Rejsebeskrivelse under udarbejdelse!
Tur med efterårsrejsegruppen – og for 2. gang gik turen til Afrika, idet vores rejse arrangør, Hans Andresen igen turde binde an med en tur til den sydlige halvkugle, efter at vi sidste år havde haft en fantastisk efterårstur til Madagaskar.
I år havde han valgt at udbyde en tur til de fire sydligste lande på det afrikanske kontinent, nemlig Sydafrika, Mozambique, Swaziland og Lesotho, og turen gik derfor gennem fire vidt forskellige lande med meget forskellig historie og kultur.
Fælles for landene var dog den fantastiske natur med dyreliv, vi ellers kun ser i zoologiske haver eller i eksotiske naturprogrammer i TV.
Fredag, d. 13.10.
Dagen startede med en tur med DSB fra Vejle til København, hvor vi i lufthavnen mødtes med resten af vores rejsegruppe – idet Jesper og Lene havde misset toget fra Aarhus og derfor ankom i en taxa i sidste øjeblik. Men de nåede det det, og vi kom alle med flyet fra Air France, der via Paris skulle bringe os til Johannesburg i Sydafrika, hvor vi skulle ankomme i morgen først på formiddagen.
Lørdag, d. 14.10.
(7831-7909)
Efter ankomsten til Johannesburg kl. 09:55 kører vi nordøst på mod Pretoria, Sydafrikas hovedstad. Her skal vi på en rundtur, hvor vi blandt andet skal se regeringsbygningen. Union Building, som regeringsbygningen hedder, er 285 m lang og stod færdig i 1913. Bygningens to fløje skulle symbolisere landets to befolkningsgrupper, englænderne og boerne. Den sorte del af befolkningen var ikke repræsenteret i regeringsbygningens symbolik.
Vi spiser frokost enten før eller efter besøget ved Union Building, og herefter har vi cirka en times kørsel foran os til Leeuwkloof, hvor vi skal overnatte.
Søndag, d. 15.10.
(7910-8052)
Turen går i dag ad bjergrige og snoede veje på Sydafrikas berømte Panoramarute, der byder på det ene storslåede natursceneri efter det andet.
Ved God´s Window får vi, hvis vejret tillader det, en udsigt over Lowveld-savannen, der ligger 1.000 meter neden for det plateau, vi befinder os på. Vi skal besøge Three Rondavels og Bourke´s Luck Potholes, der er enestående klippelandskaber, hvor voldsomme flodhvirvler har boret dybe, cylinderformede huller i den nøgne klippe.
Vi stopper ved Blyde River Canyon, der af mange sammenlignes med Grand Canyon, bare i en lidt mindre skala. Hele området byder på storslået natur og vi gør stop afhængigt af vejr og vores lyst til at vandre rundt i de smukke omgivelser. I disse bjergegne forekommer ofte tæt morgentåge, som letter op ad dagen, hvilket vi forsøger at tage højde for, når dagsruten fastlægges på stedet.
Overnatning ved Pilgrims Rest, Mpumalanga.
Mandag, d. 16.10
(8053-8306)
I dag skal vi på heldagssafari i Kruger Nationalpark. Turen foregår i jeeps. Parken omfatter en hel række forskellige savannetyper med en meget stor variation. Her er gode veje og safarispor, der gør det muligt at køre ganske tæt på vandhuller og til observationsposter, hvorfra der ofte er god udsigt til vildtet. Og vildt er her nok af: det er muligt at se op til 132 forskellige arter pattedyr, 438 fuglearter, 104 krybdyr og hele 1771 plantearter, hvoraf 357 er træ- og buskarter.
Kruger er anlagt sådan, at de besøgende kun har adgang til en begrænset del af de anlagte spor, mens store områder er forbeholdt vildtet.
Med lidt held får vi måske set Big Five – elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. De er her alle sammen, men mængden varierer. Normalt vokser græsset højt i maj og juni. Herefter forvandler tørken gradvist det meste af Kruger-området til et tørt, gult og afsvedent landskab – hvilket til gengæld gør det lettere at finde dyrene.
Overnatning i Hazyview.
Tirsdag, 17.10.
(8307-8635)
Vi fortsætter, hvor vi slap i går og tager på mere safari samt forsøger at komme omkring de områder, vi ikke nåede på førstedagen. Dog stilles der mange restriktioner fra parkmyndighedernes side for at beskytte dyrene, så vi kan ikke garantere, hvor safarien præcis fører os hen.
Overnatning i Hazyview.
Onsdag, 18.10.
(8636-8658)
Det er tid til at forlade Hazyview og efter morgenmaden fortsætter vi sydpå mod Mozambique og grænsen. Turen er på ca. 270 km. Efter vi har tjekket ind på vores hotel, er dagen til fri disposition. Vores hotel ligger centralt i byen.
Overnatning i Maputo.
Torsdag, 19.10.
(8659-8879)
Efter morgenmaden tager vi på heldagstur i Maputo, som er hovedstaden i Mozambique. Maputo er en by fuld af kontraster, hvor alverdens kulturer har sat sine aftryk. Afrikanske og portugisiske stilarter blander sig med traditionel kolonistil i byens arkitektur og gamle katolske kirker står side om side med moskeer, fæstninger, victorianske huse og andre bygninger fra svundne tider. Langs den farverige strandpromenade ved Det Indiske Ocean ligger mange caféer og restauranter, som serverer retter med friskfanget fisk fra det afrikansk-portugisiske køkken.
Undervejs ser vi blandt andet byens smukke togstation og bygningen Casa de Ferro, designet af den franske arkitekt Alexandre Gustave Eiffel, som også skabte Eiffeltårnet i Paris.
Overnatning i Maputo.
Fredag, 20.10.
(8880-8962)
Vi sætter kurs mod Swaziland, et lille kongerige omkranset af Sydafrika og Mozambique. Swaziland er kendt for sine venlige indbyggere og er en nation, der er rig på kultur. Landet er også berømt for sin fremragende kunsthåndværktradition.
Om eftermiddagen besøger vi Swazilands naturhistoriske museum, som giver os et interessant indblik i Swazilands fortid.
Overnatning i Manzini, Swaziland.
Lørdag, 21.10.
(8963-9296)
Mlilwane Wildlife Sanctuary er målet, når vi efter morgenmaden begiver os af sted. Mlilwane er berømt for et smukt landskab og et rigt dyreliv. Vi starter dagen med en vandretur i vildtreservatet. Vi går i et roligt tempo på sletterne sammen med vores swazi-guide, der har et indgående kendskab til områdets dyreliv. Ud over mange fugle lever her blandt andet gnu, zebra, blesbok-antilope, kudu-antilope, impala og vortesvin.
Herefter skifter vi til mountainbikes og kører videre ud i landskabet. En lokal swazi-guide hjælper os undervejs og vi skulle have gode chancer for at se en bred vifte af de hundredevis af fuglearter, som findes i området.
Om eftermiddagen skal vi besøge en landsby, som ligger blot en kort køretur fra hovedindgangen til vildtreservatet og en kort gåtur fra grænsen.
Efter besøget i landsbyen vender vi tilbage til hotellet.
Overnatning i Manzini, Swaziland.
Søndag, 22.10.
(9297-9373)
Vi forlader Swaziland efter morgenmad og vender tilbage til Sydafrika langs kysten til Det Indiske Ocean. Vi ankommer til hotellet i Mkuze og har tid til at pakke ud, før vi skal nyde en eftermiddagssejltur på Jozini-søen, der ligger ved foden af Lebombo-bjergene. Søen er blevet til, efter en dæmning blev bygget på Pongolafloden i 1974. Jozini er nu et beskyttet yngleområde på grund af sin overflod af fiskearter såsom tigerfisken, og det rige fugleliv omkring søen.
Efter en smuk afrikansk solnedgang vender vi tilbage til hotellet og har resten af aftenen til fri disposition.
Overnatning i Mkuze
Mandag, 23.10.
(9374-9589)
Denne morgen begiver vi os mod Durban, en kulturel smeltedigel af øst møder vest. Durban er hjemsted for et af de største indiske samfund udenfor Indien, og denne spændende by er også kendt for sin lange strand med både højhuse og strandbarer.
Undervejs besøger vi en zululandsby.
Overnatning i Durban.
Tirsdag, 24.10.
(9590-9642)
Om morgen forlader vi Durban og kører ca. 200 km til Underberg hvor vi stopper for frokost og har tid til et kig på de små charmende butikker. Bagefter forsætter vi til vores hotel ved foden af Sani Pass. Hotellet ligger ved siden af Ezemvelo nationalpark, hvor det er muligt at lave en vandretur efter vores ankomst til hotellet om eftermiddagen.
Overnatning i Himeville
Onsdag, 25.10.
(9643-9873)
I dag kan vi solbade, slappe af på hotellet eller tage ud på en vandretur i Ezemvelo på en af de mange vandrestier i reservat. Det er muligt at bestille en picnic lunch fra hotellet, så kan man tage ud for hele dagen.
Overnatning i Himeville
Torsdag, 26.10.
(9874-0106)
I dag skal vi opleve de storslåede Drakensberg mountains og køre op ad det historiske Sani Pass og ind i Lesotho – landet med the „People of the Blanket“.
Fra den sydlige del af Drakensberg mountains kører vi i 4×4 køretøjer op til the „Roof of Africa“, Kongeriget Lesotho. Vi skal besøge en traditionel Basotho landsby og smage lokale øl og brød, inden vi spiser frokost på den højeste pub i Afrika.
Overnatning i Himeville.
Fredag, 27.10.
(0107-0159)
Fra Underberg kører vi ca. 260 km til Ladysmith, hvor vi skal på en guidet tur på Spionkop slagmarken.
Spionkop slagmarken var stedet for en af de mest meningsløse af alle kampe i 2. boerkrig, som blev udkæmpet i 1899-1902. I Slaget ved Spionkop i januar 1900 kæmpede 8000 borgere fra Den Sydafrikanske Republik mod 20 000 briter om byen Ladysmith.
Bagefter kører vi ind til Ladysmith og vores hotel, hvor vi har mulighed at se på nogle at de historisk sites i byen.
Overnatning i Ladysmith.
Lørdag, d. 28.10.
(0160-0280)
Efter morgenmaden forlader vi Ladysmith og begiver os til Johannesburg, hvorfra vi skal flyve hjem. Joburg, som Sydafrikas største by kaldes i daglig tale, har over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i et moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små, lave forstadskvarterer.
Vi skal besøge Soweto for at få et indblik i dagliglivet her. Efter en lang og grum historie, der fysisk set startede i 1944, er Soweto også i dag et enormt vildnis af paradokser. Ikke alt er imidlertid negativt, for der er sket rigtig meget, siden bulldozerne i 1976 tromlede strejkende skoleelever ned. Soweto sprudler i dag af kreativitet og fornyelse og er en smeltedigel for kunst, musik, teater og poesi.
Bagefter kører vi til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver til København.
Søndag, 29.10.
Ankomst til København kl. 13:40 med KL1129.