinalen!<\/p>\n

\"\"

Souvenirshop i Khardung La<\/p><\/div>\n

\"\"

Milit\u00e6rk\u00f8ret\u00f8jer i passet<\/p><\/div>\n

Jeg gjorde et fors\u00f8g p\u00e5 at bes\u00f8ge det lille, h\u00f8jtbeliggende kloster, men m\u00e5tte opgive at komme op af trappen til indgangen. For det f\u00f8rste p\u00e5 grund af de meget glatte trin, og for det andet fordi jeg ikke kunne f\u00e5 ilt nok ned i lungerne til at kunne klare opgaven!<\/p>\n

\"\"

Det lille kloster i passet – ensomt beliggende og sj\u00e6ldent bes\u00f8gt<\/p><\/div>\n

\"\"

Et primitivt toilet – og milit\u00e6rt personel, der skifter til snek\u00e6der<\/p><\/div>\n

I selve passet var der mange milit\u00e6re k\u00f8ret\u00f8jer, der gjorde holdt, bla. for at f\u00e5 snek\u00e6der p\u00e5 – og i \u00f8vrigt m\u00e5tte nogle soldater hj\u00e6lpe med at skubbe en bil med munke de sidste meter op til passet.
\nI det hele taget var vores ophold her i passet er oplevelse, der printede sig dybt i vores hukommelse, men efter en pause p\u00e5 en halv times tid, havde vi suget alle indtrykkene ud af stedet, og vi kunne igen tage plads i vores varme bil for at begynde nedstigningen til Leh.<\/p>\n

\"\"

P\u00e5 vej tilbage til Leh<\/p><\/div>\n

Vel nede i byen igen blev det tid til lidt frokost, inden vi vandrede en sidste gang ud i byen. Her valgte vi at kigge lidt ind i kvartererne bag markedsgaden, og det bet\u00f8d s\u00e5 ogs\u00e5, at vi blev f\u00f8rt lidt l\u00e6ngere tilbage i tiden – forbi meget sm\u00e5 og m\u00f8rke forretninger, der sikkert skulle br\u00f8df\u00f8de en hel familie.<\/p>\n

\"\"

Byporten til Leh<\/p><\/div>\n

Det var b\u00e5de sm\u00e5 butikker og ditto h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomheder, der l\u00e5 side om side, og hvor arbejdsmilj\u00f8 var ‘en by i Rusland’. F.eks. oplevede vi et v\u00e6rksted, der farvede t\u00f8j under anvendelse af giftige kemikalier – uden maske, udsugning og afsk\u00e6rmning…<\/p>\n

\"\"

Lille lokalt farveri af t\u00f8j<\/p><\/div>\n

\"\"

Sm\u00e5 primitive forretninger i Leh<\/p><\/div>\n

Undervejs gjorde vi stop for enden af markedsgaden ved et af sikhernes templer, et flot hvidt bygningsv\u00e6rk, som vi hverken kunne bes\u00f8ge eller finde nogen information om nogen steder.<\/p>\n

\"\"

Et sikh-tempel i Leh<\/p><\/div>\n

Derfor gik vi videre gennem de sm\u00e5 gyder og str\u00e6der i omr\u00e5det neden for det tidligere kongepalads, Leh Palace. Paladset blev bygget omkring \u00e5r 1600 under kong Sengge Namgyal, og det fungerede som kongelig residens indtil midten af det 19. \u00e5rhundrede, da dografolket tog kontrol over Ladakh og tvang den kongelige familie p\u00e5 flugt og til at flytte uden for byen til Stok Palace.
\nDet 9 etager h\u00f8je palads, der i \u00f8vrigt er under restaurering, blev beboet af kongefamilien i de \u00f8verste etager, mens de nederste etager rummede stalde og lagerrum.<\/p>\n

\"\"

Leh palace<\/p><\/div>\n

\"\"

Et kig op p\u00e5 paladset fra en af de sm\u00e5 gader<\/p><\/div>\n

Rundt omkring i kvarteret sm\u00e5 mere eller mindre skumle str\u00e6der og gyder st\u00f8dte vi p\u00e5 huse – mere eller mindre faldef\u00e6rdige – men som med hj\u00e6lp fra udenlandske fonte og organisationer var ved at blive sat i stand. Husene repr\u00e6senterede trods alt en kultur og byggetradition, som man ved n\u00e6rmere eftertanke ikke \u00f8nskede skulle g\u00e5 tabt. Alts\u00e5 bedre at renovere end at rive ned og bygge nyt. Ellers var det en bydel, som vi vel mest d\u00e6kkende ville betegne som slum.<\/p>\n

\"\"

Ikke noget rart sted at bo?<\/p><\/div>\n

P\u00e5 vej tilbage til hotellet oplevede vi en sidste gang, hvordan folk kreativt – men p\u00e5 \u00e6rlig vis – fors\u00f8gte at skaffe til dagen og vejen. P\u00e5 et hj\u00f8rne sad s\u00e5ledes en \u00e6ldre mand med en badev\u00e6gt; og s\u00e5 kostede det et par h\u00e5nd\u00f8rer at blive vejet og f\u00e5 en seddel med sin v\u00e6gt.<\/p>\n

\"\"

En \u00e6ldre mand med hans v\u00e6gt<\/p><\/div>\n

Dagens sidste opgave var at pakke bagagen, s\u00e5 vi var klar til afgang med retning Delhi i morgen tidlig – og s\u00e5 ellers nyde den sidste aften i godt selskab her i Leh.<\/p>\n

L\u00f8rdag, d. 27.10.<\/span>
\nDagen startede med tidlig afgang med flyet til Delhi, hvor vi havde en enkelt overnatning inden afrejsen mod Danmark – og her oplevede vi en lufthavn i Leh, hvor sikkerheden var i top: Vi skulle s\u00e5ledes vise pas for at k\u00f8re ind p\u00e5 lufthavnsomr\u00e5det og parkere, vi skulle vise pas for at komme ind i lufthavnsbygningen, vi skulle vise pas for at tjekke vores bagage ind, vi skulle vise pas for at komme forbi security og vi skulle vise pas for at g\u00e5 ombord i flyet.
\nOg s\u00e5 blev vores bagage gennemlyst flere gange, inden den overhovedet var tjekket ind!
\nMen ellers gik turen til Delhi uden problemer, og her blev vi tjekket ind p\u00e5 et hotel for den sidste overnatning i Indien.
\nVi valgte – sammen med J\u00f8rgen og Sanne samt Karl Kristian og Asta – at takke ja til en rundtur i Delhi til nogen af byens st\u00f8rste sev\u00e6rdigheder; mens de andre valgte at slappe af p\u00e5 hotellet!
\nEfter en l\u00e6kker frokost gik turen til Det R\u00f8de Fort, Lal Qila, der var hovedresidensen for Mughal-kejserne. Fortet, der blev bestilt af kejser Shah Jahan og opf\u00f8rt fra 1638-48, havde samme arkitekt, Ustad Ahmad Lahori, som ogs\u00e5 konstruerede Taj Mahal.<\/p>\n

\"\"

Det R\u00f8de Fort, Lal Qila med Lahori-porten<\/p><\/div>\n

\"\"

Det R\u00f8de Fort, Lal Qila – Lahori-porten<\/p><\/div>\n

Vores bes\u00f8g begyndte ved Lahori-porten, der ogs\u00e5 er hovedindgangen til fortet.
\nFra porten g\u00e5r man gennem en overd\u00e6kket basar i to etager – Chatta Chowk Bazar – der i Shan Jahans regeringstid var meget eksklusiv og handlede med varer som silke, brokader, fl\u00f8jl, guld, s\u00f8lvt\u00f8j, smykker og \u00e6delstene, der passede til det kejserlige hof.<\/p>\n

\"\"

Et kig mod f\u00f8rstesalen i Chatta Chowk Bazar<\/p><\/div>\n

Vel gennem basaren uden at der blev k\u00f8bt noget, kom vi ind i den ydre g\u00e5rd, der ligger mellem basaren og Naubat Khana – en bygning, der danner indgangen til den indre g\u00e5rd.
\nNaubat Khana er en tre etager h\u00f8j bygning, der er bygget i r\u00f8d sandsten og d\u00e6kket med hvid chunam-gips, men i dag er kun den side, der vender mod den ydre g\u00e5rd, d\u00e6kket med gips. Bygningen er ogs\u00e5 kendt som Trommehuset, fordi der i kejsertiden blev spillet musik her p\u00e5 n\u00e6rmere angivne tidspunkter. Et andet navn for bygningen er Elefantporten, fordi alle andre end fyrster af kongelig blod her skulle stige af deres elefanter.
\nDet menes, at to senere Mugdal-kejsere, Jahandar Shah (1712-13) og Farrukhsiyar (1713-19) blev myrdet her.
\nI \u00f8vrigt er loftet og v\u00e6ggene i Naubat Khana smukt udsmykket.<\/p>\n

\"\"

Naubat Khana – siderne, der vender mod den ydre g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

\"\"

Naubat Khana – siden mod den indre g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Fra Naubat Khana fortsatte vi – som alle andre – ad en sti direkte til den imponerende bygning Diwan-i-Aam, der var fortets audienshal, hvor kejserne tog de almindelige borgere i audiens og h\u00f8rte deres klager eller svarede p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om skat, arv eller lignende.
\nBygningen, der lige som Naubat Khana er bygget i r\u00f8de sandsten, har ni buede \u00e5bninger mod den ankommende g\u00e6st, og selve hallen var udsmykket med forgyldt og hvidt chunam gips. [<\/span> 2 ]<\/span><\/a><\/sup> Bygningens loft og s\u00f8jler var oprindelig bemalet med guld, og den blev ligeledes brugt til statslige lejligheder. G\u00e5rden bag bygningen f\u00f8rer til de kejserlige gemakker.<\/p>\n

\"\"

Diwan-i-Aam set fra Naubat Khana<\/p><\/div>\n

\"\"

Indgangspartiet i Diwan-i-Aam<\/p><\/div>\n

P\u00e5 den anden side af Diwan-i-Aam var vi kommet ind i den helligste del af paladset – den del, hvor kejserne og deres familie og f\u00f8lge boede.
\nHer startede vi med at l\u00f8be p\u00e5 nogle universitetsstuderende, der var i gang med at unders\u00f8ge turismen i Delhi, og de ville gerne interviewe os – s\u00e5 det fik de naturligvis lov til…<\/p>\n

\"\"

Ofre for sp\u00f8rgelyst fra unge universitetsstuderende<\/p><\/div>\n

Herefter fortsatte vi til fortets moske, Moti Masjid, Perlemoskeen – en lille moske i marmor med tre kupler, og ved siden af moskeen ligger Hammamet – de kejserlige bade.<\/p>\n

\"\"

Moti Masjid, Perlemoskeen<\/p><\/div>\n

Hammamet, der havde tre kuppelformede lejligheder, der var oplyst af ovenlysvinduer med farvet glas, havde en r\u00e6kke baderum med varme- og dampbade samt et omkl\u00e6dningsrum med springvand. Et af rummene indeholdt et vandreservoir af marmor – indbygget i v\u00e6ggen, og det siges, at der engang l\u00f8b parfumeret rosenvand fra hanerne.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Hammamet<\/p><\/div>\n

Umiddelbart syd for Hammamet (og lige ved siden af) ligger Diwan-i-Khas, der er den bygning i fortet, der indeholdt en hall, hvor kejseren modtog hofm\u00e6nd og statsg\u00e6ster i audiens. Bygningen, der er rektangul\u00e6r med m\u00e5lene 27 gange 20 meter, er bygget i marmor, udsmykket med \u00e6delsten samt forgyldte og malede blomstermotiver, og i det oprindelige loft var der indlagt dekorationer i s\u00f8lv og guld.
\nGennem midten af hallen fl\u00f8d et lille vandl\u00f8b, Paradisets Str\u00f8m (Nahr-i-Bihist).<\/p>\n

\"\"

Diwan-i-Khas<\/p><\/div>\n

Det indre af Diwan-i-Khas blev fuldst\u00e6ndig plyndret efter det indiske opr\u00f8r i 1857, og tronen, t\u00e6pperne og andre ting forsvandt, ligesom salen i dag kun fremst\u00e5r som en s\u00f8lle rest af, hvad den engang havde v\u00e6ret.<\/p>\n

\"\"

N\u00e6rbillede af det indre af Diwan-i-Khas<\/p><\/div>\n

Ved siden af Diwan-i-Khas – og umiddelbart syd herfor – ligger Khas Mahal, der var kejserens private bolig, og som best\u00e5r af tre dele: Chamber of Telling Beads, sovekammeret og stuen.
\nIgen er der tale om en bygning, der er overd\u00e5digt dekoreret med farverige dekorationer af blomster – p\u00e5 udsk\u00e5ret hvid marmor. Og igen med et delvist forgyldt loft.
\nGennem Khas Mahal fl\u00f8d det f\u00f8romtalte lille vandl\u00f8b, Paradisets Str\u00f8m.
\nFra det fremspringende ottekantede t\u00e5rn (Muthamman Burj) \u00f8st for Khas Mahal talte datidens kejsere hver morgen til deres unders\u00e5tter – folket, der ventede p\u00e5 flodbredden.
\nSidste bygning i r\u00e6kken af kejserlige bygninger er Rang Mahal, der er var her, kejserens harem – hustruer og elskerinder – boede og kunne hvile sig. . Navnet Rang Mahal betyder ‘Farvernes Palads’, fordi det var lyst malet og dekoreret med en mosaik af sm\u00e5 spejle, der d\u00e6kkede lofterne.
\nOgs\u00e5 gennem Rang Mahal fl\u00f8d Paradisets Str\u00f8m.<\/p>\n

\"\"

Rang Mahal<\/p><\/div>\n

Med bes\u00f8get ved Rang Mahal var vores bes\u00f8g i Det R\u00f8de Fort ved at v\u00e6re forbi, og vi bev\u00e6gede os tilbage til Lahori-porten, hvor vores guide prajede nogle rickshaws, der skulle bringe os sikkert gennem den kaotiske trafik i Delhi – og til vores n\u00e6ste stop, Jama Masjid, der er en af de st\u00f8rste moskeer i Indien.<\/p>\n

\"\"

T\u00e6t trafik i Delhi<\/p><\/div>\n

Jama Masjid er bygget som et af de sidste bygningsv\u00e6rker under Shah Jahan – mellem \u00e5r 1644 og 1656 og tjente somc den kejserlige moske for Mughal-kejserne indtil imperiets d\u00f8d i 1857. Moskeen fremstod langt ind i kolonitiden som symbolet p\u00e5 islamisk magt i hele regionen, herunder Indien, og den havde stor politisk betydning – ogs\u00e5 under det britiske styre.<\/p>\n

\"\"

Indgangen til Jama Masjid<\/p><\/div>\n

\"\"

Motiv fra Jama Masjid<\/p><\/div>\n

\"\"

Jama Masjid<\/p><\/div>\n

\"\"

Vand i Jama Masjids g\u00e5rd<\/p><\/div>\n

Fra moskeen gik vi gennem Meena Bazar tilbage mod Det R\u00f8de Fort – og her oplevede vi et virvar – kald det bare kaos – af handlende og deres kunder…<\/p>\n

\"\"

Skohandler i Meena Bazar<\/p><\/div>\n

\"\"

Handlende i Meena Bazar<\/p><\/div>\n

Sidste punkt p\u00e5 turen rundt i Old Delhi var Raj Ghat Memorial kompleks.
\nDet f\u00f8rste mindesm\u00e6rke p\u00e5 dette sted var dedikeret til Mahatma Gandhi, hvor en sort marmorplatform blev rejst for at markere stedet for hans kremering den 31. januar 1948, og det har en evig flamme i den ene ende.<\/p>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke dedikeret til Mahatma Gandhi<\/p><\/div>\n

\"\"

Mindesm\u00e6rke for Mahatma Gandhi<\/p><\/div>\n

Senere blev mindesm\u00e6rkekomplekset udvidet til at omfatte mindesm\u00e6rker for andre fremtr\u00e6dende indiske ledere, herunder Jawaharlal Nehru, Lal Bahadur Shastri, Indira Gandhi og Rajiv Gandhi.
\nEfter bes\u00f8get her ved Raj Ghat (der i \u00f8vrigt kan overs\u00e6ttes til Royal Steps), gik turen tilbage til vores hotel og den sidste overnatning i Indien.<\/p>\n

S\u00f8ndag, d. 28.10.
\n<\/span>Efter morgenmaden blev vi k\u00f8rt til lufthavnen i Delhi, hvorfra vi fl\u00f8j mod Helsinki kl. 10:30 (lokaltid) – og derefter ankomst i K\u00f8benhavn kl. 18:25, inden vi tog toget til Vejle.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tur med efter\u00e5rsrejsegruppen \u2013 og for 2. gang i den tid, vi var medlemmer af gruppen, gik turen til Indien, n\u00e6rmere betegnet til den indiske del af Kashmir. I opl\u00e6gget til turen blev den beskrevet som ‘for de eventyrlystne, der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-10054","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hans-andresen-rejse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10054","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10054"}],"version-history":[{"count":219,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10054\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15438,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10054\/revisions\/15438"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10054"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10054"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dagsberg.net\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10054"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}